søndag den 17. november 2019

Strømper str. 30

Skolestrik = strømpestrik, derfor har jeg fået strikket et par strømper i str. 30 af Magic sock yarn fra Mayflower købt hos Rito, det er nøgler af 100g.

Strømperne skulle egentligt havde været til mig selv, men jeg havde ikke lige set på strikkefastheden og havde bare slået det antal masker op som jeg plejer, men de blev altså for smalle, jeg kunne ikke få dem anklen.

Jeg er startet inde fra på begge nøgler uden at tage hensyn til hvilken farve der blev startet med, derfor er de blevet så forskellige som de er, men det er jo det som er charmerende ved farveskiftende garn. Jeg har slået 60 masker op på pind 2 og strikket ribkant 1 dr og 1 vr derefter har jeg strikket resten af strømpen på pind 2½, afsluttet med en stjernetå.


Nu vi jeg slå masker op til et par strømper til mig selv, for jeg har faktisk ikke særlig mange hjemme strikkede strømper og så komme jeg jo til at fryse om fødderne her til vinter.









søndag den 10. november 2019

Wire kan bruges som hjælpe/hvile tråd

Jeg er ved at strikke Song of the sea cardigan fra drops og er kommet dertil hvor der skal sættes masker på tråd til ærmerne, men jeg har altid haft lidt svært ved det der med at have masker på en tråd, jeg synes det er så besværligt at samle maskerne op når de skal bruges igen.

 I dag fik jeg så en genial ide (hvis jeg altså selv skal sige det) Jeg har brugt mine Knitpro wire i stedet for et stykke garn, det funger super godt, det er godt nok lidt tungt i enderne, men det gør ikke noget for det bliver så nemt når jeg skal til at strikke ærmerne, jeg skruer bare mine ærmepinde på, samler de rasterende masker op som er under ærmerne og strikker mine ærmer, det er da genialt, er det ikke?






torsdag den 7. november 2019

Samlebåndsarbejde :-)

Jeg fik lige lyst til at hækle lidt babyting,  jeg studere nemlig med to som er gravide og det gør altså bare et eller andet ved mig, så derfor har jeg hæklet to par crocodile stitch I kan finde opskriften lige HER

Jeg har hæklet dem i Infinity hearts Baby merino som jeg har købt hos Rito.dk  Jeg har brugt lidt over 50 g til begge to og nogle knapper som jeg havde liggende.

Det var lidt som samlebåndsarbejde, først lavede jeg alle fire sålene, så selve foden på alle fire såle og til sidst skaftet. Det kørte som smurt.
Jeg har ikke styr på hvor mange gange jeg har hæklet efter det her mønster, det er rigtigt mange gange og jeg tror altså aldrig jeg bliver træt af at lave det, jeg synes det er så fedt at udtrykket bliver så forskellige alt efter hvilket garn man vælger at hækle i.

Nu håber jeg de to unge damer bliver glad for dem, selv om de først skal føde til januar, så de skal have dem liggende lidt inden de kan komme i brug.