Viser opslag med etiketten håndfarvet. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten håndfarvet. Vis alle opslag

mandag den 25. september 2023

Årets første Ego-sokker

 Jeg fik sidste år i fødselsdagsgave 2 fed håndfarvet sokkegarn af min søster og hendes familie. 
I går aftes blev jeg færdig med et par sokker til mig selv, strikket af det ene nøgle, et skønt blåt garn med en lille sølvtråd. 

Jeg har som sædvanligt strikket på to små rundpinde og dermed strikket begge strømper på en gang. 
 Jeg har strikket på pind 4, slået 44 masker op og strikket i rib hele vejen, undtaget i bundne af foden og tåen. jeg har brugt 78, 5g til sokkerne. 


Garanet er håndfarvet garn fra YARN BY SANDERS  og hedder Glitter sock shunky, det består af 75% Merino, 20% Nylon og 5% Silver Stellina. 100g løber 212 meter og skal strikkes på pind 3,5 - 5. Jeg er ikke sikker på at man kan købe lige nøjagtigt dette garn mere, men ellers er der meget andet sokkegarn at købe. Det er super lækkert blødt garn. 









lørdag den 31. december 2022

I skammekrogen med den

 Denne skønne ballonsweater kommer en tur i skammekrogen, mens jeg flytter og mens jeg overvejer om det hele skal pilles op igen eller om der, når den er færdig skal syes perler på de øverste trekanter på forstykket hvor der ikke er perler og elastik i halsen. 

Jeg er nemlig ikke helt tilfreds med den. Halsen er for løs og flaner, sikkert fordi jeg har strikket den på en rundpind, som egentligt var lidt for stor og så vil jeg have perler over HELE forstykket, men havde ikke tænkt på at jeg skulle strikke perlerne med ind, samtidig med at jeg lavede vendepinde. Så nu er der to bare trekanter på den øverste del af forstykket. Jeg er heller ikke helt tilfreds med raglanmasken, jeg synes det er ud til at  jeg har strikket den for stramt. 





Nu bliver den pakket ned sammen med resten af garnet og så tænker jeg lidt over hvilken skæbne der skal tilkomme den i det nye år. 


søndag den 18. december 2022

Ballonsweater med perler

 Jeg havde bestemt mig for at den næste trøje jeg skulle strikke til mig selv, skulle være Ballonsweater fra PETITEKNIT, strikket i lækkert håndfarvet garn fra JANET EKBØL, 75% Merino uld og 25% Angora og med perler på forsiden. 

Jeg er startet op på trøjen, jeg er nu kommet så langt at jeg er ved at strikke ryggen. Jeg må indrømme at jeg ikke er HELT tilfreds med halsen, jeg synes den er meget løs og slet ikke sidder så tæt som på billedet i opskriften. Halsen har jeg strikket på pind 3, med har åbenbart ikke stikket stramt nok. Jeg overvejer at sy strikke-eleastik i halsen til sidst. 

Om lidt skal jeg så til at tage en stor beslutning, en beslutning jeg er begyndt at tænke over allerede nu. Hvilke perler skal jeg strikke ind på forstykket og hvordan skal jeg strikke dem ind ?
 

Skal jeg vælge de perlemors perler jeg har eller skal jeg vælge de mere bling bling perler jeg har?
Skal der strøes perler ud over hele forstykket eller skal jeg lave en trekant af perler, med spidsen af trekanten nedad? 
Ja der er mange beslutninger der skal tages når man vælger at lave en trøje med et tvist ud over hvad opskriften foreskriver. 





onsdag den 13. juli 2022

Spring Vibes i str. xs/s

 Jeg fortsætter med at få lavet nogle af de UFOér jeg har liggende færdige, denne gang har jeg har strikket en Springvibes vest fra Trine Bendix færdig, du finder opskriften HER Jeg har strikket den i en str. xs/s og havde akkurat lige nok garn, ved at lave halskanten med en i.cort kant i stedet for en ombukket kant. Jeg havde 7g tilbage. Garnet var en rest jeg havde tilbage fra en Springvibes str. xl/xxl, som jeg strikkede tidligere på året. 

Garnet jeg har brugt er købt privat på Facebook, det er Chunky Mohair farvet af Janet Ekbøl, du kan finde hendes smukke garn lige HER Jeg har brugt 100g garn ialt, strikket på pind 12 og ribkanten samt i-cord på pind 9.

Jeg har ikke strikket helt efter opskriften, ribkanterne i ærmegabene har jeg strikket ned og ikke syet dem fast, jeg har lavet halskanten som en i-cort kant, uden indtagninger og jeg har samlet 50 masker op i stedet for 56. Det har jeg gjort fordi jeg synes at halsen på min egen Springvibes er for åben, overvejer at pille den op og lave den om, men lige nu er det kun ved overvejelserne. Skuldersømmen er syet sammen med maskesting. 

