søndag den 25. februar 2018

Rangle med mus

Da jeg var på håndarbejdsmesse købte jeg tre træringe udformet som et bamse hoved, de skulle laves til rangler som min datter kan give  de tre af hendes veninder som har fået børn inden for det sidste år.

Jeg har købt bogen "Hæklede søde dyr" af Mitsuki Hoshi i Rema1000, den havde jeg med hen til min datter den anden dag, så hun kunne vælge tre forskellige dyr til ranglerne.
Hun valgte: Mus, frø og kanin, kaninen skal være lyserød, da det er til en pige, de to andre skal være drengefarver.

Jeg har lavet den første rangle. MUS
De er strikket i  merceriseret bomuld 8/4 fra Løve. Den første jeg lavede var med nål 2½ og den blev lige lille nok til træringen, derfor hæklede jeg en mere i dobbeltgarn på nål 3½, den blev meget bedre i størrelsen.
Da jeg havde monteret den store mus, fik jeg den ide at den lille mus skulle hænge nedenunder, så begge mus ville udgøre ranglen. Jeg synes selv at det er blevet super godt og det syntes min datter heldigvis også.
I hovedet på den store mus er der en rasle, så det er både en rangle og en bidering.

Det næste dyr bliver frøen.

















lørdag den 24. februar 2018

Svigersøn´s jakke

Min svigersøn arbejder i en bank, derfor har han blazerjakke på hver dag. Han køber altid gode kvalitets jakker.  Han har dog et problem og det er at han slider hul på albuen, men kun på det ene ærme, jeg har sagt til ham at han skal arbejde noget mere og ikke sidde så meget med hovedet hvilende på hånden ;-)
Han spurgte mig og jeg kunne reparere de to jakker han havde hængende og ikke kunne bruge på grund af hullet. Vi snakkede lidt frem og tilbage om det og endet med at blive enige om at der skulle sættes helt almindelige gammeldags ruskindslapper på hver ærme.

Lapperne blev købt i Stof2000.

Jeg startede med det ærme der var hul i, målte ud så den kom til at sidde midt bag på ærmet, strøg den på, måle igen fra underkanten af lappen til ærmekanten, så lappen på det andet ærme kom til at sidde på nøjagtig samme måde, til sidst syede jeg lappen på i hånden ( der er huller i lappen, så stingene bliver lige lange). At sy lappen på var den proces der tog længst tid og var sværest, da jeg kun skulle sy i det yderste lag og undgå at sy foret fast.

Min svigersøn blev super glad for resultatet. Dejligt at kunne hjælpe de unge mennesker.
Jeg har kun fået taget billede af den ene jakke, den anden jakke har en mørkere blå farve og lappen på den er gråblå.



mandag den 19. februar 2018

Hyggesokker i Eskimo fra Drops

En af mine nye kollegaer, døjer meget med gigt og spurgte mig om jeg ikke kunne strikke er par tykke varme hyggesokker til hende, selvfølgeligt kunne jeg det. Jeg har derfor brugt weekenden på at strikke et par til hende i Eskimo fra Drops, jeg har brugt opskrift 182-41Snow Boots også fra Drops.

Hun er ikke til pangfarver, så det blev farven brun da jeg ikke havde sort. Jeg har brugt lidt over 200g, til størrelse 40/42. de er syet sammen i bunden så hælen bliver lidt spids i det, det er jeg IKKE helt tilfreds med. De er strikket på pind 6.

Nu håber jeg bare at hun bliver glade for dem, samt at de kommer til at gøre gavn ved at varme hendes fødder og ankler.

Jeg har endelig fået brugt mine uldnåle som jeg købte for et par måneder siden, dem bliver jeg glade for, når jeg strikker i uld kan jeg mærke allerede nu. Ren luksus med de nåle, en anden luksus jeg har givet mig selv er en lille storke sy saks, en saks jeg altid har syntes var vildt lækker og flot.











lørdag den 17. februar 2018

½ filtning af min yoke trøje

Ikke alt man laver ender med et godt resultat.

Da jeg strikkede Yoke trøjen fra Purl Soho første gang, lavede jeg den til mig selv, strikkede den på pind 4 i Alpaka fra Drops, det var en stor fejl at bruge pind 4, viste det sig senere.
Trøjen var dejlig lang i starten, den gik godt ned over numsen og den ville jeg gerne skjule, men trøjen blev ved med at vokse og vokse i længden, samt lidt i bredden. De sidste gange jeg har haft den på har jeg brugt den som kjole.

Men jeg var ikke helt glad for at bruge den, jeg syntes ærligt talt den så meget slasket ud, så jeg bestemte mig for at prøve at filte den lidt, så jeg proppede den i vaskemaskinen ved 30 grader bagefter kom den en tur i tørretumbleren i 10 minutter ved middelvarme. Det var med stor spænding og masser af mus i maven jeg lod trøjen gennemgå denne procces, men der var alt at vinde og intet at tabe.

