Viser opslag med etiketten Kreativ blokering. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kreativ blokering. Vis alle opslag

lørdag den 8. april 2017

3 ugers "dovenskab" er forhåbentligt slut.

Jeg har de sidste tre uger bare sat og gloet på mit strikketøj, har strikket lidt på den lille trøje til mig selv, så lidt på Anelmaiset strømperne, lagt det fra mig og gloet på det igen, haft dårlig samvittighed over at jeg ikke lige har taget mig sammen til at lave strømperne færdige.

Sådan er det jo bare nogle gange, jeg vil gerne sidde og lave noget håndarbejde, for det har jeg det faktisk bedst med, men jeg kan bare ikke tage mig sammen og det er der jo ofte en grund til. Jeg tror ikke jeg er den eneste der har det sådan en gang i mellem, det håber jeg da i hver fald ikke :-)
Min grund den her gang er de skide sokker, jeg har lovet at lave dem til en kollega, ikke fordi jeg synes de er svære at strikke, men presset er at det er et bestillings arbejde og så bliver jeg altså stresset, fordi jeg vil have dem færdig før jeg egentligt er startet og så er jeg blevet brændt af 3-4 gange efter jeg har lavet noget på bestilling, det gør jo også noget ved lysten til at lave en bestilling, især når man bor her i Grønland og det er dyrt at få fragtet garn herop.

 Jeg har mærket det pres andre gange, når jeg har aftalt at lave noget til andre, så nu skal det være slut, jeg tager ikke imod bestillinger mere ( tror jeg da ikke), jeg vil bare lave det jeg har lyst til og i det tempo som passer mig, jeg vil ikke sidde og have dårlig samvittighed over at jeg lige strikker  noget andet, eller sætter mig ved symaskinen en aften.

Men nu tror jeg at jeg har brudt den onde cirkel, nu er jeg endelig kommet så langt på strømperne at jeg skal til at strikke hælen, så ja nu kan det ikke tage lang tid inden de er færdige til aflevering og så skal jeg til at lave min trøje færdig.



onsdag den 30. april 2014

Strikke/hækle-blokeringen ramte så også mig.

Uhh det er længe siden jeg sidst har fået vist og skrevet noget her på siden.
Men men men jeg har ikke fået lavet så meget, jeg har været ramt at en blokering på alt der hedder kreativitet, jeg har faktisk intet fået lavet, men nu er jeg i gang igen, har fået strikket på min plisse jakke og skal nu igang med at hækle lidt og over middag, skal jeg til at sy buksedragten til min datter, samt bage rugbrød. Jeg har fri idag og det skal udnyttes.

Grunden til at jeg har været gået i stå, tror jeg ligger i at jeg har alt for mange projekter i gang lige nu, så nogle af dem SKAL altså afsluttes, men det der slog hovedet på sømmet var problemer med de små Crocodile baby sko. For det første er det garnet der har drillet, eller retter garnets farveskift, de er for lange, så det er svært at få skoene ens i skaftet, jeg ved godt at nogen vil være lige glad med det, men det genere mig og vil ikke aflevere noget jeg ikke selv er tilfreds med. Så jeg er enten nødt til at hækle en del fødder og så derefter skaftet på skoen, ved at finde et sted i garnets farveskift der vil komme til at passe nogen lunde, eller også tvinde garn op på en "garnknogle" til jeg finder et sted der passer. For det andet,den baby der skulle have det første færdige par, ham hvis mor havde bestilt det første par, han havde for lange fødder, så de var for små til ham .... øv hvor blev vi begge skuffede.
Mine sko er 8 cm lange og hans fødder var 9 :-( ..... nu er jeg så bange for at der slet ikke er så små babyfødder, men i opskriften stod der 8 cm til baby....mit store spørgsmål er så, hvad er det normale mål for en babyfod ???

Her får i lige et billede af, hvad jeg mener med at de ikke er ens i farveskiftet..... så må I meget gerne meldt tilbage til mig om det bare er mig er der alt for perfektionistisk og hys :-)