lørdag den 27. november 2021

Stockholm Slipover til min datter

 Endnu et projekt blev færdigt, troede jeg!!! datteren var ikke tilfreds med længden, hun syntes at den var alt for kort. Jeg havde tænkt på at hun lige skulle prøve den inden jeg strikkede ribben  og lukkede den af, men jeg tænkte (optimistisk som jeg er) den passer, jeg har strikket den længde som er opgivet i opskriften, så den passer nok. Så jeg lavede den færdig og hun prøvede den.

Nu sidder jeg så og piller italiensk aflukning op, det tager sådan cirka lige så lang tid som det tager at lave den. Bagefter skal jeg så strikke den ca. 13 cm længere, hvis jeg har garn nok. 
Jeg gør det at efter jeg har trevlet ribben op, så vejer jeg det, så jeg har en fornemmelse af hvor mange gram garn jeg skal bruge til ribben. Håber Tøzen bliver tilfreds med det færdige resultat. 

Jeg har strikket Stockholm slipover v-neck fra PETITEKNIT på pind 4 og 3½, i Reloved Merino farve A003 Mineral gray og Lana Gatto Silk mohair, farve 6033 Silver Pearl, begge købt hos SMUKSAK









mandag den 22. november 2021

Vinterfin vest i str. 4 år

 Nu blev jeg "endelig" færdig med Vinterfin vest fra Klompelompe i str. 4 år. den har været længe undervejs, da jeg lige for tiden ikke har så megen strikketid. Jeg skriver Bachelor opgave i håb om at bliver færdig som sygeplejerske d. 19. januar. 

Jeg har strikket den i Infinity hearts Baby Merino farve nr. 08, jeg har brugt ca. 80 gram. Strikket på pind 3 og 2½. 

Garnet kan du købe hos RITO

Opskriften er fra bogen KLOMPELOMPE, STRIK ÅRET RUNDT

Nu krydser jeg alt der krydses kan, for at jeg har fået lavet halsåbningen stor nok, til at hovedet kan komme igennem. Jeg har nemlig ikke lavet knapper på skulderen som der ellers er i opskriften. 

De sidste billeder er af de to vinter fine veste jeg har lavet, en til bror og lillesøster, jeg tror det bliver et super flot søskendepar der kommer til at danse om juletræet juleaften.