Jeg er ok tilfreds med resultatet, trøjen er blevet kortere og tættere, men er stadig slasket/ bred for neden, men jeg vil helt klart bruge den mere nu. Mønsteret er blevet lidt mere udtydeligt, men det er så prisen, alternativet var at den bare ville ligge i skabet og ikke blive brugt.

De efterfølgende trøjer jeg laver efter denne opskrift og med samme garn, er lavet på pind 3 og det har givet et meget bedre resultat, som faktisk holder faconen.

I kan finde indlægget jeg lavede da den blev færdig lige HER
Opskriften til trøjen kan I finde HER den er på engelsk.







tirsdag den 13. februar 2018

Strømper til mig selv.

En kursusdag efterfulgt af et par timer på vaskeriet og der hoppede et par strømper af pindene, strømperne er til mig selv.

De er strikket i Lana Grossa Meilenweit, neon touch. Jeg har slået 60 masker op på pind 2½. 
De er str 39.

Der er slået op til nye strømper, så jeg har noget at tage med på vaskeriet, denne gang er det en herresok i str 45.








fredag den 9. februar 2018

Mønster på trusser

Jeg har for snart længe siden købet nogle rester af undertøjsstof af en privatperson på facebook,  men har ikke fået syet af det, da jeg ikke har haft noget mønster på trusser som jeg syntes så ud til  at sidde godt.
I går faldt jeg så over en blo som anbefalede en hjemmeside hvor man kunne købe PDF mønster på hipster og pantis, hun beskrev hvor godt de sad og havde lagt en masse billeder op. Bloggen jeg faldt over hedder Sewn by Lone , det jeg har set ind til nu har været rigtig godt, så jeg tror det er en super fed bolg.

Jeg har nu købt PDF mønsteret til begge og skal i gang med at sy til mig selv. Glæder mig
Mønsterene kan du finde hos Wardrobe By Me, så må jeg se om jeg kan finde ud af at samle sådanne nogle mønster, for har aldrig prøvet PDF mønster før.

Jeg har endnu ikke bestemt mig for om der skal laves trusser af det hele eller om jeg også skal prøve at lave nogle toppe.









lørdag den 3. februar 2018

AOH håndarbejdsmesse i Rødoverhallen

Jeg har været på håndarbejdsmesse for første, men bestemt ikke sidste, gang i mit liv. Det er Alt om håndarbejde som afholdt messe i Rødoverhallen.
Det har været en absolut fantastisk, lærerig og DYR fornøjelse.
Min primære grund til at tage på messen var at Signe fra Skaberlyst holdt foredrag, jeg har længe fulgt hende på bloggen, jeg har købt hendes online kurser ( er ikke kommet helt igang med dem endnu) og jeg har længe haft lyst til at høre hendes kloge ord.
Det var et rigtigt godt foredrag, hvor jeg fik en masse brugbare fif og en guideline til hvordan og hvilke tanke jeg skal have for at udvikle min syevne og gøre mit hjemmesyede tøj bedre og bedre.

Jeg fik selvfølgeligt også shoppet en hel masse på forskellige stande.

OG så fik jeg simpelthen så meget ros for den jakke jeg havde på, min plissejakke som jeg blev færdig med tilbage i 2015, i kan læse om den og se billeder af den HER , det er altså bare vildt fedt at få ros for det man har lavet. Det var ikke kun dem som var ude på messen som roste den, allerede da jeg skulle afsted og stod på Dyssegårds station, kom en dame hen til mig og sagde at det var en fantastisk flot jakke jeg havde på, FEDT FEDT FEDT siger jeg bare.

Opskriften til Plissejakken kan du finde hos Du store Alpakka i deres katalog Maskerader nr24, garnet er ligeledes fra Du store Alpakka og hedder hverdags alpakka.

Jeg købte lidt stof på Stofhallens stand, det lyse er en lækker viskose fra et af de store modehus i Italien,  han kunne ikke lige huske hvilket men det er også fuldstændigt lige meget, det skal blive til en lækker skjorte. Det andet stykke er et lækket tykt vævet stykke stof som jeg vil lave en jakke af. 



Så købte jeg en aplikations saks hos symaskine shoppen, en saks jeg længe har ønsket mig.


Jeg handlede lidt hos Krestoffer, stof og mønster, det vil sige jeg købte stoffet og fik mønsteret med oven i handlen, det var deres messetilbud. Kjolen skal bruges til arbejdsbrug, så den skal laves med enten 3/4 ærmer eller korte ærmer og så skal den gå lige over knæet.



Det blev også til lidt på Genesis sy og strik stand. Træringe til at hækle omkring, bideringe med bamser og  små dimser til at nøgleringe, tror der skal laves små sælskindspunge ud af dem


Sidst men bestemt ikke mindst, så handlede jeg hos Skaberlyst. En lækker lineal til at tegne kurver med, to forskellige pakker knappenåle, en pakke til tyndt og fint stof ( de er mega tynde og fine de knappenåle) en pakke til det tykkere stof, et sømometer det virker til at være supernemt at bruge, en træpind til at vende hjørner med og lækre luksus synåle.