lørdag den 24. oktober 2020

Mundbind med næseklemme

 Nu hvor vi skal til at bruge mundbind endnu mere en vi har gjort ind til nu, var jeg nødt til at lave et mere til mig selv. Så  i dag har jeg brugt noget at dagen på at gøre det, samtidigt har jeg også klippet til 5-6 stk mere, som jeg har tænkt mig at prøve at sælge. 

Der er to lag bomuldsstof og et lag ICL 151 viseline, jeg har lavet en næseklemme af blomstertråd. Jeg ved ikke helt med det blomstertråd om det kommer til at stikke på et tidspunkt, selv om jeg har bukket begge ender. Jeg har været så dum at lukke blomstertråden inde ved at lave en syning i begge ender, så jeg kan ikke tage den ud når mundbindet skal vaskes. Når jeg skal til at vaske det, skal jeg nok lige have fat i min opsprætter kniv, så jeg kan tage det ud inden jeg vasker. 

Jeg håber jeg får tid i løbet at næste uge til at få syet nogle mundbind, som jeg kan sætte til salg. Jeg vil lave en løbegang til næseklemmen, men ikke putte noget i, så kan folk der køber selv bestemme om de vil have med eller uden næseklemme og så skal løbegangen være åben i den ene ende, så tråden kan tages ud inden vask. 

Du kan finde mønsteret til mundbindet lige HER det er ganske gratis. 









Ingen kommentarer:

Send en kommentar