lørdag den 19. september 2020

Endelig færdig med min Maude Tee

 Uhhh den her Tee kommer jeg til at bo i, den er super blød, dejlig varm og jeg synes at farven passer perfekt til mig. Jeg skal helt sikker strikke en Maude Tee mere i en anden farve, måske i rød, men det har jeg ikke helt bestemt endnu. Jeg har også lige en hel masse andet der skal laves først, så det bliver først i 2021 at den bliver strikket. 

Opskriften hedder Maude Tee og kan købes hos PETITEKNIT, garnet er Reloved Merino og Silk Mohair købt hos SMUKSAK YARN 

Jeg har strikket en str. 3xl, på pind 3 og 2. Strikkefastheden passede med antal masker, men ikke helt med antal pinde, så jeg har tilpasset lidt hen af vejen for at få ærmegabet langt nok. Jeg har strikket den ca. 5 cm længere end der står i opskriften, da den jo skulle dække min mave. Der er brugt 6½ nøgle reloved merino og 7½ nøgle silk mohair. 

Jeg har aldrig prøvet at strikke dobbeltstrik før, men det var mega sjovt og faktisk også forbavsende nemt at lære. 

Den største udfordring jeg havde ved de ombukkede kanter på armene og for neden, var at mit lange garn filtrede sammen og slog knude på sig selv. Jeg kunne selvfølgeligt havde valgt at bruge en kortere tråd til at sy kanten op med, men så skulle jeg jo hæfte ender flere gange, så hellere bruge en lang tråd som slår knude på sig selv og dermed have garn til hele opsyningen, end have flere korte snore og skulle hæfte ender hele tiden.

Knapperne er ren plastik, fundet på lageret og købt i genbrug. 












Ingen kommentarer:

Send en kommentar