lørdag den 18. september 2021

Kaninen der så gerne ville sove

 Jeg har hæklet en lille kanin, den skal bruges til bogen der hedder: Kaninen der så gerne ville sove. Bogen har jeg givet min svigerdatter i fødselsdagsgave, hun skulle også havde haft den her lille kanin, men jeg nåede ikke at blive færdig med den. Nu får hun den lidt senere, når jeg lige har fået lavet lidt flere baby ting og så sender jeg det hele over til dem, så de har det inden den lille kommer midt i januar. 

Jeg har brugt opskriften fra Lovelybabygift Opskriften er på engelsk, men er meget nem at gå til synes jeg.

Garnet jeg har brugt er Løve Bomuld 8/4, 100% merceriseret bomuld, købt for lang tid siden, mener det var i Brugsen, men det kan også sagtens være i en anden Coop butik. Jeg har brugt nål 2,5 for at få det så tæt som muligt. Jeg har brugt ca. 75 g grå og en slat brun. Det lyse garn er noget jeg har arvet fra min mormor. 

Kaninen er ca. 19 cm i højden. 










Hæft tråd, når du skal brodere på dit hækletøj/strikketøj

 Måske kender du allerede denne, synes jeg, fede fantastiske måde at hæfte/sikre din tråd på, når du skal brodere på noget af dit håndarbejde. 

Jeg har altid haft svært ved at få hæftet tråden, ofte har jeg lavet en knude, men været bange for at det ville gå op på et tidspunkt.  Nu har jeg lært hvordan jeg skal gøre, så det ikke kan gå op. 

Jeg starter med at ligge garnet dobbelt, derefter tråder jeg nålen med denne dobbelttråd, derved får jeg en løkke i den ene ende. Nålen føres igennem håndarbejdet og derefter igennem løkken ( jeg har forsøgt at vise det på billederne) tråden strammes og dermed bliver tråden låst. Herefter broderes det ønskede, i det her tilfælde, ansigt på en kanin, som så blev lidt skæv, hvilket også har sin charme. 

Jeg slutter så med at hæfte tråden i kanten af arbejdet, der hvor hovedet skal syes på kroppen, så det ikke bliver til syne. 








fredag den 10. september 2021

Der er rigtig gang i symaskinen for tiden.

 Jeg har fået lavet endnu et indkøbsnet. Det var meningen det skulle være et af dem man kan rulle sammen med et elastik og putte i tasken, jeg glemte bare at sy elastik i bunden af det, så nu er det bare et ganske almindeligt indkøbsnet. 
Jeg har brugt et gratis mønster fra STOFFOGSTIL et nemt mønster at gå til. 

Stoffet har jeg købt hos STOFOGSY jeg er ikke helt sikker på om det stadig kan købes hos dem, men så har de så mange andre skønne stoffer. 

Jeg har planer om at sy mange mange flere indkøbsnet, shopper og tote-bags i nærmeste fremtid. 













onsdag den 8. september 2021

Shopper lige til at have liggende i tasken.

 Jeg har syet et indkøbsnet efter et mønster fra STOFF OG STIL Indkøbsnettet er med et elastik i bunden, så man kan rulle det sammen og gemme det i sin taske indtil man skal bruge det. 
Det er et gratis mønster og man skal selv tegne det op på mønsterpapir.


Alle sømmene er Franske sømme, så det har jeg virkeligt fået øvet mig på. Jeg havde dog problemer da jeg kom til hjørnerne, jeg fik dem syet alt for firkantede, så jeg tog det hele med ned i forretningen og fik vejledning til hvordan jeg skulle ligge stoffet og sy hjørnet. Super god service synes jeg, at jeg så fik brugt en hel masse penge på nyt stof, ja det er jo en anden historie. 

Jeg har ikke så meget plads og derfor har jeg heller ikke mit strygejern til at stå fremme, det skulle jeg ellers bruge til at presse sømmene med hver gang jeg havde syet. I stedet for at bruge mit strygejern har jeg bestilt en Clover sømrulle hjem fra STOF OG SY, den er jeg godt nok blevet glad for at bruge. Ikke at den altid vil kunne erstatte strygejernet, men til sådan noget som at sy net, der er den super god. 

Stoffet har jeg købt for lang tid siden i Panduro, jeg ved ikke om man stadig kan købe det. 
Jeg har syet mit mærke  på belægningen. 



















tirsdag den 7. september 2021

Strikkeprøver til to babydragter

 Jeg er jo så heldig at min søn og svigerdatter er begyndt at bestille babyting, det har jeg ventet meget længe på. 

De har lige bestilt to heldragter, en varm i til at bruge i barnevognen og en til bilen, altså i to forskellige tykkelser. 

Min søn var vild med Monday suit fra PETITEKNIT og meget gerne i en blå, så måtte jo finde noget garn i gemmerene og lave en strikkeprøve. Valget faldt på Arwetta Classic, fra Filcolana. Garnet har jeg købt af en på FB. Strikkeprøven passede, farven er godkendt, så nu skal jeg bare i gang og være færdig inden januar. 

Min svigerdatter ville gerne at jeg strikkede Selmas Sovedragt også fra PETITEKNIT , gerne i en neutral farve, så de kan bruge den hvis de får flere børn. Igen var jeg i mine garn- gemmer og fandt noget garn fra Lana Grossa som hedder Bingo, noget garn jeg faktisk købte da jeg var på Grønland for 4 år siden. Farven er Beige, igen passede strikkeprøven, selv om jeg i første omgang lavede den i glatstrik, men jeg fandt da heldigvis ud af min fejl, inden jeg var helt færdig med strikkeprøven, farven blev også godkendt. Denne dragt skulle også meget gerne være færdig inden januar. 

Begge strikkeprøver er målt før og efter vask.