Viser opslag med etiketten Svære udfordringer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Svære udfordringer. Vis alle opslag

lørdag den 31. december 2022

I skammekrogen med den

 Denne skønne ballonsweater kommer en tur i skammekrogen, mens jeg flytter og mens jeg overvejer om det hele skal pilles op igen eller om der, når den er færdig skal syes perler på de øverste trekanter på forstykket hvor der ikke er perler og elastik i halsen. 

Jeg er nemlig ikke helt tilfreds med den. Halsen er for løs og flaner, sikkert fordi jeg har strikket den på en rundpind, som egentligt var lidt for stor og så vil jeg have perler over HELE forstykket, men havde ikke tænkt på at jeg skulle strikke perlerne med ind, samtidig med at jeg lavede vendepinde. Så nu er der to bare trekanter på den øverste del af forstykket. Jeg er heller ikke helt tilfreds med raglanmasken, jeg synes det er ud til at  jeg har strikket den for stramt. 





Nu bliver den pakket ned sammen med resten af garnet og så tænker jeg lidt over hvilken skæbne der skal tilkomme den i det nye år. 


torsdag den 20. oktober 2022

Oslohuen med modifikationer

 Min veninde, som kommer fra Finland har ønsket sig en hue og det skal hun selvfølgeligt have. 

Hun sendte mig et billede af en hue hun havde set og gerne ville have jeg lavede til hende, den skulle have en lang tut i toppen og det Finske flag.

Jeg valgte Oslohuen fra PETITEKNIT som grundopskrift, derefter fandt jeg et billede af det Finske flag, hvor der er mål på, så jeg kunne få den rigtige dimension på flaget. 

Jeg har strikket huen i to tråde Flora fra DROPS, grundfarven er 02 hvid og til flagene har jeg brugt 10 Indigo. 

Flagene er broderet på med maskesting til allersidst, da jeg lavede det første flag, broderede jeg tallene en til en og havde ikke lige overvejet at højden og bredden på maskerne ikke er lige lange, så flaget blev ikke i den rigtige dimension. Jeg havde også broderet flaget med dobbelt garn, så det blev for tykt og kompakt, så der var ikke andet at gøre end pille op igen. 

Så var gode råd dyre. Jeg tegnede flaget på et papir med prikker i de mål der stod på det billede jeg have fundet. Derefter klippede jeg korset ud af flaget, så havde jeg en god skabelon, som jeg lagde på huen, og markerede enderne af flaget med knappenåle. Nu blev flagene perfekte. 

Mine udfordringer var ikke slut endnu, jeg kunne ikke få ombukket til at bukke der hvor maskerne var strikket sammen og det glat strikkede stykke inden man vender og strikker den anden vej, rullede og bukkede, så huen blev "krympet sammen" 
Gode råd var dyre og jeg spurgte inde på Facebook siden KAL PETITEKNIT MODELLER hvor der er masser af dejlige mennesker som gerne hjælper. Nogle forslog at jeg skulle presse med et strygejern, men jeg ejer ikke sådan et. Min søster foreslog at jeg skulle dampe strikket, med min hånddamper, det prøvede jeg  og det blev en succes. 

Nu er huen helt færdig, puttet i en boblekuvert og sendt til Frederikshavn. Det eneste jeg er meget spændt på nu, er om huen passer. 




















 

søndag den 24. juli 2022

Hvorfor gøre tingene på en nem måde, når nu man kan gøre det svært for sig selv?

 Jeg er ved at hækle kaktusser, denne gang vil jeg prøve at hækle efter en af de opskrifter jeg ikke har fået prøvet endnu. Mit valg er faldet på den kaktus der hedder Echinocereus Schereri (ved ikke hvordan det udtales, men den er pæn) fra bogen Hæklede kaktusser af Sarah Abbondio. 

Ifølge opskriften skal der syes perler på til alleer sidst, efter den er fyldt og samlet, men jeg her bestemt mig for at prøve noget helt andet. Jeg har trukket perler på en sytråd og vil hækle perlerne på løbende. Jeg skal bare lige finde en teknik der gør at perlerne ender på forsiden. Jeg prøver mig lidt frem og når jeg har fundet en metode som virker godt for mig, vil jeg prøve om jeg kan filme det og ligge en video op, så I kan bruge den hvis I har lyst. 

Jeg brugte en meget tynd og lang nål, da jeg trak perlerne på sytråden.  Sytråden har jeg til at ligge i en Ikea lynlåspose mens jeg hækler, for at undgå at den ruller på gulvet. 





søndag den 31. oktober 2021

Så blev den lille vest endelig færdig

 Den her vest har ligget i skammekrogen , dels fordi jeg lige skulle tage mig sammen til at trevle noget af den op, dels fordi jeg ikke har fået lavet så meget håndarbejde på grund af bachelor skrivning og dels fordi min ryg har drillet en hel del, så jeg ikke kan holde ud at sidde, men har fundet ud af at få mig placeret i sengen, så jeg kan ligge halvejs ned og strikke :-) 

Nu er den blevet færdig og jeg skal til at slå op til en mere, bare i en str. 4 år. 

Vesten er strikket efter en opskrift i bogen KLOMPELOMPE STRIK ÅRET RUNDT, den hedder Vinterfin vest jeg har lavet lidt om på opskriften, da der ikke skulle være knapper på skulderne. Så hals åbningen er lavet lidt større. 

