søndag den 27. september 2020

Dåbskjole

 Nu hvor mit hjertesvøb/babytæppe skulle en tur i skammekrogen, kunne jeg lige så godt starte op på den dåbskjole jeg skal have færdigt til den 31. oktober. 

Opskriften er Tiny Tulips fra Knitting for Olive og du kan finde den lige HER Jeg strikker den i Infinity Hearts Baby Merino farve 06 natur, som du kan købe hos RITO på pind 3 og 2½. 

Det er godt med en bustur på en time morgen og eftermiddag, så kan man nå at strikke rigtigt meget, så jeg er allerede færdig med selve dragten og er her til morgen startet på skørtet.

Bagstykket af dragten er lavet med vendepinde, jeg har brugt German Short Row vendeteknink, som der er anbefalet i opskriften, jeg har brugt teknikken i andre opskrifter også. Jeg synes den er rigtig god og vendepindene bliver ikke meget synlige, man vil aldrig kunne undgås at det ses. Du kan finde teknikken lige HER








fredag den 25. september 2020

Flere mundbind/masker

 Min veninde var her den anden dag så uheldig at hun gik glip af sit TooFoodToGo måltid. Hun havde købet et måltid som skulle hentes inden et bestemt tidspunkt, hun havde så ikke været opmærksom på at forretningen lå inde på selve Københavns Hovedbanegård, hun havde ikke noget mundbind og blev derfor nægtet adgang til området :-( virkeligt surt. Derfor besluttede jeg mig for at jeg ville sy et mundbind til hende, som hun kan have i tasken hele tiden. 

Jeg skulle og så selv have et mundbind mere, jeg bruger dem jo næsten hver dag, når jeg tager bussen frem og tilbage til Hvidovre Hospital. 

Jeg har brugt noget 100 % bomuldsstof som jeg har købt i Nuuk, da jeg boede i Grønland. Der er to lag stof og et lag ILC 151, et indlægsstof lavet til mundbind (Det er ikke et filter som så mange skriver).

Mønsteret på mundbindet kan du hente gratis lige HER hos Toppatterns og ILC 151 kan du blandt andet købe lige HER men søg lige lidt på nettet, det kan muligvis købes billigere et andet sted. 






torsdag den 24. september 2020

Åhh nej jeg spottede ( heldigvis) en fejl

 Jeg mangler kun at hækle tre omgange af det hjertebabytæppe jeg er ved at testhækle og så opdager jeg en fejl i hjerterne på den ene langside, så nu skal der pilles seks omgange op, for at rette den lille fejl.

Jeg har lavet et hul for tidligt i mønsteret, så det overhovedet ikke kommer et hjerte frem. 

Hold nu op jeg er træt af at jeg ikke opdagede fejlen tidligere, seks rækker er altså meget når siden er lige ved at måle 1,5 m, så det tager rimeligt langt tid at hækle bare en enkelt omgang. 

Nå der er ikke andet at gøre en at sætte et mærke i, der hvor fejlen starter og så bare hive i snoren og vikle det op i nogle nøgler. Bagefter kommer tæppet lidt i skammekrogen, for jeg skal altså have en dåbskjole færdig til d. 31/10.




mandag den 21. september 2020

Gule børnestrømper

 Jeg har virkeligt været helt i bunden af min kasse med strømpegarn og fundet noget lækkert solgult garn frem, som jeg købte da min datter var lille, nu er hun 32, så nu er det vist på tide at det bliver til strømper. Jeg har kun det ene nøgle,  så det kan kun blive til børnestrømper, garnet er købt igennem bladet Ingelise sy og strik og hedder Robust superwash, det består af 70 % uld og 30 % nylon.

Det er også ved at være mega længe siden at jeg har strikket strømper, har savnet at have det ved siden af alt det andet og nu hvor jeg køre i bus to timer om dagen, for at komme til mit kliniksted, er det oplagt at strikke strømper, for det er så super nemt at have med i bussen. 

Det første par blev en størrelse 24/25 og det andet par som jeg kan få ud af et nøgle garn ( hvis det passer med vægten) bliver en størrelse 19/20, når jeg engang bliver færdig med det. Selv om jeg kun har et nøgle garn, strikker jeg stadig begge strømper på en gang, så derfor tager jeg garnet både fra ydersiden og fra midten af nøglen. Det kan godt give lidt problemer engang imellem, men så må jeg jo bare filtre garnet ud igen. 

Jeg har strikket dem på pind 2½ Til str. 24/25 har jeg slået 46 masker op og til str. 19/20 har jeg slået 42 masker op.

Skal til   at strikke en dåbskjole, så ikke sikkert at jeg kommer til at strikke så meget på det sidste par strømper, sådan lige med det samme. 








 


lørdag den 19. september 2020

Endelig færdig med min Maude Tee

 Uhhh den her Tee kommer jeg til at bo i, den er super blød, dejlig varm og jeg synes at farven passer perfekt til mig. Jeg skal helt sikker strikke en Maude Tee mere i en anden farve, måske i rød, men det har jeg ikke helt bestemt endnu. Jeg har også lige en hel masse andet der skal laves først, så det bliver først i 2021 at den bliver strikket. 

