Jeg har været på håndarbejdsmesse for første, men bestemt ikke sidste, gang i mit liv. Det er Alt om håndarbejde som afholdt messe i Rødoverhallen.
Det har været en absolut fantastisk, lærerig og DYR fornøjelse.
Min primære grund til at tage på messen var at Signe fra Skaberlyst holdt foredrag, jeg har længe fulgt hende på bloggen, jeg har købt hendes online kurser ( er ikke kommet helt igang med dem endnu) og jeg har længe haft lyst til at høre hendes kloge ord.
Det var et rigtigt godt foredrag, hvor jeg fik en masse brugbare fif og en guideline til hvordan og hvilke tanke jeg skal have for at udvikle min syevne og gøre mit hjemmesyede tøj bedre og bedre.
Jeg fik selvfølgeligt også shoppet en hel masse på forskellige stande.
OG så fik jeg simpelthen så meget ros for den jakke jeg havde på, min plissejakke som jeg blev færdig med tilbage i 2015, i kan læse om den og se billeder af den HER , det er altså bare vildt fedt at få ros for det man har lavet. Det var ikke kun dem som var ude på messen som roste den, allerede da jeg skulle afsted og stod på Dyssegårds station, kom en dame hen til mig og sagde at det var en fantastisk flot jakke jeg havde på, FEDT FEDT FEDT siger jeg bare.
Opskriften til Plissejakken kan du finde hos Du store Alpakka i deres katalog Maskerader nr24, garnet er ligeledes fra Du store Alpakka og hedder hverdags alpakka.
Jeg købte lidt stof på Stofhallens stand, det lyse er en lækker viskose fra et af de store modehus i Italien, han kunne ikke lige huske hvilket men det er også fuldstændigt lige meget, det skal blive til en lækker skjorte. Det andet stykke er et lækket tykt vævet stykke stof som jeg vil lave en jakke af.
Så købte jeg en aplikations saks hos symaskine shoppen, en saks jeg længe har ønsket mig.
Jeg handlede lidt hos Krestoffer, stof og mønster, det vil sige jeg købte stoffet og fik mønsteret med oven i handlen, det var deres messetilbud. Kjolen skal bruges til arbejdsbrug, så den skal laves med enten 3/4 ærmer eller korte ærmer og så skal den gå lige over knæet.
Det blev også til lidt på Genesis sy og strik stand. Træringe til at hækle omkring, bideringe med bamser og små dimser til at nøgleringe, tror der skal laves små sælskindspunge ud af dem
Sidst men bestemt ikke mindst, så handlede jeg hos Skaberlyst. En lækker lineal til at tegne kurver med, to forskellige pakker knappenåle, en pakke til tyndt og fint stof ( de er mega tynde og fine de knappenåle) en pakke til det tykkere stof, et sømometer det virker til at være supernemt at bruge, en træpind til at vende hjørner med og lækre luksus synåle.
Viser opslag med etiketten du store alpakka. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten du store alpakka. Vis alle opslag
lørdag den 3. februar 2018
onsdag den 22. april 2015
Plissé Jakke
Så blev jeg langt om længe færdig med min plissé jakke.
Jeg er lykkelig over at jeg startede med ærmerne, ellers tror jeg aldrig jeg var blevet færdig. Det har nemlig været et enormt stort arbejde at lave selve jakken, man starter med 808 masker, jeg kan godt love jer at der er lang til vejs ende når man starter på en omgang, men det gode ved jakken er at man tager ind efterhånden som man kommer frem i arbejdet, så der bliver mindre og mindre masker på hver omgang.
Jeg startede med almindelig krydsopslag, men syntes der var for meget garn der var tilbage, det er meget svært at beregne hvor meget garn man skal bruge til at slå 808 masker op med, jeg viste at man kunne slå masker op på en anden måde, nemlig ved kun at bruge den ene ende af garnet, denne metode fandt jeg på PaaPinden, hun kalder det strikkeopslag. Jeg vil fremover altid bruge den her måde at slå masker op på.
Hvordan du laver stikkeopslag kan du finde HER
Det har taget mig cirka et år at lave denne skønne jakke, men resultatet er også blevet meget meget godt, kommer til at bo i den. Men jeg har jo ikke kun lavet den, jeg har faktisk haft gang i mange andre ting, som i også kan se her på bloggen.
Da jeg var næsten ved at være ved vejs ende, kunne jeg se at jeg ville komme til at mangel to nøgler af grundfarven ( jeansblå), derfor tog jeg kontakt til StrikAf hvor jeg har købt garn og opskrift. Jeg så først på deres hjemmeside men kunne ikke længere finde Hverdags Alpakkaen i deres sortiment. Jeg skrev derefter til dem, spurgte om de havde slettet den af deres sortiment og skrev også hvorfor jeg spurgte, svaret var at de ikke havde dette garn længere, men hun ville se hvad hun kunne gøre. Dagen efter fik jeg en mail, at hun havde fundet fire nøgler Jeansblå, med samme indfarvningsnummer, hos en anden forhandler, jeg skulle bare overføre pengen til denne forretning og så ville de sende de fire nøgler til mig....Det kalder jeg service, meget god service endda.
I kan læse HER hvilke farver og garn jeg har valgt og opskriften er fra du store alpakka´s Maskerader nr. 24, knapperne er købt i Stof2000
![]() |
| Det er svært at regne ud hvor meget garn der skal til for at slå 808 masker op, når man bruger alm. krydsopslag |
![]() |
| Her har jeg brugt strikkeopslag og se hvor lidt garn der går til spilde, samtidig med at man aldrig vil komme ud for at have for lidt garn til opslagsmaskerne. |
![]() |
| Den spæde start, der er lang vej endnu. |
![]() |
| Så skal der laves ærmegab |
![]() |
| Klar til montering, stolper, knapper og hæfte ender. |
![]() |
| Spændt på om de ærmer kommer til at passe. |
![]() |
| Der er mange ender der skal hæftes, alt for mange ender. |
Abonner på:
Opslag (Atom)

























