Viser opslag med etiketten Lysestager. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Lysestager. Vis alle opslag

torsdag den 16. august 2018

Hæklede lysestager

For efterhånden mange år siden ( tror det var i 2014) bestemte min genbrugsveninde og jeg at vi ville hækle forskellige ting til at tage med på loppemarked. Vi var i genbrug og købe materialer og vi mødtes et par gange, for at lave forskellige ting.
Der var så bare lige det ved det at jeg skulle lære min veninde at hækle først, inden vi kunne sætte den store produktion i gang, så vi fik faktisk ikke lavet ret meget.
Jeg har haft tingene til at ligge siden, har lavet lidt af det i løbet af årene og har også solgt et enkelt kludetæppe.

Nu har jeg så lavet den lysestage min veninde startede på færdig, samt lavet tre mere. De skal med på Onkel Dannys loppemarkede, kvægtorvet, København, på søndag, så håber jeg de bliver solgt og jeg kan sende lidt penge til min veninde :-) hun skal nemlig have halvdelen.

Glassene er buede i bunden, så de kan stå og vippe lidt, det synes jeg faktisk gør dem utroligt søde, de er købt i genbrug. 
Garnet hedder shiny lacy multi, fra Løve garn, købt i genbrug.
Mønsteret er stg masker og hæklet på nål 4,5








onsdag den 17. december 2014

Lysestager og en vase

Jeg manglede en lille værtinde gave her til weekenden, så gik i mine gemmere, fandt  tre syltetøjglas og noget garn købt i Føtex, det hedder Fashion er 48% viscose, 42% hør, 10 % bomuld og har et meget flot farveskift, samt flotte farve, den brune går nærmest over i kobber.

Mønsteret på de to store glas er fra bogen: Hæklerens store teknik- og mønster bog af Jan Eaton , mønsteret på det lille smalle glas er fra hæftet: Mønster hæklet af Sys Fredens.

De små hænder er købt i Facebook gruppen: Knapper, knapper, knapper til 1 kr. stk. Var lige inde og kikke på ebay i går og der kan de købes noget billigere, så det må være det jeg gør næste gang. Jeg synes de er søde og de giver bare lige det der extra der skal til.

For at lyset ikke skal falde ud til siden, ligge op af glasset og dermed antænde garnet, har jeg givet noget dekorations- sand med i en pose, så kan modtageren selv hælde det i, ellers risikere jeg bare at der er sand over det hele, når gaven nu skal transporteres frem på cykel.

Jeg synes selv jeg fik en genial ide til hvordan man pakker sådan en gave ind, så den ikke ligger og ruller rundt.
Jeg tog et stykke pap, klippede hak i,  satte elastik omkring og deri vase og lysestager. Sandet og lysene er sat fast med tape.










søndag den 30. marts 2014

Kreativ hygge formiddag

Jeg har jo som fortalt før en "genbrugs" veninde, hende som jeg bytter genbrugsgaver med.
Vi har de sidste par år taget på begagerums marked i Aalborg, for at sælge noget af de ting vi ikke bruger selv mere og for at have et frirum hvor vi hygge dag sammen. Det er en af måderne vi nyder at være sammen på.
I år har vi valgt at udvide vores sortiment, med hjemmelavede ting, det der gjorde udslaget var de lysestager jeg gav hende i værtindegave nytårs aften, hun er overbevist om at vi sagtens kan sælge dem. I kan læse om dem HER
Vi vil ikke kun lave lysestager, men også bordskånere, hvor vi hækler rundt om låg til  f.eks. rødbeder m.m, ophæng til planter, gulvtæpper og puf af gammelt sengetøj, der kommer sikkert mere, men nu får vi se hvad vi når.
Vi gik frejdigt igang med at besøge genbrugsforretninger for at købe brugte urtepotter, dem fik vi ikke mange af samt sengetøj, vi var også i Tieren for at købe lysestager og "garn". Vi har bedt venner og familie om at samle glas med låg til os, for vi kan både bruge lågene til bordskåner og glassene til at plante blomster i.
Vi mødtes fredag formiddag og gik i gang.
Min veninde kan ikke hækle, så jeg måtte lære hende det, den store udfordring i det er at hun er venstre håndet, jeg har læst mange steder at det er svært at hækle når man er venstre håndet, derfor bestemte vi os for at hun SKULLE lære at hækle med højre hånd. Det viste sig at hun er mega lærenem, i starten gik det ikke så godt med at lave stm, men så viste det sig at når hun slog garnet om nålen, var det fra den forkerte side af, da det blev rettet, var de bare perfekte.
Jeg synes faktisk at hun kan være temmelig stolt af sit aller første hækleprojekt. Denne skønne lysestage:
Kan I forestille jer hvor flot det blive når der kommer lys i?

Flot første hæklede projekt
Vi fik ikke lavet garn af det sengetøj vi havde, så det brugte jeg aftenen på at lave, der bliver godt nok meget ud af et dynebetræk og hold da op der bliver meget fnuller, godt jeg ikke har gulvtæppe på.
Her kan I se hvor stor garnnøglen blev, af et dynebetræk og et blomster ophæng.

Lidt af det vi har købt i genbrug, starten på en bordskåner og det garn vi bruger.
Jeg skal nok løbende lave indlæg om de ting vi får lavet og selvfølgeligt også om vi får solgt nogle af vores ting.

lørdag den 28. december 2013

Hæklede lysestager

Jeg har brugt dagen idag, til at nørkle lidt, med en værtindegave. Den skal gives til min gode veninde, fordi jeg må holde nytårs aften sammen med hende og hendes dejlige familie.
Jeg havde købt nogle glaskrukker i Netto inden jul, jeg pillede julepynten af og hæklede et net til at putte dem i, i stedet for.
Jeg havde også noget garn liggende, som jeg for år tilbage, har hæklet et par sjal af, ved at vælge det garn, gjorde jeg det ikke helt let for mig selv, for det er nemlig ret besværligt at hækle af, men jeg kan rigtigt godt lide det færdige resultat.
For at nettet skulle sidde stramt på glasset, hæklede jeg en fastmaske kan øverst, mens det var monteret på glasset.

inspirationen til disse glas har jeg set på facebook, men kan simpelthen ikke huske hvem der har lavet dem.



Jeg hæklede 20 luftmasker og samlede dem til en ring, med en km.
Jeg vendte med 4 luftmasker ( 3 til stangm og en til en luftmaske) dernæst lavede jeg i næste lm, 1 stangm og 1 lm, dette gentog jeg til der var ialt 16 stangm.
næste række startede jeg med 4 lm, 1 stangm i lm-buen, 1 lm, 1stangm i lm osv, lavede 7 rækker ialt og sluttede med at hækle en fm række i hver lm-bue, mens røret var på glasset.
Håber dette giver lidt mening, har aldrig før skrevet ned hvad jeg har hæklet.