Viser opslag med etiketten strik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten strik. Vis alle opslag

torsdag den 15. august 2024

åhh nej, optrævling af italienskaflukning.

 Åhh havde jeg dog bare lyttet til min indre stemme, som fortalte mig at jeg skulle vente med at strikke rib, samt lave italiensk afslutning, til min svigersøn havde prøvet trøjen.

Min svigersøn har en lang overkrop og hans trøjer skal altid strikkes længere end det er beskrevet i opskriften, jeg havde lavet den her længere, bare ikke lang nok, fandt jeg ud af da han prøvede den for at se om det ene ærme jeg havde strikket var langt nok.
Ærmet havde den rette længde, men kroppen skal altså være 10 cm længere.
Hmmm nu laver jeg ærmerne og halskanten færdig, derefter går jeg i gang med at pille den italienske aflukning op, trævle ribben op, her vil jeg veje garnet, inden jeg strikker 10 cm mere på trøjen.
Jeg ved det kommer til at være lige til øllet med garnet, derfor vil jeg veje hvor meget garn der skal til ribben.

Næste gang min indre stemmer forsøger at fortælle mig noget, må jeg hellere lytte og gøre som den siger, så jeg kan spare mig selv for en hel masse arbejde.







torsdag den 8. august 2024

Ankers sommerbluse

 Jeg har strikket en Ankers sommerbluse til mig selv. 

Jeg har strikket den i noget garn fra lageret, som jeg har haft liggende i rigtig mange år, mere end 10 år tror jeg. Det er købt i en forretning på Vesterbrogade der havde lukningsudsalg. 

Strikkefastheden passede ikke helt. Jeg havde 21 x 30 på pind 3,5  i stedet for 20 x 28 på pind 4. Derfor måtte jeg til at regne lidt på det hele og kom frem til at jeg strikkede efter en str. 4 xl og ville derfor få målene som en str. 3xl, som er den størrelse jeg bruger. Jeg lavede selvfølgelig også en strikke prøve på pind 4, men den passede heller ikke, jeg blev enig med mig selv om at jeg bedst kunne lide udtrykket i strikket på pind 3,5. 

Jeg har brugt 10 ½ nøgle Mayflower Daisy, et garn bestående af 71% viskose og 29% hør. Garnet har lidt struktur, altså det er ikke spundet helt ens alle steder. Hvilket giver et udtryk jeg rigtig godt kan lide. Garnet er så vidt jeg ved udgået af Mayflowers sortiment. 

Jeg har med vilje ikke strikket omslagene drejet ret, hvilket giver huller i ribstrikket, hvilket jeg synes giver et flot mønster. Ideen til at lave dette mønster har jeg fået i en strikkegruppe på facebook, Jeg kan ikke huske hvilken gruppe eller hvem der har lavet trøjen på den måde. 

Opskriften kan du finde lige HER









fredag den 12. juli 2024

Tiny Tulip str. 3 måneder

 Jeg har fået strikket et af mine ynglings mønster, nemlig Tiny Tulip fra Knitting for Olive jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har strikke denne skønne smukke kjole med indbygget body. 

Denne gang har jeg strikket den i Frinds Extra Fine Merino fra Hobbii i farven nr. 44 Rose. 

Jeg har strikket til mit kommende barnebarn, som ankommer til november. 
Jeg har allernådigst fået lov til at strikke og hækle lidt i lyserøde farver, eller vil de helst have beige og brune farver. Men når man skal have en lille pige, så skal hun altså have bare lidt lyserødt, mener jeg. 

Garnet er Superwash merino og kan derfor vaskes i maskinen på 40 grader finvask.

Jeg har strikket på pind 3 og 2,5 og har brugt 150g. Knapperne havde jeg i gemmerne. 















tirsdag den 2. juli 2024

To vidt forskellige Sofie scarf´s

 I sidste måned fik jeg strikket to vidt forskellige Sofie scarf´s. Det første blev færdig d. 6/6 og er strikket i Highland Wool fra Hobbii, det garn som jeg strikkede den lille sløjfe af, som jeg monterede på et hårelastik. Det andet er strikket i Strømpegarn fra Netto og blev færdigt d. 16/6.

