torsdag den 19. november 2020

Raglan påsatte ærmer

 Når jeg strikker trøjer og kjoler nedefra og op, hvor ærmeren skal strikkes på med raglan indtag, synes jeg tit at de første mange omgange trækker helt vildt i garnet mellem trøjen og ærmerne, jeg synes det er svært at have alle maskerne på en rundpind. Det er som om at der først er når men er kommet et godt stykke op af skulderne at maskerne fordeler sig nemt på hele pinden. 

Derfor har jeg denne gang prøvet at fordele maskerne på to rundepinde. jeg deler midt i begge ærmer, så jeg har et halvt ærme, forstykke og et halvt ærme på den ene rundpind, på den anden har jeg så et halvt ærme, bagtykket og det sidste halve ærme. Den her gang har jeg ikke problem med at der bliver et træk ved overgang mellem ærme og trøje, nu ligger alle masker pænt glat på begge pinde. 

Jeg håber i forstår hvad jeg mener, for havde faktisk lidt svært ved at sætte ord på det problem jeg har haft i mange år. 







mandag den 16. november 2020

Så fik jeg endnu engang prøvet nye teknikker

 Jeg elsker at prøve nye teknikker, både når jeg strikker og hækler.  Med Ruffle sock fra PETITEKNIT har jeg prøvet hele tre nye ting. 

1. At lave en flæse ved at samle masker op på bagsiden og strikke den fast. 

2. At lave hæl ved hjælp af vendemasker.

3. At lave tåen ved at sy den sammen med maskesting. 

KIMMIE MUNKHOLM har lavet videoer til alle tre ting.

Garnet er Flora fra Drops. 

Nu er strømperne færdige og skal afleveres til min veninde på onsdag. Håber de passer og hun bliver glad for dem. 












fredag den 13. november 2020

Ruffle sock fra Petiteknit

 Min skide søde med studerende har spurgt om jeg vil strikke Ruffle sock til hende, ikke fordi hun ikke selv strikker, men fordi hun ikke strikker sokker. Det vil jeg selvfølgeligt gerne. Hun har købt garnet og nu er jeg i gang, jeg vil gerne være færdig til på mandag, hvor vi har de sidste timer sammen inden vi skal til eksamen. 

Jeg blev enig med mig selv om at det ville være for kompliceret at strikke begge strømper på en gang, som jeg ellers plejer at gøre, så derfor er der kun en strømpe på pinden den her gang. 

Opskriften kan du finde lige HER

Kimmie har lavet en video på hvordan man laver flæsen, den kan du finde lige HER Det er helt klart med at holde tungen lige i munden når man skal samle masker op og efterfølgende strikke dem. 

Garnet er Flora fra Drops, du kan se deres farvekort lige HER hvor du også kan finde den billigste forhandler. 
Jeg strikker i farven 07 Beige. 







torsdag den 5. november 2020

Italiensk aflukning og virtuel undervisning

 Når man kombinerer Italiensk aflukning med seks timers virtuel undervisning, ja så føles det faktisk ikke som en tidsrøver, jeg nåede endda også at få hæftet alle ender, samt samlet masker op til et ærme. Man kan nemlig godt lytte og ordne sit strikketøj samtidigt, eller det kan jeg i hvert fald godt. 

Nu mangler jeg så kun ærmerne, knapstolpe og halskant, så er jeg færdig med fødselsdags- + julegave til min veninde. 

Jeg får ikke strikket så meget i aften, for der er vildt meget at læse til i morgen. 

Jeg vil lige slå et slag for Italiensk aflukning, det bliver bare super flot og også rimeligt elastisk, så helt klart min favorit måde at lukke strikketøjet af på. 

I kan se hvordan man laver Italiensk aflukning i DEN VIDEO HER

På billede 2 kan I se hvor flot det bliver lukket af. 







søndag den 1. november 2020

Søndag eftermiddag er brugt bag ved symaskinen

 Jeg har syet flere mundbind i et skønt leopardmønster. Jeg synes stoffet er vildt flot. 
Jeg har købt stoffet i Pandura  ville egentligt kun have haft ½ meter, men de sælger kun i hele meter, så jeg må se om jeg ikke kan finde ud af at lave noget andet end mundbind ud af det sidste. 

Jeg har også købt den rustfri metaltråd hos Pandura

Den bløde runde elastik er købt hos Stof2000

Nu vil jeg bruge resten af søndagen på at læse lidt studierelateret. Jeg skal jo til eksamen lige om lidt. 








Cirkeline prikkede fløjlsbukser

 Jeg har købt nogle stofrester fra en på FB, imellem disse stofrester var der et par færdig klippede bukser, det eneste jeg skulle gøre var at sy dem sammen, det var nemt nok og så lige finde ud af hvilken størrelse de var, det var så ikke lige så nemt som det første. Jeg måtte finde nogle gamle snitmønstre og derefter måle mig frem. 

Jeg er kommet frem til at det er en størrelse 1 år, sådan cirka, har desværre ikke lige et barn at måle på. 

Jeg synes de er blevet super søde.