Viser opslag med etiketten testhækling. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten testhækling. Vis alle opslag

fredag den 9. oktober 2020

Hjerte babytæppe/svøb

 En af de gode ting ved virtuel undervisning er at jeg kan sidde med et stort håndarbejde, som jeg ikke ville kunne tage med i skole, derfor er jeg i dag blevet færdig med hjertetæppet som jeg har testhæklet for  Pernille. Opskriften er ikke kommet i handel endnu, men jeg tror ikke det tager så langt tid endnu før den kommer. 

Jeg har hæklet i Sandnes garn, Mandarin Peitt, det er også det garn der er brugt i opskriften. Farven hedder Mørk Karry og er gået ud af produktion, jeg købte de sidste ti nøgler hos Tante Hanne. Garnet kommer under min kategori som hedder, SVÆRT AT HÆKLE MED, da det er løst spundet og jeg nogle gange ikke får alle trådene med. Det skal så også siges at resultatet blive super flot, så det er "bøvlet" værd. 

Jeg har brugt næsten ti nøgler, har hæklet på nål 3. Det færdige tæppe måler 115 cm X 115 cm. Jeg har lavet en kant på tæppet af musetakker, dette er ikke beskrevet i opskriften. 

På nogle af billederne kan det godt se ud til at der er farveforskel på garnet, det er syns bedrag, da jeg ikke er super god til det der med at tage perfekte billeder. 












torsdag den 24. september 2020

Åhh nej jeg spottede ( heldigvis) en fejl

 Jeg mangler kun at hækle tre omgange af det hjertebabytæppe jeg er ved at testhækle og så opdager jeg en fejl i hjerterne på den ene langside, så nu skal der pilles seks omgange op, for at rette den lille fejl.

Jeg har lavet et hul for tidligt i mønsteret, så det overhovedet ikke kommer et hjerte frem. 

Hold nu op jeg er træt af at jeg ikke opdagede fejlen tidligere, seks rækker er altså meget når siden er lige ved at måle 1,5 m, så det tager rimeligt langt tid at hækle bare en enkelt omgang. 

Nå der er ikke andet at gøre en at sætte et mærke i, der hvor fejlen starter og så bare hive i snoren og vikle det op i nogle nøgler. Bagefter kommer tæppet lidt i skammekrogen, for jeg skal altså have en dåbskjole færdig til d. 31/10.




lørdag den 5. september 2020

Jeg er testhækler på et smukt babytæppe.

 Tæppet jeg testhækler hedder hjertetæppet, det er et virkeligt smukt tæppe, som jeg hækler i samme garn som original garnet, nemlig Mandarin Petit fra SANDNES GARN Farve nr. 2336 som er udgået af produktion. Farven ses bedst på billede 2 og 3. 

Det er første gang at Pernille skriver en opskrift, så hun har helt sikkert fået sin sag for, det er jo en ting at skrive det man hækler så man selv kan forstå det, men at få det skrevet ned i en opskrift som ALLE gerne skulle kunne hækle efter, det kræver meget meget arbejde, både for den som skriver opskriften, men helt bestemt også for dem som siger ja til at testhækle opskriften. Når den engang er blevet helt færdig, bliver det en super duper god opskrift, er jeg 100 % sikker på. 

På det sidste billede kan I få et lille indblik hvordan jeg arbejder med at testhækle, jeg skriver alle mulige og umulige noter for hver enkelte række, hvis der er noget som JEG synes kunne skrives anderledes, eller hvis JEG synes at der mangler noget i rækken og så er det op til designer om hun vil bruge det, eller bare bruge noget af det. Har man så feks. 7 testhæklere, så er der mange meninger man skal tage stilling til og sortere i hvad man har lyst til at bruge. Så nej det er ikke bare sådan lige at lave en opskrift og udgive den. 

Jeg er ikke 100 % fan af garnet, efter min mening er det for løst spundet og man kan nemt komme til at skille garnet af, altså kun få fat i nogle af trådene, når man hækler med det. 






fredag den 7. februar 2020

Bamsesovedragt

Jeg er blevet færdig med at testhækle en af to størrelser af bamsesovedragten fra HOS GRANNY`S  Den størrelse jeg  har hæklet hedder 0-1 mdr.
Jeg ved ikke hvornår opskriften kommer til salg, da den jo lige skal testhækles i alle de andre størrelser også. Jeg skal selv igang med str. 12 - 18 mdr.

Dragten er hæklet i Lima fra DROPS, det er lavet af 65 % uld og 35%  alpakka., et meget lækker garn, som har en løbe længde på 100 m / 50 g. så et lidt tykt garn, der sammen med mønsteret giver en dejlig tyk og varm kørepose.
Jeg har brugt 11 nøgler mørkebrun og 2 nøgler hvid.

