Viser opslag med etiketten DIY. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten DIY. Vis alle opslag

lørdag den 18. august 2018

Lyserøde vaser.

Jeg bliver ved med at bombarderer jeg med ting til loppemarkedet, men jeg skal jo have noget med at sælge og jeg har såååå mange ting i mit hoved jeg gerne vil lave. Kan ikke nå det hele, men I skal da have lov at se alt det jeg når.

I går lavede jeg to vaser. Jeg havde nogle høje slanke glas, hvad der har været i dem kan jeg ikke huske, de er nemlig bragt med hjem fra Grønland. Jeg har hæklet et enkelt mønster rundt om dem, mønsteret har jeg fundet i et lille hæfte jeg har Mønster hæklet af Sys Fredens Mønsteret hedder
Crazy Picot og toppen er en almindelig Muslinge-kant.
Garnet er Muskat Soft fra Drops  farve 17. Jeg har købt garnet for flere år siden, så jeg er ikke sikker på at man kan få den farve længere.
De er hæklet med nål 3½.

Jeg startede med at lave en magisk ring med 5 masker, og så tog jeg ud til 26 masker ( mønsteret er deleligt med 5 + 1), blev ved med at hækle til arbejdet gik lidt op omkring bunden af glasset og så startede jeg med mønsteret.
Jeg hækler ikke mens arbejdet sidder på glasset, men prøver engang imellem, for at se hvordan det ser ud og om mønsteret når højt op på glasset, dog bliver de sidste omgange hvor der skal tages ind, så arbejdet kommer til at sidde tæt omkring glasset, hæklet mens arbejdet sidder på glasset, det samme med musling-kanten, den bliver også lavet på glasset.
Hvis du selv går i gang så er det bare at prøve sig frem, med hvor meget der skal tages ind af gange for at få det til at sidde fast, det bedste at bruge er glas der går lidt ind foroven, så er det nemmest.

Dagen i dag skal bruges til at sy bamser, så der kommer helt sikkert et opslag mere om ting til loppemarkedet.








torsdag den 18. maj 2017

Kreativ hygge med veninde fra DK

Jeg har besøg af min veninde fra DK, vi har blandt andet været ude og sejle, helt ind til indlandsisen, fantastisk syn.


I dag har vi så været kreative, eller rettere min veninde har været kreativ. 
Vi var så heldig at få fat i noget billigt sælskind, de var sat ned fordi der var en masse fejl på skindet. 
Hun har lavet to forskellige punge. En prangerpung og en lille pung med lynlås.

Prangerpungen er nem at lave.
Du tager en tallerken på 27 cm i diameter, tegner rundt om den og skære skindet ud. 
Så laver du huller med en hultang ca. 2 cm inde på stykket, hullerne laves med 1½ - 2 cm mellemrum, prøv dig frem, jo flere huller jo bølger lukkes den af med. Træk en læder-snor eller anden snor gennem hullerne, lav en knude for enden af snoren, eller sæt evt. en perle på.  Vupti pungen er færdig. 
Vil du have en større pung, tages der en tallerken med en større diameter. 

Hun lavede også en pung med lynlås, lavet efter en gammel pung købt i Tigeren. Foret var en rest stof fra noget Ikea stof. 

Min veninde har ikke megen erfaring i at sy, så hun er pave stolt af det flotte resultat. 

















Prangerpung i sælskind












lørdag den 29. oktober 2016

Hvis jeg var rig, ville jeg kun strikke i Moskusgarn,

Alle skulle prøve at sidde med det i sine hænder, man bliver afhængig af det, se simpelt kan det siges.

Jeg er blevet færdig med en af mine jule-hemmeligheder et hals-rør med flere muligheder, det kan også bruges som pandebånd lagt dobbelt, som hue med åbning bag i til hestehalen ( hvis man har sådan en) og så kan det  også sidde på en fjerde måde, som jeg ikke ved hvad jeg skal kalde, men som jeg har vist på et af billederne.

Jeg har slået 92 masker op på pind 4 i 2-trådet Moskusgarn, strikket 19 cm rib 2 r og 2 vr, lukket af med elastisk aflukning, Jeg har brug Denne youtube video
Jeg har brugt 30 g.






Et pandebånd, når det er lagt dobbelt



På den her måde er kinderne også beskyttet, godt hvis man bevæger sig ud i en snestorm





På den her måde er der en åbning bagtil, hvor hestehalen kan komme ud

søndag den 23. oktober 2016

Strikket pandebånd i Moskusgarn

Det er blevet vinter her oppe i Grønland og min kollega frøs om ørene.  Det går jo ikke, så jeg har strikket et pandebånd til hende i 2-trådet moskusgarn. Tilbage meldingen er at det er super blødt og meget varmt.

Jeg havde ingen opskrift, så jeg har lavet en selv, den er nu ikke særlig avanceret, det er såmænd bare strikekt i drejet rib,  du får  lige opskriften her som en DIY

DIY Pandebånd i 2-trådet Moskusgarn på pind nr. 4

Slå 104 masker op på rundpind nr. 4
1. omgang * 2 r, 2 vr * gentag fra * - * omgangen rundt.
2 omgang * 1 r i 2 maske, 1 r i 1. maske, lade begge masker glide af pinden, 2 vr * gentag fra * - * omgangen rundt.

Gentag omgang 1 og 2 til den ønskede længde, jeg lavede mit ca. 10 cm.
Det bliver et dejligt blødt og varmt pandebånd, som er strikket i drejet rib.

Jeg skal snart have lavet et til mig selv, det kan jo ikke hjælpe noget at jeg ikke har noget lavet i moskusgarn, når nu jeg er så vild med det, men først skal jeg lige have lavet nogle hemmeligheder til mine unger.




søndag den 2. oktober 2016

Taske med anderledes hank

Jeg havde købt 2 nøgler Milano fra Hjertegarn på facebook, tanken var at strikke og filte en taske med hank, lige som Den her men jeg havde kun lige garn nok til tasken, havde ikke engang nok til at sy den sammen, den blev syet sammen med Eskimo fra Drops, så jeg var spændt på om det kunne lade sig gøre, om de to forskellige garner ville filte nogenlunde ens, det gjorde de heldigvis.

Jeg skulle så finde på et eller andet til at lave hanken af, hvis ikke det bare skulle blive til en stor Clotch. Jeg havde en pakke metal kæde, guld-farvet liggende, som jeg har købt i Silvan for længe siden og så havde jeg noget læder fra gamle læder- jakker, det blev kæden der vandt og jeg synes faktisk at resultatet er blevet ret godt.

Taksen er lukket med en stor tryklås.

Garnet er et meget tykt og ujævnt garn, så selv om jeg kun har slået 30 masker op på pind 10 så er tasken faktisk blevet temmelig stor. Den måler efter filtning 32 cm i bredden og 21 cm i højden, hanken er 104 cm. Før filtning målte den 45 cm i bredden og 32 cm i højden. Der er brugt i alt 200 g. garn.

Opskrift til taksen kan i finde HER