Viser opslag med etiketten Bomuld. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Bomuld. Vis alle opslag

søndag den 19. november 2023

Endnu et par hæklede karklude

 Jeg fik et nøgle garn uden banderole, i en garnpakke jeg købte, så måtte i gang med at lave en brandeprøve, jeg havde på fornemmelsen at det var bomuldsgarn, men var alligevel usikker, da garnet føltes meget glat. 
Brandeprøven vist at det var bomuldsgarn, så jeg vil tro det er noget merceriseret bomuldsgarn. Jeg er ikke helt sikker på om det er normal 8/4 bomuldsgarn, det føles faktisk lidt tykkere. 

Jeg havde 100g og har hæklet to karklude af det. Den ene med 56 masker, som måler 27x27 cm og en med 50 masker, som måler 22x22 cm. De er hæklet i det mønster jeg altid hækler karklude i, nemlig halv grums, 1 fm og ½ stgm, som hækles forskudt af hinanden på hver omgang, for at holde styr på det, starter jeg hver omgang med 1 fm og slutter hver omgang med ½ stgm. Jeg har hæklet på nål nr. 3






 

tirsdag den 29. august 2023

Karklude til de unge mennesker

 Jeg nåede at få hæklet 3 karklude mere til de unge mennesker i Nordjylland, inden min ferie derover var færdig og jeg tog tilbage til København. 
Det blev til to ensfarvede og en rasteklud. 


Den mørkeblå klud på de sidste 4 billeder, er hæklet i Bumbo Organic Cotton på nål 3, jeg har 60 masker og der er brugt 50 g. 

De to andre klude er hæklet på nål 3, kan ikke huske hvilket bomuldsgarn, og der er 50 masker, så de er lidt mindre end den mørkeblå. 

Jeg var så heldig at få fat på 10 nøgler Bumbo Organic cotton til 69 kr. i Krammerland Pandrup, så er I i nærheden af Pandrup er der altså mulighed for at købe billig bomuldsgarn, de har bare ikke særligt mange farver at vælge imellem. 















onsdag den 23. august 2023

Et par karklude, til min søn og svigerdatter

 Jeg har hæklet et par karklude sideløbende med den lange sengeslange, den var jo ikke til at tage med på kursus eller i bussen, så måtte have et lille projekt som jeg kunne tage med mig. 
Det er blevet til to karklude, hæklet i bomuldsgarn på nål 3 og som altid når jeg hækler karklude, halv grums.


De er nu afleveret og den ene er allerede taget i brug. Der var ved at være noget lavt i deres beholdning af hæklede og strikkede karklude, så de var meget velkomne. 

Jeg kan ikke huske hvor jeg har købt garnet, det er noget garn som hedder Falkegarn, farven er lidt underlig lys grøn. 

De er hæklet at samme garn, den ene er bare våd, derfor er der forskel på farverne. 








tirsdag den 15. august 2023

Sengeslange del 3

 Mon jeg nogensinde bliver færdig med den sengeslange?
Jeg var halvt færdig med indersiden af munden, men det var altså noget værre juks jeg havde lavet, så nu er det hele pillet op igen og ligger som en stor bunke garn ved siden af mig i sofaen. Godt jeg ikke har børn eller dyr, for så er der da en lille chance for at det ikke bliver til kluddermor. 

På den igen, nu mere omhyggelig med at hækle og måle hele tiden undervejs. Den SKAL være færdig i den her uge. 






torsdag den 3. november 2022

Lille Peter edderkop til sangkuffert

 Jeg har fået hæklet en figure mere til Hermans sangkuffert, det er en edderkop til sangen, Lille Peter Edderkop. 

Jeg har brugt opskriften fra KREALOUI, en nem opskrift som er lige at gå til. Det eneste er sætte på den, er at hun ikke har beskrevet hvordan hun bukker benene. Der er ikke beskrevet om hun har syet der hvor hun bukkede dem. Jeg har syet med sytråd lige i ombukket, så benene bliver ved med at være bukkede når de er monteret. 

Jeg har hæklet i garn fra Somerset, det er et recycled bomuldsgarn, som er lidt grovt i det, det syntes jeg passede godt til en edderkop. Jeg har hæklet på nål 3 og brugt lige knap 50g. Hvor jeg har købt garnet kan jeg simpelt hen ikke huske. 












tirsdag den 25. oktober 2022

Tinge linge later, tinsoldater

 Den 3. figur til Hermans sangkuffert er nu færdig. Det blev til en tinsoldat, til sangen Tinge linge later, tinsoldater, men den kan jog også bruges til andre sange også. 

Jeg har brugt opskriften fra KREALOUI , jeg har hæklet på nål 3 i bomuld fra forskellige firmaer, har bare brugt hvad jeg havde i gemmerne. Godt at få brugt lidt af det jeg har på lageret. 
Tinsoldaten måler 18 cm i højden. 

Nu er der figurer til sangene: 

1. Tommelfinger tommelfinger hvor er du?

2. Se den lille kattekilling, nej hvor er den sød.

3. Tinge linge later, tinsoldater.








mandag den 17. oktober 2022

Endnu en tumleløve

 Jeg har lavet endnu en tumleløve. Denne gang til en lille baby i Nordjylland. En kammerat til min søn er blevet onkel og ville rigtig gerne give den lille dreng en vælteløve som skulle hedde Lukas. 

Denne gang viste jeg jo så at hovedet ikke skulle være alt for stort og jeg havde heldig vis skrevet antal masker jeg brugte til den sidste, ned i opskriften, så havde for en gang skyld gjort tingene let for mig selv. 

Løven er nu lavet og afsendt til Nordjylland.













torsdag den 6. oktober 2022

En lille grim kat

 Jeg er gået i gang med at hækle sangkuffert til mit barnebarn. Jeg hæklede en hånd for meget længe siden og så har projektet lagt lidt stille, men nu skal den til at være færdig, han bliver snart et år og det er nu han skal til at begynde at bruge den. 

Jeg har de sidste dage hæklet en kat til sangen, Se den lille kattekilling. Jeg vil sige at katten er mere sjælden end den er pæn. Jeg tror jeg skulle havde brugt en hæklenål som var et halvt nummer  mindre. Det må jeg gøre ved de næste figurer. 

Jeg overvejer at lave en kat mere i grå striber, så de også kan synge; der sad to katte på et bord. Men jeg overvejer det kun lige i øjeblikket. Der skal først hækles figurere til de andre sange som mor og far har valgt der skal være i sangkufferten. 

Opskriften på katten er i bogen Nye hæklede dyr af Maja Hansen.