Viser opslag med etiketten Symaskine og overlocker. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Symaskine og overlocker. Vis alle opslag

lørdag den 10. juni 2023

Jeg er lidt rusten i at sy

 Jeg har syet et sæt tøj til mit barnebarn. Stoffet købte min svigerdatter og jeg, i en genbrugsbutik, sidt jeg over og besøge dem. 

Nu er det faktisk længe siden jeg har syet tøj på mine maskiner, så jeg er lidt rusten i det. Mit barnebarn er så ikke lige en standard størrelse, han er 1 år og 4 måneder, men bruger en størrelse 3-4 år, da han har en del sul på kroppen, sådan en rigtig dejlig dreng med masser af folder og buler. Der ud over var han ikke vild med at skulle måles og kunne bestemt ikke stå stille.

Jeg har syet bukserne efter et mønster som hedder Unisex Baby Leggings 120 fra Minikrea jeg har syet størrelse 98, bare med lidt kortere ben, dog ikke korte nok. 

Trøjen er syet efter et mønster der hedder Raglan T-shirt 50222 også fra Minikrea den er syet efter størrelse 92/98, den passede fint over maven og på ærmerne, men er alt for lang i selve trøjen, så det næsten er en kjole han har på. 

Hmm nå men det er også for varmt lige pt. at have det på, så måske det passer lidt bedre når det bliver koldere i vejret og han er vokset noget mere, ellers kan det være at hans lillebror kommer til at kunne bruge det om et par år eller tre. 

Nu ved jeg da sådan nogenlunde hvordan jeg skal sy det næste sæt tøj. Jeg kan desværre ikke komme til at prøve undervejs, da jeg bor i København og de bor i Nordjylland. 















torsdag den 21. april 2022

Totalt flænset ærmefor og hul på ærmerne :-(

 Jeg har skældt ham ud, ham svigersønnen, så nu tror jeg han husker at komme med sine jakker lige så snart der begynder at gå hul på foret i hans jakker. Den jakke han præsenterede mig for sidst, var foret helt skilt af, ærmerne han bogstavelige talt i en tynd tråd. Derud over havde han slidt et stort hul på det ene ærme, lige ved albuen og der var et begyndende hul på det andet. 

Vi aftalte at jeg syede en ruskindslap over hullet ved albuen og at jeg pillede ærmeforet ud og syede skråbånd på i ærmehullet og forneden af ærmerne, da jeg ikke lige helt kunne overskue at klippe nye ærmer og sy dem i, nu må vi se om det kommer til at fungere, ellers må jeg jo bide i det sure æble og sy nyt for i ærmerne. 

Det var svært at sy lapperne på og have den ene hånd inde i ærmer samtidig, for ikke at sy ærmet sammen, derfor fandt jeg på at putte en 1,5 liters flaske ind i ærmet og bruge som underlag til at sy på. 

Nu er jakken repareret, så må vi se om ham svigersønnen er tilfreds med mit arbejde. 


























 


 


 


 


 


 



 


 

onsdag den 20. april 2022

Tyk elefant med Krøyer kugler i maven

 Jeg skal flytte i en midlertidig bolig, hvor jeg ikke kan have alle mine ting med, derfor bliver jeg nødt til at pakke min symaskiner og alt der har med syning at gøre ned, for at deponere det i et depotrum. Derfor måtte jeg hellere få syet den elefant færdig, som jeg begyndte på for flere måneder tilbage. 

Mønsteret på elefanten er fra STOF OG STIL, jeg har syet efter den store størrelse. Stoffet er et super  blødt fløjls møbelstof som jeg har købt som en rest, også i stof og stil. 

Jeg har fyldt elefanten med Krøyer kugler. Den måler ca. 73 cm i højden. Øjnene er knapper jeg har syet i med en tyk og stærk tråd. Halens frynser er en rest jeg havde liggende. 

Elefanten er til mit barnebarn. 












Påfyldning af Krøyer kugler i bamser m.m

 Jeg havde en udfordring i går, jeg skulle til at fylde en elefant med Krøyer kugler, jeg viste fra tidligere erfaring, at de der kugler er mega svære at styre, de er elektriske og bare ustyrlige. 
Da jeg kun havde et par hænder, nemlig mine egne, at gøre godt med, måtte jeg finde en løsning jeg kunne håndtere alene. 

Efter at havde ledt i skuffer og skabe, fandt jeg en vin skænkeprop. Jeg klippede hul i det ene hjørne af posen med Krøyer kuglerne, inden jeg klippede havde jeg sat en poseklemme på, så kugleren ikke kunne komme ud. Herefter satte jeg skænkeproppen ind i hullet og fikserede den med tape. Nu kunne jeg fylde elefanten, dog med møje og besvær, da den store pose var noget svært at styre, selv om jeg lod den hvile op af noget. Processen er også ret langsom, da hullet i proppen ikke er særlig stor, men stor nok til mig, da jeg jo selv skulle styre pose og elefant. 

Da elefanten var næsten fyldt, var det meget svært at styre begge dele og en del Krøyer kugler røg ved siden af. Ny ide måtte til..... jeg fandt en engangs sprøjtepose, klippede hul så skænkeproppen passede i den, lukkede lige over proppen med en poseklemme, så kuglerne ikke røg ud lige så hurtigt som jeg fyldte sprøjteposen. Da jeg havde nok kugler i, lukkede jeg for oven med en anden poseklemme, for at holde Krøyer kuglerene inde i fryseposen. 

Elefanten blev fyldt uden alt for mange Krøyer kugler på gulv og i møbler. 











onsdag den 5. januar 2022

Totebag til min veninde

 Så fik jeg endelig lavet den sidste del, af fødselsdags- og julegaven til min veninde. En Totebag syet i noget lækkert stof jeg har købe i Stof og stil for længe siden. 

Nettet måler 51 x 43 cm. Mønsteret er et jeg har tegnet af efter et net jeg selv har, jeg har dog lavet den lidt større end mit eget. 

Gaven som består af to hæklede kaktusser og det her net. Håber virkeligt at hun bliver glad for gaven og synes at den var værd at vente på.