Når jeg samler masker op til halskant eller ærmegab, deler jeg åbningen ind i 4 lige store dele, og så skal 1/4 af maskerne samles op inden for hver inddeling, således at maskerne bliver jævnt fordelt i åbningen. 

Jeg er lige nødt til at udråbe et højt hurra for Kimmi Munkholms skønne dejlige app, Min strikkejournal, den har jeg haft fat i flere gange under det her projekt. 
Jeg har brugt følgende videoer fra appen:

Maskesting i åbent arbejde

Strik ombukket opsamlet hals ned

I-cord kant både almindelig og med indtagninger

Sy din i-cord sammen

Jeg bruger også appen til at holde styr på mine projekter og alt mit garn.

















tirsdag den 29. marts 2022

Kumulus som en hemmelig gave

 Jeg har strikket endnu en Kumulus Bluse, denne gang ikke til mig selv men til BIIIIIIIIPP. Shyy det er en gave så kan ikke afsløre til hvem, før den er blevet afleveret. >Opskriften på Kumulus Blusen er købt hos PETITEKNIT

Jeg har strikket Kumulus blusen i samme to garner som sidst, nemlig en tråd dampet silke som jeg har købt hos GARNUDSALGET.DK og en tråd håndfarvet Mohair som jeg har købt hos LADYBUG YARN trøjen vejer 213 gram, så der er brugt ca. 106 g af hver tråd. Jeg har strikket efter str. XL. Jeg har strikket på pind 4½. 

Jeg købte et cone dampet silke, der er ca. 500g på et cone og ind til nu har jeg strikket to Kumulus bluser af dette ene cone, en str. XL og en str.. XXL, der er stadig ca 200g tilbage, så må sige man får meget for pengene, jeg er fan. 









lørdag den 1. januar 2022

Nattevagten skal bruges til at hæfte ender

 Nogle gange bliver jeg sååå træt af mig selv og mine gode ideer, eller i hvert fald træt af at jeg ikke hæfter ender undervejs når jeg strikker. Jeg er super god til at få det gjort når jeg hækler, så det undre mig faktisk at jeg ikke får det gjort når jeg strikker. 

Nå men nu er jeg så langt på trøjen Just do it, til mig selv, at jeg skal til at strikke ærmerne, så tænkte at jeg ville hæfte ender først, derfor passer det super godt at jeg skal i nattevagt, så kan de stille perioder bliver brugt på det fornuftige at hæfte ender og så må ærmerne komme til senere. 

Der bliver helt sikkert nok til hele natte, for der er mange ender at hæfte. Er der meget stille i nat, kan jeg jo være så heldig at jeg får samlet masker op til ærmerne og begynder på at strikke dem.






torsdag den 26. august 2021

Nyt garn, min søster tvang mig til at købe det ;-)

 Min søster viste mig den mest fantastiske garnbutik i Aalborg.  Det er en lille bitte butik, fyldt med håndfarvet garn. Ja du læste rigtigt, der er KUN håndfarvet garn i butikken og det er butikkens indehaver som selv farver garnet. Den hedder Handdyed og ligger på Bispensgade 22, 9000 Aalborg, indehaveren hedder Charlotte Spangner. Hun har også en onlinebutik, den finder du lige HER , hvor hun også sælger knapper og du kan finde gratis opskrifter der passer til det garn hun sælger. 

I en lille del af butikken er der et outlet rum, hvor der hænger udgåede farver og kvaliteter, og så er der også en kurv med rester som man køber efter vægt. Det var i denne kasse jeg fandt mit nye garn. 

Rund om i butikken ligger og hænger der modeller som er strikket op i hendes garner, jeg faldt over en oversize trøje, strikket i det garn som hedder: Den behårede, bestående af 78% kid mohair, 13 % merino og 9% Nylon, 200m/ 100g. Jeg forelskede mig i modellen Just do it som passer perfekt over en kjole. Jeg skulle bruge ca. 350 g til trøjen og fandt 370 g i den fantastiske outlet kasse, altså kunne jeg få flere farver til trøjen i den kasse, end hvis jeg skulle købe hele bundter garn. DET syntes jeg altså er genialt. 

Der var også en kæmpe kurv med forskellige knapper, her faldt jeg over nogle lyserøde knapper med guldglimmer, dem købte min søster til mig, en lille tak for  hjælpen gave.

Min søster ved hvordan jeg har det med lækkert garn og havde glædet sig til at vise mig denne skønne butik, hun siger at det var en fornøjelse at se mit ansigtsudtryk, da jeg fik øje på butikken, og se hvordan mit hjerte næsten stoppede af begejstring. 
Så hvis du elsker lækkert håndfarvet garn, gerne vil betale for kvalitet, og du er i eller i nærheden af Aalborg, så gør dig selv den tjeneste at besøge den skønne butik. 

Jeg er på ferie hos mine forældre og har desværre ikke pind 10 med herover, ellers var jeg straks gået i gang med at strikke den, nu må det vente til jeg kommer hjem, så jeg fortsætter med at strikke på min Zipper jacket.