Viser opslag med etiketten Igang værende projekter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Igang værende projekter. Vis alle opslag

tirsdag den 5. juli 2022

Weekend Sweater

 Jeg slapper af med kaffe og Italiens aflukning inden jeg skal på aftenvagt og ja jeg slapper af med det.
Jeg elsker alt ved Italiens aflukning, den smukke afslutning det giver, den terapi der ligger i at sy hver enkelt maske, dobbeltstik inden jeg begynder at sy. 

Aflukningen er på bolen af den Weekend Sweater jeg er ved at strikke til min datter, jeg strikker den i to tråde Super soft fra Lana Gatta, et super blødt Merino uld, på pind 5,5. 

Jeg er altid bange for at have for lidt garn til at sy med, derfor laver jeg altid garnenden meget lang, men den her gang har jeg vist overgået mig selv og lavet den alt alt for lang. 

Nu skal der snart samles op til ærmerne, tror jeg vil forsøge at strikke begge ærmer på en gang, ved at strikke på to lange rundpinde. 







søndag den 9. januar 2022

Endnu et dyr til min uro, Holger Hare, er færdig.

 Jeg er blevet færdig med endnu et dyr til den uro jeg er ved at lave til mit kommende barnebarn. Dyret et Holger Hare, opskriften kan du finde i bogen Nye hæklede dyr af Maja Hansen. Jeg har igen hæklet øjnene og ikke lavet dem i filt. 
Nu haster jeg videre med at lave det næste dyr som de unge mennesker har valgt til uroen. 
Holger Hare måler 19 cm fra fod til ørespids.














mandag den 3. januar 2022

Et par blå fisk til barnebarnets uro

 Jeg har hæklet endnu et par ting til den uro jeg er ved at lave til mit kommende barnebarn, to blå fisk, i to forskellige størrelser. Jeg ved ikke rigtigt om de skal hænge ved siden af hinanden eller om den lille fisk skal hænge under den store fisk, det må komme an på en prøve, når uroen skal samles. Jeg ved heller ikke helt om jeg skal lave lidt flere af den lille fisk, men det må jeg også finde ud af når jeg går i gang med at samle. 

Den stor fisk er 8 cm lang og 16 cm i omkreds, den lille fisk er 6,5 cm lang og 12 cm i omkreds. Begge er lavet efter opskriften Frede Fisk, i bogen Hæklede dyr af Maja Hansen. Den store er dog hæklet lidt forkert, jeg læste opskriften forkert, derfor blev den større end det var meningen, men fejl er ikke altid dårligt. 

Fiskene er hæklet i bomuld på nål 3. Øjnene er hæklet i tynd hæklegarn på nål 2. 










søndag den 17. oktober 2021

Vinterfin vest fra Klompelompe

 Tingene lykkedes ikke altid og denne gang er en af de gange jeg har lavet noget som ikke fungere. 

Jeg har strikket Vinterfin vest, fra bogen Klompelompe, strik hele året. Jeg har lavet lidt om på opskriften, for der skal nemlig ikke være knapper på skulderne som i opskriften. 
Det eneste jeg har gjort er at undlade ribstrik på skuldrene, så har strikket ind til der skulle strikkes rib og afsluttet, derefter har jeg syet skulderne sammen med maskesting. Det har så resulteret i at hovedet ikke kan komme igennem halsåbningen :-( 

Der skal nu pilles op til der hvor jeg har sat en maskemarkør, så halsåbningen bliver bare lidt større. 

Se lige den flotte maskemarkør med de tre perler, den er så smuk synes jeg og er en gave fra min dejlige søster. 

Garnet er Infinity heaets Baby merino fra RITO






onsdag den 7. juli 2021

en næsten umulig Italiensk aflukning

 Jeg har med møje og besvær, samt mange mange hidsige udbrud og grimme ord, lavet Italiensk aflukning på min Ankers Tee, som jeg strikker i DMC Natura just cotton, farven Spring. Garnet er købt af en privat på FB. 
Det er et super flot garn, men det snor sig, laver knuder på sig selv og er ganske ustyrligt,  så det var meget svært at holde styr på den lange tråd til Italiensk aflukning. Jeg startede med aflukningen i bussen på vej til arbejde kl. 5.15 om morgenen, det viste sig at være meget ambitiøst af mig og måtte opgive dette, derfor blev det syet hjemme i sofaen. Selv her var jeg flere gange ved at opgive, da jeg var ved at bliver sindssyg af det skide garn. 
Men nu er den nederste kant syet og jeg er gået i gang med at strikke ærmerne og jeg kan glæde mig over at ærmekanten ikke består af så mange masker og tråden jeg skal sy med, dermed ikke skal være så lang.

