mandag den 26. oktober 2020

Strømper str. 19/20 i dejlig solgul farve

 Så fik jeg par nr. 2 færdig af den ene nøgle solgule strømpegarn jeg har haft liggende i knap 30 år (pinligt jeg ved det godt) Jeg købte garnet da min datter var lille, men fik aldrig strikket strømper af det, altså ikke før nu. Garnet hedder Robust Superwash, 70 % uld og 30 % Nylon, det er købt hos Ingelise sy og strik, jeg tror bestemt ikke at man kan få det mærke længere. 

Det par jeg er blevet færdig med i dag er en størrelse 19/20, jeg har 42 masker på pind 2½. Jeg har samlet masker langs hækflappen op med en hæklenål uden skaft, da jeg synes det er det nemmeste og at resultatet bliver pænest på den måde. Jeg har forsøgt at vise hvordan jeg gør det, med nogle billeder, håber i kan se hvad det er jeg gør. Ribkanten har jeg lavet med en drejet ret og en vrang. 

Der er meget lidt garn tilbage, som jeg har lavet til to mini nøgler, de kommer i posen med rester af strømpegarn, som på et eller andet tidpunkt bliver til et par restestrømper. 

I kan læse om det andet par jeg har lavet af dette nøgle garn lige HER 











Ingen kommentarer:

Send en kommentar