Jeg har strikket den i INFINITY HEARTS BABY MERINO i farven 08 Brun. Den er strikket på pind 3 og jeg har brugt ca. 65 g. 







onsdag den 7. juli 2021

en næsten umulig Italiensk aflukning

 Jeg har med møje og besvær, samt mange mange hidsige udbrud og grimme ord, lavet Italiensk aflukning på min Ankers Tee, som jeg strikker i DMC Natura just cotton, farven Spring. Garnet er købt af en privat på FB. 
Det er et super flot garn, men det snor sig, laver knuder på sig selv og er ganske ustyrligt,  så det var meget svært at holde styr på den lange tråd til Italiensk aflukning. Jeg startede med aflukningen i bussen på vej til arbejde kl. 5.15 om morgenen, det viste sig at være meget ambitiøst af mig og måtte opgive dette, derfor blev det syet hjemme i sofaen. Selv her var jeg flere gange ved at opgive, da jeg var ved at bliver sindssyg af det skide garn. 
Men nu er den nederste kant syet og jeg er gået i gang med at strikke ærmerne og jeg kan glæde mig over at ærmekanten ikke består af så mange masker og tråden jeg skal sy med, dermed ikke skal være så lang.

Jeg har lavet dobbeltstrik inden jeg lavede den Italienske aflukning. 

I kan finde opskriften på Anker Tee hos  PETITEKNIT

I kan finde link til Italiensk aflukning lige HER








søndag den 6. juni 2021

Bølgevest færdig

 Jeg er lige blevet færdig med bølgevesten til min veninde Gitte. Hun havde noget Lettlopi garn liggende, som hun gerne ville have en bølgevest i, og det ville jeg selvfølgeligt gerne gøre for hende. 
Udfordringen med garnet og opskriften var at strikkefastheden var helt skæv, som i hel skæv, derfor har jeg talt og regnet en hel masse for at få omkredsen og mønsteret til at passe. Jeg synes selv at det er lykkedes meget godt og bedst af alt, Gitte er tilfreds. 

Jeg har strikket på pind 6 og 5,5, min strikkefasthed sagde 14 masker = 10 cm i en tråd. 
Mønsteret er blevet mindre end i opskriften, men det er fordi jeg har lavet det over det samme antal masker, og når mine masker fylder mindre, så bliver bølgemønsteret også mindre. 

Hals og ærmekant er ombukkede, for at få et mere fyldigt udtryk. 

Jeg har brugt 275 g. til en trøje der passer et brystmål på 110 cm og den er 54 cm lang. 

Billedet af noterne er mine beregninger på hvor jeg skal placere bølgerne. 

Gitte har prøvet vesten et par gang undervejs, for at være helt sikker på at den passede som den skulle. 

I kan finde opskriften på bølgevest HER












lørdag den 26. december 2020

September Jakke til min veninde

 Ja jeg nåede altså ikke at blive færdig med min venindes fødselsdags- og julegave inden jul, eller rettere jeg nåede at blive færdig inden jul, men ikke tids nok til at den kunne nå frem inden juleaften, så nu får hun den efter nytår. Hun ved godt hvad hun skal have, hun har nemlig selv valgt den. 

Jeg har strikket en September jakke til hende, den er strikket i tre tråde Reloved Merino. Den er dejlig tyk, lige som en strikket jakke skal være. Den er strikket på pind 3½ og 3. Jeg har brugt 910 g til en størrelse 3xl

Det at den er strikket i tre tråde og på pind 3½ , har gjort at den faktisk var virkelig hård at strikke, især for min nakke, det er en af grunden til at den har taget så lang tid at lave, en anden grund er mit studie, der har været en eksamen og derefter et tema hvor der har været virkeligt meget at læse til. 

Nu er Jakken færdig, fået et bad og ligger til tørre på badeværelsegulvet. Mit badeværelse er meget lille (jeg bor i en studielejlighed) så den kan kun lige være der, når den ligger på tværs, men sådan er det jo når man bor småt. 

Opskriften kan du finde hos PETITEKNIT

Garnet kan du købe hos SMUKSAK YARN











fredag den 13. november 2020

Ruffle sock fra Petiteknit

 Min skide søde med studerende har spurgt om jeg vil strikke Ruffle sock til hende, ikke fordi hun ikke selv strikker, men fordi hun ikke strikker sokker. Det vil jeg selvfølgeligt gerne. Hun har købt garnet og nu er jeg i gang, jeg vil gerne være færdig til på mandag, hvor vi har de sidste timer sammen inden vi skal til eksamen. 

Jeg blev enig med mig selv om at det ville være for kompliceret at strikke begge strømper på en gang, som jeg ellers plejer at gøre, så derfor er der kun en strømpe på pinden den her gang. 

Opskriften kan du finde lige HER

Kimmie har lavet en video på hvordan man laver flæsen, den kan du finde lige HER Det er helt klart med at holde tungen lige i munden når man skal samle masker op og efterfølgende strikke dem. 

Garnet er Flora fra Drops, du kan se deres farvekort lige HER hvor du også kan finde den billigste forhandler. 
Jeg strikker i farven 07 Beige.