onsdag den 26. februar 2014

En gammel sag, bliver stadig brugt flittigt.

Jeg er pjattet med uld, mine bedste sweaters er dem af uld, sådan er det også med mine vinternederdele, samt det andet vinter tøj jeg har.
Da min knægt var baby, var hans undertrøjer af uld, hele året rundt, havde han den ikke på,  blev han forkølet og fik bronkitis med det samme.
For efterhånden mange år siden, var jeg på ferie på Læsø og selvfølgeligt var jeg en smut forbi Læsø uldstue, der købte jeg garn og mønster til en lækker sweater, kaldet klaver. Den er strikket på tynde pinde og det tog mig faktisk et par år at blive færdig med den. Jeg elsker den sweater og bruger den flittigt hele året rundt, selvfølgeligt ikke så meget om sommeren, men her bliver den altså også brugt.

Man kan stadig købe, både garn og mønster.
http://www.laesoeuldstue.dk/pi/Klaver_Sweater__m%C3%B8rkebrun_lys_brun_mellemgr%C3%A5_lys_gr%C3%A5_S_2524_149.aspx

onsdag den 19. februar 2014

Katte hule 3, endelig færdig.

Så blev jeg endelig færdig med hulen til Gilbert ( min datters kat). Bare idag har jeg pillet loftet op 4 - 5 gange.

Jeg havde fundet en blog, hvor der var en som havde lavet en hule til sine katte, men jeg kunne ikke få det til at fungere.
Så det endt med at jeg tog langsommere ind, istedet for at begynde med at tage ind på hver 4. maske, tog jeg ind på hver 8. maske de første gange og så langsom reducerede jeg indtagningen med 1 maske. I døråbningen tog jeg et stykke blomster ståltråd ( sådan et grønt stykke ståltråd, man bruger til blomsterbinding)

Jeg synes selv resultatet er blevet rimeligt, vil meget gerne høre jeres mening, så smid endeligt en kommentar.

Nu skal den bare sendes over til katten og tøzen og så håber jeg at han kan være deri og at han gider bruge den.



Jeg er gået helt i sort



Den katte hule tager pippet fra mig, har pillet op for 3. gang, den bliver ved med at falde sammen. Så nu har jeg taget en nål  nr. 7 i brug og lagt nr. 9 væk....håber det kan hjælpe lidt på stiveheden. Ellers bliver der hæklet stivere i, på en eller anden måde!!

Men give op, DET GØR JEG IKKE !!!!

fredag den 14. februar 2014

Katte hule del 2

Jeg er jo startet på en hule til datterens kat, Gilbert. Det er første gang jeg hækler uden opskrift og første gang jeg hækler i zpagettigarn . Hold nu op jeg synes det er hårdt at hækle med det her garn, som i kan se på det ene billede, så er jeg nødt til at hækle helt anderledes end jeg plejer, normalt holder jeg på nålen, som på en blyant, men når jeg hækler i det her garn, er jeg nødt til at hækle med det nogle kalder; møj grebet; det letter det da en lille smugle, men jeg synes også at det er hårdt for venstre hånds pegefinger, som jeg jo holder arbejdet med.
Jeg hæklede i toget på vej hjem fra København, havde ikke et målebånd ( Tøzen og jeg var blevet enige om at ca. 40 cm i diameter ville passe, så Gilbert kan ligge derinde og også vende sig), men jeg havde et A4 ark, googlede målene på dette og brugte det som målebånd. ( det er 21 mm på den korte led).



Jeg tænkte at jeg ville hækle en luftmaskeBue over indgangen, det antal masker i højden som jeg troede indgangen skulle være høj og så det antal masker den skulle være bred, men det viste sig at det ikke helt kom til at holde i virkeligheden, jeg skulle bare have hæklet frem og tilbage til den ønskede højde og derefter lavet en luftmaske række til den øverste overgang.
Jeg havde også lavet den for bred, så da jeg var næsten færdig med indtagningerne til taget, ville den bare ikke holde sig oppe, den klaskede sammen, det dur ikke, så kan Gilbert jo ikke være derinde.
Derfor pillede jeg det hele op, ( I kan se på billedet hvor meget 1½ rulle zpagetteigarn fylder, når det ligger på gulvet og ikke er rullet sammen)
Jeg målte bunden og valgte at den skulle være 37 cm i diameter, at jeg ville hækle frem og tilbage, til jeg har højden på indgangen, vende med 1 lm og hækle den første række ( som hækles fra indersiden af hulen) i det inderste maskeled, det giver et naturligt buk og virker til at være en god start på siden. Håber at I kan se på de nederste billeder hvad jeg mener.
Jeg skal nok komme med et nyt blog indlæg når jeg er færdig med hulen :-).










mandag den 10. februar 2014

Katte hule

Jeg har brugt weekende  i København,  jeg har været over og besøge min datter.  Selvfølgelig skulle jeg ind i en garn forretning og snage. Tøzen ville gerne have en hule til Gilbert (hendes skønne kat) så derfor blev der købt Zanetti garn og jeg er nu igang med at forsøge, at lave noget uden opskrift.  Ærlig talt er jeg meget spændt på resultatet,  men jeg har da en ide oven i hovedet, til hvordan den skal laves.
Vi har også været i stof og stil, hvor der blev indkøbt stof (lækker viskose) til en buksedragt, også til Tøzen.  Så nu skal jeg hjem og hygge mig lidt.