Viser opslag med etiketten Futter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Futter. Vis alle opslag

søndag den 1. maj 2022

Endelig lykkedes det at få et par futter i str. 18/19

Efter at have strikket endnu et par Musefutter fra DROPS  str. 17/19 i garnet Natura og vasket dem TO gange. Første gang på 60 grader sammen med nogle hoppebolde og håndklæder, hvor de passe fodlæsterne str. 20/21 og anden gang i en 40 graders vask, sammen med en masse af mit tøj, filtede de endeligt så meget at de passede til fodlæsterne str. 18/19. 

Derfor kunne jeg tage to par futter med til mit barnebarns barnedåb d. 23 april, et par i str. 18/19, som han kan passe nu og et par i str. 20/21, som han kommer til at passe på et tidspunkt. 

Det forbavser mig hvor stor forskel der på at filte uldgarn, Så man kan altså aldrig helt regne med at det kommer til at passe hvis man bruger et andet garn end det der er brugt i opskriften. Men så længe at det ikke filter mere end der er kalkuleret med i opskriften, så går det nok. 

Et tip til at få skoen lettere på fodlæsten, er at putten en pose rund om læsten, så glider den nemmere ned i den våde filtede sko. 







torsdag den 7. november 2019

Samlebåndsarbejde :-)

Jeg fik lige lyst til at hækle lidt babyting,  jeg studere nemlig med to som er gravide og det gør altså bare et eller andet ved mig, så derfor har jeg hæklet to par crocodile stitch I kan finde opskriften lige HER

Jeg har hæklet dem i Infinity hearts Baby merino som jeg har købt hos Rito.dk  Jeg har brugt lidt over 50 g til begge to og nogle knapper som jeg havde liggende.

Det var lidt som samlebåndsarbejde, først lavede jeg alle fire sålene, så selve foden på alle fire såle og til sidst skaftet. Det kørte som smurt.
Jeg har ikke styr på hvor mange gange jeg har hæklet efter det her mønster, det er rigtigt mange gange og jeg tror altså aldrig jeg bliver træt af at lave det, jeg synes det er så fedt at udtrykket bliver så forskellige alt efter hvilket garn man vælger at hækle i.

Nu håber jeg de to unge damer bliver glad for dem, selv om de først skal føde til januar, så de skal have dem liggende lidt inden de kan komme i brug.










mandag den 7. oktober 2019

Vintersæt til en 2. årig

Jeg har lovet Loan at jeg vil hækle og strikke en vintersæt til hende pige på snart 2 år.
Sættet skulle bestå af vanter, hue og futter til brug i barnevognen når det bliver rigtigt koldt. Loan har valgt Crocodile stitch futter, Pixihue med krave og et par luffer i Kunstgarn fra Hjertegarn i farve 22
Futterne og huen havde jeg opskrift til, men jeg havde ikke rigtigt opskrift til lufferne og kunne ikke rigtigt finde en hvor der også var tommelfinger i. Derfor har jeg kombineret flere opskrifter for at få lavet et par luffer, med tommel og crocodil stitch, så de passede til futterne.

Garnet som Loan valgt var noget jeg havde et par rester af og da jeg kom til den sidste luffe, blev jeg godnok temmelig varm om ørene for var ikke sikker på at jeg havde nok garn til det sidste. Da jeg havde lavet den sidste tommelfinger, var der 1 meter garn tilbage. Det var meningen at jeg ville lave bindebånd til lufferne, men det havde jeg ikke garn nok til, så der er kommet elastik i. Jeg sender et stykke elastik med, så der kan sættes nyt i hvis det der er i nu, bliver for stramt.

Den opskrift jeg har på Pixihue med krave, er til noget andet garn, så strikkefastheden passede ikke helt, derfor har jeg slået 16 masker mere op end til den største størrelse. Jeg har hæklet den sammen i toppen, det har jeg ikke prøvet før, men synes at det blev rimeligt godt.

Nu håber jeg alle ting passer.

I kan finde opskriften på Crocodile stitch HER opskriften er på engelsk
I kan finde opskriften på Pixihue med krave HER
Opskriften på lufferne findes kun i mit hoved, så den kan jeg desværre ikke linke til og der kommer heller ikke en på skrift, jeg har ikke overskuddet til at bruge den tid det kræver, studere jo til sygeplejerske, så der er rigeligt med skriftlige opgaver.



















lørdag den 17. august 2019

2 par crocodile stitch booties

Min hæklenål har glødet de sidste tre dage, jeg skulle nemlig lige hækle to par futter til en lille knægt på knap ½ år. Han har lange smalle fødder, så foden er 13 cm, så kan han forhåbentligt passe dem hele vinteren. De er nu færdige og klar til at blive taget i brug, vejret er også ved at være til at de skal bruges.

Begge futter er hæklet i Rustik 80 % uld og 20 % Polyamid, jeg tror nok det er købt i Netto for meget meget længe siden. De er hæklet på nål 2,5.

Opskriften er fra Bonita Patterns og er på engelsk.

Det er bestemt ikke første gang jeg har hæklet efter den opskrift og det bliver bestemt heller ikke sidste gang. Men nu skal der slås masker op til min boblejakke, så jeg kan komme igang med min første KAL.  Den kan I læse om HER