Opskriften hedder Maude Tee og kan købes hos PETITEKNIT, garnet er Reloved Merino og Silk Mohair købt hos SMUKSAK YARN 

Jeg har strikket en str. 3xl, på pind 3 og 2. Strikkefastheden passede med antal masker, men ikke helt med antal pinde, så jeg har tilpasset lidt hen af vejen for at få ærmegabet langt nok. Jeg har strikket den ca. 5 cm længere end der står i opskriften, da den jo skulle dække min mave. Der er brugt 6½ nøgle reloved merino og 7½ nøgle silk mohair. 

Jeg har aldrig prøvet at strikke dobbeltstrik før, men det var mega sjovt og faktisk også forbavsende nemt at lære. 

Den største udfordring jeg havde ved de ombukkede kanter på armene og for neden, var at mit lange garn filtrede sammen og slog knude på sig selv. Jeg kunne selvfølgeligt havde valgt at bruge en kortere tråd til at sy kanten op med, men så skulle jeg jo hæfte ender flere gange, så hellere bruge en lang tråd som slår knude på sig selv og dermed have garn til hele opsyningen, end have flere korte snore og skulle hæfte ender hele tiden.

Knapperne er ren plastik, fundet på lageret og købt i genbrug. 












tirsdag den 15. september 2020

Montering af Maude Tee

 Nu er det en uge siden jeg strikkede det sidste ærme på min Maude Tee, den har bare lagt i et hjørne og ventet på at jeg fik tid til at montere og hæfte ender. Jeg har bare haft mega travlt med at være i klinik ( nattevagter) og læse i mine studiebøger. Men i dag har jeg tilladt mig at bruge en lille time på min skønne blå Maude Tee, jeg bliver nok ikke færdig men jeg er da kommet i gang med den. Jeg glæder mig så meget til at den bliver færdig. 

Jeg har strikket den i Reloved Merino og Lana Gatto silk mohair begge købt hos Butik Smuksak 

Opskriften er købt hos Petiteknit jeg har strikket den på pind nr 3 og 2, for at få strikkefastheden til at passe. Størrelsen er 3xl. 







onsdag den 9. september 2020

Maske til busturen

 Havde du for to måneder siden spurgt mig om jeg ville gå i gang med at sy masker, så havde jeg forsvor at det ville jeg ALDRIG komme til at gøre, men i dag er verden en anden og man har et standpunkt til man tager et nyt, så jeg har her til aften syet mig et mundbind til at have på i bussen, når jeg skal frem og tilbage på arbejde. 

Jeg har bestilt 2 meter mellem lægs stof hjem, det som hedder ILC 151 mask, det er et stof til at ligge imellem to lag bomuldsstof og IKKE et filter som mange skriver. Jeg har købt indlægsstoffet hos Kølkær stof 

Jeg har lavet det af en kjole som jeg syede for længe siden, men aldrig har brugt, da den var for lille. Stoffet skal god nok vaskes på 40 grader, men jeg kommer til at vaske det på 60 grader som det er foreskrevet. 

Mønsteret er fra Burda og du kan få det gratis lige HER 

Jeg skal have lavet nogle flere, så jeg har nogle at skifte imellem og som kan bruges når de andre er til vask. 







lørdag den 5. september 2020

Jeg er testhækler på et smukt babytæppe.

 Tæppet jeg testhækler hedder hjertetæppet, det er et virkeligt smukt tæppe, som jeg hækler i samme garn som original garnet, nemlig Mandarin Petit fra SANDNES GARN Farve nr. 2336 som er udgået af produktion. Farven ses bedst på billede 2 og 3. 

Det er første gang at Pernille skriver en opskrift, så hun har helt sikkert fået sin sag for, det er jo en ting at skrive det man hækler så man selv kan forstå det, men at få det skrevet ned i en opskrift som ALLE gerne skulle kunne hækle efter, det kræver meget meget arbejde, både for den som skriver opskriften, men helt bestemt også for dem som siger ja til at testhækle opskriften. Når den engang er blevet helt færdig, bliver det en super duper god opskrift, er jeg 100 % sikker på. 

På det sidste billede kan I få et lille indblik hvordan jeg arbejder med at testhækle, jeg skriver alle mulige og umulige noter for hver enkelte række, hvis der er noget som JEG synes kunne skrives anderledes, eller hvis JEG synes at der mangler noget i rækken og så er det op til designer om hun vil bruge det, eller bare bruge noget af det. Har man så feks. 7 testhæklere, så er der mange meninger man skal tage stilling til og sortere i hvad man har lyst til at bruge. Så nej det er ikke bare sådan lige at lave en opskrift og udgive den. 

Jeg er ikke 100 % fan af garnet, efter min mening er det for løst spundet og man kan nemt komme til at skille garnet af, altså kun få fat i nogle af trådene, når man hækler med det.