fredag den 31. august 2018

En sjov opgave

En af mine kollegaer køber gamle kjoler og sælger dem så videre, nogle gange køber han et helt lot og så kan der være nogle imellem som er i stykker, eller som folk har prøvet at sy om på en eller anden måde.
Han har fået fingerne i en dejlig lyseblå  lang kjole, i noget lækkert tykt tungt stof, der var så bare en eller anden som havde som havde syet den op, det var gjort på en meget kluntet måde. Min kollega havde pillet dele hele op, så der var et stort hul i ryggen, det var så her jeg kom ind da han ikke selv kunne greje hvordan den skulle syes sammen igen.

Det var som om der var blevet klippet noget væk af midtersømmen bag på, stoffet var underligt hakket. Men jeg fik lavet de læg som skulle være der + et par mere, så midtersømmen kunne nå sammen og så måtte jeg sy midtersømmen sammen så godt som jeg nu kunne, der blev et lidt underligt indhak, håber det bliver udlignet lidt når kjolen først bliver vasket og dampet og måske også når der kommer en i kjolen, for indhakket sidder lige der hvor rumpen er størst.

Jeg har så også for første gang gjort brug af mine luksus knappenåle, som jeg købte hos Skaberlyst til AOH håndarbejdsmesse. De er super tynde og fine og laver ikke mærker i det fine sarte stof.

Vi har aftalt at finder han mere tøj der er i stykker og han mener han kan sælge videre, så skal jeg prøve om jeg kan reparere det for ham.



Noget af et samlearbejde

Mine luksus knappenåle

Ryggen af kjolen


Forsiden af kjolen

tirsdag den 28. august 2018

Pung i Sælskind

Jeg har her til aften lavet to små punge i sælskind. Jeg svarede på en annonce i en FB gruppe, hvor der var en som søgte noget til at opbevare sine høretelefoner i, det resulterede så i at der var tre som var interesseret i at købe en. Jeg havde kun en på lager, derfor måtte jeg til at finde mit sælskind frem, ud og købe nogle lynlåse og så i gang med symaskinen.

Nu er pungene puttet i kuverter og skal i postkassen i morgen.

Ideen til pungen har jeg fået fra Panduro Hobby









En lille sovende ræv

Jeg har hæklet en lille sød sovende ræv, en af mine kollegaer skal til navngivnings fest og ville hellere give en hjemmelavet bamse end en købe bamse, så hun spurgte mig om jeg ville hækle en ræv, selvfølgeligt ville jeg det, satte mig til at lede efter en opskrift på en ræv og forelskede mig i denne sovende ræv fra Eserehtanin, opskriften er på engelsk.

Ifølge opskriften skal det sort på snuden syes på bagefter, men jeg har hæklet de sidste 5 omgange af snuden med sort garn i stedet for, det synes jeg bliver pænere.

Da jeg havde lavet hovedet og maven blev jeg lidt betænkelig, da maven er meget meget mindre end hovedet, men når det hele bliver samlet, bliver den altså bare super sød.

Nu håber jeg at min kollega kan lide den og  den lille baby får sig en ynglings-bamse :-)

Jeg tror ikke det bliver sidst gang jeg hækler den ræv.

Jeg har brugt et nøgle orange (1494) Mayflower cotton 8, en rast hvid og en rast sort.
Den er hæklet på nål 3 og måler 19 cm.












lørdag den 18. august 2018

En blomster elefant

Det blev kun til en enkelt bamse eller rettere elefant jeg fik lavet i dag, tiden gik bare med alt muligt andet.

Jeg har købt to mønstre i Netto til 10 kr, de var sat ned fra 30 kr. Et på en bamse og et på en elefant. Men jeg var ikke helt tilfreds med dem, det var som om der manglede en mønsterdel på elefanten, hvis jeg bare syede den med de dele der var tegnet af, ville den blive meget flad. Jeg googlede "mønster på elefanter" og fandt en som jeg syntes så godt ud. Hun havde lavet en bund til elefanten, så den blev lidt mere rigtig. I kan se hendes mønster HER så jeg har lavet en bund til min elefant.

Jeg har puttet en pivert i snabelen på elefanten og stegeposer i ørene.















Lyserøde vaser.

Jeg bliver ved med at bombarderer jeg med ting til loppemarkedet, men jeg skal jo have noget med at sælge og jeg har såååå mange ting i mit hoved jeg gerne vil lave. Kan ikke nå det hele, men I skal da have lov at se alt det jeg når.

I går lavede jeg to vaser. Jeg havde nogle høje slanke glas, hvad der har været i dem kan jeg ikke huske, de er nemlig bragt med hjem fra Grønland. Jeg har hæklet et enkelt mønster rundt om dem, mønsteret har jeg fundet i et lille hæfte jeg har Mønster hæklet af Sys Fredens Mønsteret hedder
Crazy Picot og toppen er en almindelig Muslinge-kant.
Garnet er Muskat Soft fra Drops  farve 17. Jeg har købt garnet for flere år siden, så jeg er ikke sikker på at man kan få den farve længere.
De er hæklet med nål 3½.

Jeg startede med at lave en magisk ring med 5 masker, og så tog jeg ud til 26 masker ( mønsteret er deleligt med 5 + 1), blev ved med at hækle til arbejdet gik lidt op omkring bunden af glasset og så startede jeg med mønsteret.
Jeg hækler ikke mens arbejdet sidder på glasset, men prøver engang imellem, for at se hvordan det ser ud og om mønsteret når højt op på glasset, dog bliver de sidste omgange hvor der skal tages ind, så arbejdet kommer til at sidde tæt omkring glasset, hæklet mens arbejdet sidder på glasset, det samme med musling-kanten, den bliver også lavet på glasset.
Hvis du selv går i gang så er det bare at prøve sig frem, med hvor meget der skal tages ind af gange for at få det til at sidde fast, det bedste at bruge er glas der går lidt ind foroven, så er det nemmest.

Dagen i dag skal bruges til at sy bamser, så der kommer helt sikkert et opslag mere om ting til loppemarkedet.








Lyskugler nu med limlak

3. gang blev ikke lykkens gang, det garn er åbenbart ikke til at stive med kartoffelmel. Så gode råd var dyre. Jeg har en tube limlak i skabet, bestemte mig for at give kuglerne en god omgang lim og det hjalp, nu er de stivet ordentligt.
Jeg har puttet lyskæder i og pakket dem i fryseposer med luft, så de ikke bliver klemt under transporten til loppemarkedet.










Pakket og klar til at komme på loppemarked