Jeg har lavet dobbeltstrik inden jeg lavede den Italienske aflukning. 

I kan finde opskriften på Anker Tee hos  PETITEKNIT

I kan finde link til Italiensk aflukning lige HER








mandag den 12. april 2021

Overspringehandling endnu engang

 Jeg burde egentligt sidde og lave medicinlogbog, refleksion og oplæg til debatforum, men men men jeg skal altså liiiiige lave en strikkeprøve til den vest som jeg har lovet at strikke til min veninde Gitte. Hun havde noget grøn Lettlopi garn liggende, farven har nr. 1407, jeg havde opskriften på bølge vest fra Anett Opheim, I kan finde opskriften HER  

Jeg har lige målt det jeg har lavet, bare for at få en fornemmelse af om jeg er på rette vej og det ser ud til at jeg rammer de 10 masker på 10 cm, med dobbelttråd lettlopi og pind 10. Jeg krydser fingre for at det også passer når jeg er helt færdig med min strikkeprøve. 







mandag den 5. april 2021

Nyt projekt - Kumulus trøje til mig :-)

 Jeg er startet på en trøje til mig selv. Kumulus fra PETITEKNIT Jeg strikker den i en tråd Dampet silke/rå silke  købt hos Garnudsalget tilbage i 2019 og en tråd håndfarvet superkid mohair og silke fra Ladybug yarn farve 00291 liquid sunshine.

Silken er på en cone og der er ca 500 g. i. Jeg ved godt at det er besværligt at have en cone med rundt når man strikke, men for hulan det er dejligt bare at strikke derud af, man slipper for at skifte nøgle og ikke mindst, man slipper for at hæfte en masse ender. Men det er selvfølgeligt smag og behag. 

Jeg strikker på pind 4,5. 

Nu skal resten af dagen bruges på at skrive min opgave færdig, så jeg har masser af strikketid i morgen. 





fredag den 13. november 2020

Ruffle sock fra Petiteknit

 Min skide søde med studerende har spurgt om jeg vil strikke Ruffle sock til hende, ikke fordi hun ikke selv strikker, men fordi hun ikke strikker sokker. Det vil jeg selvfølgeligt gerne. Hun har købt garnet og nu er jeg i gang, jeg vil gerne være færdig til på mandag, hvor vi har de sidste timer sammen inden vi skal til eksamen. 

Jeg blev enig med mig selv om at det ville være for kompliceret at strikke begge strømper på en gang, som jeg ellers plejer at gøre, så derfor er der kun en strømpe på pinden den her gang. 

Opskriften kan du finde lige HER

Kimmie har lavet en video på hvordan man laver flæsen, den kan du finde lige HER Det er helt klart med at holde tungen lige i munden når man skal samle masker op og efterfølgende strikke dem. 

Garnet er Flora fra Drops, du kan se deres farvekort lige HER hvor du også kan finde den billigste forhandler. 
Jeg strikker i farven 07 Beige. 







torsdag den 5. november 2020

Italiensk aflukning og virtuel undervisning

 Når man kombinerer Italiensk aflukning med seks timers virtuel undervisning, ja så føles det faktisk ikke som en tidsrøver, jeg nåede endda også at få hæftet alle ender, samt samlet masker op til et ærme. Man kan nemlig godt lytte og ordne sit strikketøj samtidigt, eller det kan jeg i hvert fald godt. 

Nu mangler jeg så kun ærmerne, knapstolpe og halskant, så er jeg færdig med fødselsdags- + julegave til min veninde. 

Jeg får ikke strikket så meget i aften, for der er vildt meget at læse til i morgen. 

Jeg vil lige slå et slag for Italiensk aflukning, det bliver bare super flot og også rimeligt elastisk, så helt klart min favorit måde at lukke strikketøjet af på. 

I kan se hvordan man laver Italiensk aflukning i DEN VIDEO HER

På billede 2 kan I se hvor flot det bliver lukket af.