Jeg vil nok  ikke anbefale opskriften hvis du er ny hækler, da jeg vil mene at sværhedsgraden ligger på en 3 - 4  ud af 5.

Jeg vil lige lade hæklenålen hvile i et par dag og i stedet hygge mig med strikkepindene og søndag + mandag har jeg planer om at bruge min symaskine lidt. Har nemlig købt stof til tasker på AOH messen sidste weekend.









torsdag den 23. januar 2020

Mine tre igangværende projekter

Ja lige nu har jeg faktisk aktivt gang i tre forskellige projekter og det er projekter der ikke sådan lige er til at  tage med i skole eller på café, så jeg skal vist også have gang i en lille klud eller et par strømper til min søn.

NÅ men det var de tre projekter jeg kom fra.
Det ene er en hæklet bamsesovedragt, en dragt jeg testhækler for Granny¨s design. Den består af køredragt og vanter, begge dele med bamsepoter. Den er bare så sød og bliver lækker varm.  Jeg testhækler str. 0 - 1 mdr og bagefter skal jeg i gang med str. 12 - 18 måneder. Den jeg hækler nu er i LIMA fra Drops garn og den næste skal hækles i Karisma også fra Drops garn.

Det andet projekt jeg har gang i er et sjal til min veninde, hun har købt et kit på et loppemarkede, men da hun kom hjem og fik det åbnet, måtte hun erkende at det var lige en tand for svært til hendes egene evner, derfor har jeg lovet at strikke det til hende. Det er sjovt at strikke, men tungen skal holdes lige i munden og det kommer til at tage LANG tid inden det er færdigt. Det er meget tyndt garn og strikkes på pind 3. Godt at min veninde har en stor tålmodighed med mig.

Det sidste projekt jeg er igang med, er en trøje til min datter. Endnu en Wanderling trøje, denne gang også i Cashmere fra Garnudsalget. Hun har selv købt garnet, denne gang i en lidt lysere grå, end den første jeg strikkede til hende. Hun købte garnet tilbage i august, så nu er hun ved at være lidt utålmodig for at få den. Jeg har forsøgt at lave lidt om i halsen, da hun synes den hun har er meget åben og falder ud over skulderne. Håber det lykkedes så hun bliver fuldt ud tilfreds med den.

Jeg skal lige til en lille eksamen i morgen og så har jeg en hel uges ferie, så mon ikke jeg kan få lavet en del på alle projekterne ?
Jeg forsøger at lave lidt på bamsedragten hver dag og så lidt på hver af strikkeprojekterne hver 2. dag.














fredag den 5. juli 2019

Lilli kjole i Baby merino

Jeg har  endnu engang været testhækler for Granny´s Design , den her gang har jeg hæklet Lilli kjolen, en sød kjole med snydeskørt og hårbånd til, jeg har ikke pyntet den med blomster, som den er i opskriften, jeg har heller ikke brugt satinbånd i livet, da jeg ikke havde noget hjemme i den rigtigt farve, i stedet har jeg hæklet et bånd i samme garn som blondekant og hårbånd.

Hun har prøvet at gøre som i nogle Amerikanske opskrifter, hvor man regulere størrelsen på tøjet, ved at ændre på størrelsen af den nål man hækler med. Jeg har hæklet på nål 3 og det kommer til at svare til en str. 1 år.
Altså bruges der ikke hæklefasthed, men når man finder garn skal det passe med løbelængden og så ser man hvilken nålstørrelse man skal bruge for at få den størrelse man ønsker.
Jeg har hæklet kjolen i Infinity hearts Baby merino fra RITO, knapperne var nogle jeg havde liggende. Jeg har brugt 4 nøgler af den blå og en rest af den røde.

Jeg skal helt klart prøve at lave kjolen med en større nål.

Ærgerligt at jeg ikke lige kende en pige på 1år som mangler en kjole.










torsdag den 17. januar 2019

Hæklet EUX kongehue

Jeg har prøvet at hækle en studenterhue til en som bliver student fra den kombinerede EUX uddannelse, prøven er sendt til hans mor og far, så de kan godkende den og beslutte om det bliver mig som skal lave dem til studenterbordet.

Huerne måler 3 cm i diameter.

Den første jeg lavede var med rødt garn, det var lige gået min næse forbi at huen er mørk grå og bordeaux, den fejl fik jeg lige rettet op på, heldigvis havde jeg noget bordeaux bomuldgarn liggende.

Opskriften har jeg hentet på Stof2000 hjemmeside for mange år siden, jeg kan ikke finde den på deres side længere, så kan desværre ikke linke til opskriften. Jeg har ændret skyggen på huen en lille smugle.