Viser opslag med etiketten Coop garn. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Coop garn. Vis alle opslag

torsdag den 14. april 2022

To par filtede futter

 Mit barnebarn mangler varme futsko, så derfor bestemte jeg mig for at lave et par til ham, et par filtede futter. Jeg har før strikket og filtet efter opskriften MIZIE FRA DROPS så jeg ved at den sidder godt på foden, derfor valgte jeg at bruge den opskrift igen. Jeg strikkede efter to størrelser, fordi hans fod er 11,5 cm og derfor ligger lige imellem to størrelser.  

Jeg kunne ikke lige finde mit Alaska garn, men fandt noget andet med nogenlunde samme løbelængde og stikkefasthed, et garn som jeg har købt i Brugsen for mange år siden, Natura hedder det, 65% uld og 35% alpakauld, rester efter en Sweater som jeg har strikket. 

Jeg har så bare fundet ud af at garnet ikke filter på helt samme måde som det i opskriften. Jeg har strikket efter str. 18/19 og 20/22. Da de havde været i maskinen på almindelig vask 40 grader, sammen med noget andet tøj, var de filtet lidt, men overhovedet ikke nok, derfor fik de en tur mere i maskinen sammen med to hoppebolde og to pikbolde, det fik dem til at filte lidt mere, men ikke så meget at jeg kunne bruge mine skolæster str. 18/19 og 20/21 i dem, i stedet måtte jeg bruge læster str. 20/21 til de mindste og 22/23 til de største. 

Nu vil jeg strikke et par mere efter den mindste størrelse i opskriften, vaske dem på 60 grader, sammen med et par håndklæder og nogle bolde, så håber jeg de filter så meget at jeg kan bruge skolæsterne str. 18/19. Hvis det ikke lykkedes at filte dem så meget, så har jeg kun en størrelse at tage med over til mit barnebarn næste weekend, men selvfølgeligt hvis de er for store, så skal han nok komme til at passe dem på et eller andet tidspunkt. 
















lørdag den 18. september 2021

Kaninen der så gerne ville sove

 Jeg har hæklet en lille kanin, den skal bruges til bogen der hedder: Kaninen der så gerne ville sove. Bogen har jeg givet min svigerdatter i fødselsdagsgave, hun skulle også havde haft den her lille kanin, men jeg nåede ikke at blive færdig med den. Nu får hun den lidt senere, når jeg lige har fået lavet lidt flere baby ting og så sender jeg det hele over til dem, så de har det inden den lille kommer midt i januar. 

Jeg har brugt opskriften fra Lovelybabygift Opskriften er på engelsk, men er meget nem at gå til synes jeg.

Garnet jeg har brugt er Løve Bomuld 8/4, 100% merceriseret bomuld, købt for lang tid siden, mener det var i Brugsen, men det kan også sagtens være i en anden Coop butik. Jeg har brugt nål 2,5 for at få det så tæt som muligt. Jeg har brugt ca. 75 g grå og en slat brun. Det lyse garn er noget jeg har arvet fra min mormor. 

Kaninen er ca. 19 cm i højden. 










tirsdag den 27. juli 2021

En sød suttekurv

 Jeg har hæklet en rigtig sød suttekurv i mørkegrå bomuldsgarn. Opskriften kan i finde hos LINESKREA

Det er en nemt og hurtigt projekt. Jeg har brugt 40 g Bumbo bomuldsgarn, en lille rest hvid til sutten og lidt sort til øjnene. 

Den er ikke så stor som jeg havde troet den ville være, så er spændt på hvor mange sutter der kan være i den. Den er ca. 8 cm høj og åbningen er ca. 8 cm i diameter.







lørdag den 30. maj 2020

Hæklet nederdel i str. xs

Jeg startede på den her nederdel for længe siden, jeg skulle hækle en nederdel til en kollega, men den jeg begyndte at lave til hende var for lille, så i stedet for at travle op lod jeg den ligge og startede på en et nummer større. Nu har jeg endelig taget mig sammen til at hækle den her færdig. 

Jeg har hæklet den efter en opskrift fra Drops, opskriften hedder Dazzle  jeg har strikket en nederdel til mig selv efter samme opskrift. I kan se min nederdel HER og I kan se min kollegas nederdel HER

Jeg har brugt bomuldsgarn fra tre forskellige firmaer. 
Mayflower: lyserød nr. 1488, Mørk brun nr. 1437, Orange nr. 1494, Rødbrun nr. 103 og Gul nr. 1405
Drops💗You: Mørk Lilla nr. 1089
Bumbo bomuld: Grøn nr. 241
Jeg har brugt 270 g i alt. 
Jeg har hæklet på nål 3. 

Nederdelen er blevet en str. xs. Den måler 32 cm i livet, så har en livvidde på 64 cm, længden til spids er 60 cm og længden til Top ( af bølgen) er 54 cm. 













mandag den 27. november 2017

Hæklede juletræer i Crocodil stich

Igen i år har jeg hæklet juletræerne fra Yarnfreak, du finder opskriften lige HER. Jeg synes simpelthen de er så søde og så er de super nemme at lave.
Jeg har også i år hæklet dem i Akryl garn fra Bumbo.

Jeg fik en lys ide ;-) og satte en lyskæde inden i det ene af træerne, en af dem jeg havde brugt til mine Julekugler med lys, men jeg syntes egenligt at lysene var for stor og lyste for meget, det var der også en på facebook som gjorde mig opmærksom på, så derfor satte jeg en anden lyskæde på, en hvor lysene sidder som små perler på et stykke ståltråd, det blev helt klart bedre.

Nu skal jeg så bare have lavet mange flere træer i flere forskellige grønne nuancer, lige som sidste år.
I kan se mit indlæg fra sidste år HER og HER




Alt for store lys :-/ 

Den her lyskæde passer bedre synes jeg. 



mandag den 13. februar 2017

Et par manddige strømper, til en herlig ung knægt.

Engang imellem skal man altså passe på hvad man siger og man bliver nødt til at tage konsekvensen af det man har sagt.

Jeg var i Brugseni i mandags, de havde strømpegarn på tilbud, ikke fordi jeg mangler, men de havde lige en masse lyserøde nøgler, som jeg faktisk ikke havde nogle af hjemme. Så jeg proppede fem nøgler i indkøbsvognen, sammen med tre stk. sælskind. På vej til kassen møder jeg nabo knægten, tror han er omkring 8-9 år, en skøn charmerende og bram fri knægt. For at drille ham siger jeg : se hvad jeg har købt, lyserød strømpegarn til nye strømper til dig. Knægten lyser op, ser på mig og siger: Det er en meget mandig farve. Blev jeg lige lidt mundlam ? ja det gjorde jeg.
To dag senere mødte jeg knægten, han ser på mig med hans charmerende smil og spørger til de der lyserøde strømper jeg har lovet ham.

Der var ingen vej uden om, jeg måtte vide hvilken størrelse sko han brugte og så hjem og igang med at strikke strømper til ham.

Strømperne er str. 33, strikket på pind 2 og 2½, jeg har slået 54 masker op. Garnet er Lane Cervinia Tollegno, 70 % uld og 30% Polyamid, fra Coop. Løbelængde 150 m / 50 g. Stikkefasthed 28 m 0 10 cm.

Nu skal strømperne bare afleveres, er spændt på hvad han siger og er meget spændt på om jeg også skal til at strikke et par til hans storesøster.