tirsdag den 21. juni 2022

Midtvejs status på klude til Herman

 Jeg har nu brugt 500 g garn og fået hæklet 18 stk. klude til mit barnebarn Herman. 
I dag  her jeg hæftet ender på de 18 klude, på de næste hæfter jeg ender når kluden er færdig, så jeg ikke skal sidde med så mange på en gang. Kludene har været en tur i vaskemaskinen på 90 grader, derefter en tur i tørretumbleren og til sidst pakket i en pose, så nu er de klar til at blive afleveret på fredag. 

Mens kludene var i maskinen, fik jeg færdig gjort endnu en klud og startet op på en ny. Jeg har 350g tilbage af farven som selvfølgelig også skal laves om til klude.  

Efter vaske måler kludene 20 x 20 cm, inden vaske måler de ca. 22 x 22 cm. 

Jeg hækler på nål 3. Jeg hækler det som jeg kalder halv grums, dette gør jeg således: 


1. Jeg har slået 49 lm op. 

2. 1 fm i 2. maske fra nålen, * 1 halvstgm. 1 fm, 1 halvstgm. * gentag rækken ud. (48 masker) 1 lm (vendemaske)

3. 1 fm (vær opmærksom på at du hækler i den sidste halvstgm. fra sidste række) *1 halvstgm. 1 fm, 1 halvstgm. * gentag rækken ud, (48 masker) 1 lm (vendemaske)

Disse to rækker gentages til den ønskede længde af kluden.  

Hver række starter med en fm og slutter med en halvstgm. 

Vær opmærksom på at fm hækles i halvstgm fra tidligere række og halvstgm ligger hækles i fm fra den tidligere række.