Det scarf som jeg har strikket i Highland Wool kom til at måle 115 cm og blev 15 cm bredt, jeg strikkede det på pind 3 og brugte ikke helt 50g. der var 8g tilbage som blev brugt til en lille sløjfe og så var det nøgle bestem også brugt, der var kun lidt af klip tilbage. 

Det scarf som jeg har strikket i Strømpegarn fra Netto kom til at måle 123 cm og blev 21 cm bredt. Jeg har strikket på pind 3 i starten tog jeg ud på hver 6. pind, i midten af arbejdet har jeg taget ud på hver 8. pind, ved indtagningerne har jeg gjort det samme, altså taget ind på hver 8. pind i midterstykket og på hver 6. pind det sidste stykke, så scarfet er blevet ens på begge sider. 












mandag den 17. juni 2024

Hårelastik med strikket sløjfe

 Et lille hurtigt projekt har forladt pindene. 
Jeg har lavet en lille modificeret December bow, den er lavet uden i-cord kant. 
Jeg har strikket me Highland Wool fra Hobbii, på pind 3. 
Jeg startede med to masker, tog ud indtil der var ni masker, jeg strikkede indtil arbejdet målte 40 cm og tog derefter ind igen. 

Jeg har brugt ca 8 g. 

Jeg har syet som der er beskrevet i opskriften på December bow og monteret sløjfen på et hårelastik. 

Sløjfen måler 12 x 10 cm. 

Du kan finde opskriften på December Bow HER

Du kan finde garnet HER 






søndag den 12. maj 2024

Endnu 2 stk. December Bow hårspænder.

 Jeg har fået lavet lidt mere her den sidste uges tid, nemlig to stk. December Bow hårspænder. 

De er nemme at strikke, vejer ikke så meget, så nakken, armen og hovedet kan lige holde til at sidde og strikke dem om aftenen. 

De er strikket i 100% Merino uld. Helt nøjagtigt Drops Baby merino i farven 03, jeg har brugt 28g til hver sløjfe. 

De er strikket på pind 3 og monteret med et spænde der måler 7 x 1,3 cm. 








fredag den 3. maj 2024

December Bow som hårspænde

 Jeg får ikke strikket eller hæklet særligt meget for tiden. Bøvler lidt med nakken og hovedet. Men i går fik jeg strikket en lille december bow og i dag har jeg monteret et spænde bag på, så nu har jeg den sødeste lille hårsløjfe. 

Opskrift er December Bow fra PETITEKNIT

Jeg har strikket i Drops Baby Merino, farve 03 på pind 3. 

Sløjfen måler 15 x 20 cm, spændet måler 7 cm. 
Jeg har brugt ca. 27 g.







søndag den 11. februar 2024

Opfølgning på flerfarvet strik

 Jeg måtte smide håndklædet i ringen i går aftes og klippe den ene strømpe fra, ligge den til side og strikke den senere. 

Jeg kunne simpelthen ikke arbejde med at jeg hele tiden skulle kludre garnet ud, jeg har simpelthen brug for at mit strikketøj og strikkearbejde glider nemt og ubesværet og jeg ikke hele tiden skal ligge det fra mig for at kludre garnet ud. 

Nu køre det bare derud af og jeg fik strikket et godt stykke af skaftet på den ene strømpe. 
Jeg er så bare blevet i tvivl om strømperne bliver for lille til mig, jeg har ikke taget hensyn til at arbejdet bliver tættere og strammere når man strikker med to farver. Jeg har nemlig bare slået det antal masker op som jeg plejer. Jeg prøvede lige strømpen i går og ja den bliver for stram. Så dette skønne par bliver altså ikke til mig selv, men jeg har heldig vis garn nok til at strikke et par til mig selv bagefter, så har jeg jo også en god undskyldning for at strikke to par der er ens.