Gravning af snehare skind.

Jeg har været så heldig af  få et snehare skind, som jeg har forsøgt at garve. Jeg viste at jeg skulle bruge Alun for at garve det, men jeg viste ikke helt hvordan jeg ellers skulle gøre, så jeg tjekkede Youtube ud for at se om der skulle være hjælp at hente der, og det var der sørme. Jeg har brugt DEN HER VIDEO som hjælp, jeg nøjedes med at lave 5 liter vand, da jeg jo kun havde et skind.

Jeg har nu fået fuld forståelse for hvorfor kanin haler er så dyre, det er da mega svært at få den sidste halestump ud, uden at ødelægge halen af. Det lykkedes heller ikke for mig, men måske næste gang, jeg fik skåret lidt forkert, så der røg en masse hår af.

Det var også mega svært at skrabe skindet fri for sener, hindet og kødrester, jeg fik rykket hul flere steder.

Mit skind har nu lagt i væsken i en uge og det var så idag at jeg skulle vaske, tørre og strække det, men ikke alt man laver lykkes og det her projekt må siges at mislykkes i den grad... jeg kan lige så fint rykke alle hårene af huden og DET er jo ikke lige meningen... så der er ikke andet at gøre end at smide det væk desværre, men jeg har ikke opgivet selv at garve et eller andet skind, så jeg må se om jeg kan få fat i endnu en snehare eller måske endda et sælskind, det kunne være fedt at prøve, nu hvor jeg  har fået forærende en Ulo og et stort tykt brat, til at skrabe skindet på.
Jeg har også lånt en anordning, en pind med et stykke metal i toppen, til at strække og blødgøre skindet på, så helt klart, jeg skal have fat i et nyt skind og prøve igen,

hale med rest af knogler,

Pind til at strække og blødgøre skindet på, man sætter foden på den nederste pind.

Skindet strækkes og køres hen over metalstykket

Min nye Ulo

Patentstrikket cardigan til mig

Jeg er gået til kamp mod UFO´erne. Da jeg begyndte at indrette mit nye sy-/hobbyrum, fik jeg øjnene op for hvor mange UFO´er jeg egentligt havde ( jeg afsløre ikke hvor mange) så derfor bestemte jeg mig for at nu skulle de laves færdige, jeg satte en regel for mig selv og den er at jeg må gerne opstarte et nyt projekt, men jeg skal sideløbende arbejde på en UFO.

Nu er min første færdig, en patentstrikket cardigan til mig selv, den er strikket i 200 g Drops Alpaca Silk Brushed farve nr. 4, garnet har jeg vundet i en december konkurrence, kan ikke huske hvilken net-butik.

Jeg har endnu engang brugt en Drops opskrift, den finder du HER. Jeg har strikket den med en tråd.
Knapperne er lavet af garvet lakseskind og er købt i Nuuk.

Trøjen er let og blød og er meget nem at strikke.

Endeligt fik jeg mit moskusskind hjem

I dag var jeg på posthuset, ikke for at hente garn, men for at hente mit moskus skind, som har været hos Great Greenland for at blive garvet,

Jeg har lavet et lille hjørne i min sofa, hvor jeg kan sidde og strikke på skindet, om det skal blive der, det ved jeg ikke rigtigt, det kan godt være det bliver for varmt, her i sommer, men til vinter vil det bare være alletiders.

Jeg synes selv det er super flot og det er fantastisk blødt kan jeg godt love jer.

En blandet landhandel

Først og fremmest vil jeg vise jeg nogle skønne unikke knapper jeg købte i Nuuk, da jeg var til husflid marked sidste søndag. De er lavet af garvet lakseskind og de passer perfekt til den cardigan jeg er ved at strikke til mig selv.
Cardiganen er en ufo jeg er ved at lave færdig.

Så har jeg fået lavet en enkelt firkant til mit tilfældighedstæppe, som i kan læse om HER

Sidst men ikke mindst, endnu et par sokker, denne gange strikket i Coop Strømpegarn 70% uld og 30% polyamid. De er strikket lidt anderledes denne her gang.
Inden jeg begyndte på hælen, strikkede jeg en lille række rib, 1 dr. ret og 1 vrang, et råd jeg så på Hendes Verden, dagens tips Hælen strikkede jeg som hælene i Anelmaiset sokkerne, hvor man strikker en ret , tager 1 løs af, på 1. pind, 2. pind strikkes vrang, på 3. pind forskyder man så den maske man tager løs af i forhold til 1. pind. Det skulle forstærke hælen.

Et optøet Moskusskind er ikke godt

Det der ikke måtte ske er sket, vi har plus grader her i Paamiut og det betyder så at mit moskuskind, som stod ude på trappeafsatsen, er tøet op og har nu været det i tre dage.
Jeg har derfor taget skindet ind og drysset 4 kg salt ud over det. Inden jeg saltede det, tog jeg lidt billeder, da der flere steder er huller i skindet.

Jeg har nu sendt en mail til Great Greenland, dem som skal garve skindet, hvor jeg har vedhæftet billederne og forspurgt om det kan lade sig gøre at garve det, eller om der er for stor risiko for at det vil sprække under garvningen.
Nu håber jeg på svar inden d. 2. december, hvor der er sidste frist for indlevering hos Royal Arctic line, som skal sejle skindet til Qaqortoq.

Hvis ikke Great Greenland kan/vil garve det, vil jeg gøre som Elna og tage ulden fra, forsøge at lære at karte og spinde, så jeg i det mindste kan få noget lækkert blødt garn ud af det (skide) skind.

overdrysset med fire kg salt

Garvning af Moskusokse skind

Jeg har købt mig et Moskusokse skind og jeg havde egentligt tænkt mig at prøve at garve det selv. Jeg har læst en masse om hvordan man gør, købt badekar til at vakse og garve det i, købt sæbespåner samt en metalpaletkniv, som skulle bruges til at skrabe fedt og kødrester af med. Jeg manglede sådan set bare at få fat i noget alun til at garve det med.

 Jeg har dog opgivet projektet. Jeg har indset at skindet er for stort til at jeg kan håndtere det selv, jeg har heller ikke den rigtigt træbuk til at strække skindet hen over, så det bliver dejligt blødt, Så skindet skal sendes til garvning hos Great Greenland i Qaqortoq og så må jeg bare betale den pris som det nu koster. Til gengæld ved jeg så også at skindet er ordentligt garvet, blød og holdbart.

Lige pt står skindet i en sort pose ude på min trappeafsats og er stiv frosset, så jeg kan ikke komme til at brede det ud for at se og måle hvor stort det er, men som det er nu, frosset og lagt sammen er det 54x63x26 cm, min næste udfordring er så at finde en kasse der er stor nok, så jeg kan få sendt skindet til Qaqortoq i frossen stand.

Men jeg har ikke helt opgivet at prøve at garve selv, så kan jeg få fat på et sælskind eller måske et  fra en snehare, ja så skal det altså prøves.

Jeg har ikke bare købt Moskus skind, jeg har også købt en bagkølle, den delte jeg med min kollega Elna, så nu har vi dejlig moskus kød i fryseren, det smager fantastisk godt og er bare sååå mørt.

Elna har også købt et Moskus skind, hun er ved at tage ulden af, for senere at karte og spinde det, et kæmpe arbejde og hårde, men hold nu op al den uld hun får ud af et skind. Hun har vejet en spand med uld og deri var der 50 g, så mon ikke hun kommer op i nærheden af  1 kg uld, inden hun er færdig.