Viser opslag med etiketten egostrik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten egostrik. Vis alle opslag

torsdag den 8. august 2024

Ankers sommerbluse

 Jeg har strikket en Ankers sommerbluse til mig selv. 

Jeg har strikket den i noget garn fra lageret, som jeg har haft liggende i rigtig mange år, mere end 10 år tror jeg. Det er købt i en forretning på Vesterbrogade der havde lukningsudsalg. 

Strikkefastheden passede ikke helt. Jeg havde 21 x 30 på pind 3,5  i stedet for 20 x 28 på pind 4. Derfor måtte jeg til at regne lidt på det hele og kom frem til at jeg strikkede efter en str. 4 xl og ville derfor få målene som en str. 3xl, som er den størrelse jeg bruger. Jeg lavede selvfølgelig også en strikke prøve på pind 4, men den passede heller ikke, jeg blev enig med mig selv om at jeg bedst kunne lide udtrykket i strikket på pind 3,5. 

Jeg har brugt 10 ½ nøgle Mayflower Daisy, et garn bestående af 71% viskose og 29% hør. Garnet har lidt struktur, altså det er ikke spundet helt ens alle steder. Hvilket giver et udtryk jeg rigtig godt kan lide. Garnet er så vidt jeg ved udgået af Mayflowers sortiment. 

Jeg har med vilje ikke strikket omslagene drejet ret, hvilket giver huller i ribstrikket, hvilket jeg synes giver et flot mønster. Ideen til at lave dette mønster har jeg fået i en strikkegruppe på facebook, Jeg kan ikke huske hvilken gruppe eller hvem der har lavet trøjen på den måde. 

Opskriften kan du finde lige HER









lørdag den 10. februar 2024

Flerfarvet strik og strikkering

 Sidst jeg prøvede flerfarvet strik havde jeg fundet en gammel plastik strikkering frem, den fungerede ikke helt perfekt og den strammede ualmindeligt meget om min finger, så jeg kunne ikke holde ud at strikke med den ret langt tid af gangen. 

Jeg var så, så heldig at få en lækker smuk strikkering af min søster og hendes børn i fødselsdagsgave, ringen er fra OHDEER, den er lækker og nem at bruge. 

Nu har jeg kastet mig ud i et nyt projekt med flerfarvet strik, nemlig strømper. 
Jeg strikker som sædvanligt begge strømper på en gang på to pinde. Jeg har så også valgt at jeg kun ville tage hul på et nøgle garn af hver farve, da det er 100g nøgler, derfor tager jeg garnet både indefra og fra ydersiden. Jeg kan godt informere jeg om at jeg ikke har gjort strikkelivet let for mig selv med det her projekt, garnet vikler sig ret meget ind i hinanden. 

Det kan godt være jeg ender med at smide håndklædet i ringen, bryde garnet og strikke strømperne hver for sig, men ikke endnu, jeg går lidt til og fra dem, så når de driller for meget, ja så finder jeg et andet projekt frem og får lige pulsen lidt ned. 

Garnet er SILLY SOCKS DISCO fra Hobbii.








fredag den 2. februar 2024

Ego restestrømper par nr. 3

 For en uge siden blev jeg færdig med endnu et par restestrømper til mig selv. Det er mange år siden at jeg har strikket 3 par strømper til mig selv på en måned, dejligt at få udvidet sin skuffe med hjemmestrikkede strømper. 

Da jeg startede på dette par havde jeg en rest strømpegarn som ikke var blevet vundet op i to nøgler og ærligt så gad jeg ikke til at skulle vinde det op inden jeg begyndte at strikke af det, jeg havde heller ikke min vægt med, så løsningen blev at jeg strikkede fra begge ender af nøglen. 
Den metode vil jeg helt sikkert benytte mig af igen, for så er jeg også sikkert på at nøglet bliver delt i to lige store dele. 

Strømperne er allerede taget i brug. 
Jeg har strikket på pind 2½. 











lørdag den 20. januar 2024

Ego restestrømper nr. 2

 Når jeg er på ferie i det Nordjyske hos familien, betyder det at jeg har mere strikketid en normalt, det betyder så også at mine restestrømper nr. 2 i år, er blevet strikket på bare to dage. 

Denne gang er strømperne strikket i 3 forskellige mørke rester, i håb om at der ikke var så mange ender at hæfte og fordi jeg havde nogle forholdsvis store rester af de mørke garn. Men jeg blev klogere for den sidste rest jeg bruge havde der åbenbart været møl i, for det ene nøgle var knækket flere steder. Garnet har heldigvis været i ovnen samtidig med alt min andet garn, så alle møl æggene skulle gerne være dræbt. 

Der er som I kan se på nogle af billederne, allerede slået op til restepar nr. 3











onsdag den 17. januar 2024

Ego restestrømper nr. 1

 Jeg har bestemt mig for at få brugt nogle af alle de strømpegarns rester jeg har liggende, og jeg er blevet færdig med det første par, det er strikket af syv forskellige strømpegarner. 

Det er dejligt at få ryddet ud i sine rester, der er dog en lille bagside af medaljen og det er alle de ender der skal hæftes, når man strikker med rester, men jeg overlevede og jeg er super glad for resultatet, de er allerede taget i brug. 

Jeg kikkede i min egen strømpeskuffe og opdagede at jeg faktisk ikke har forfærdelige mange hjemmestrikkede strømper til at ligge i den skuffe, derfor skal alle restestrømperne være til mig selv. Det er godt med sådan nogle små ego-projekter. 

Det er måske ikke det kønneste par strømper jeg har i skuffen, men de er lige så varme som alle de andre hjemmestrikkede strømper jeg har. 

Jeg er også allerede startet op på restepar nr. 2















onsdag den 8. november 2023

Sea Foam Sweater

 Jeg er nu blevet færdig med Sea Foam Sweater som jeg har teststrikket for Amalie Di Knit en super dejlig og nem opskrift at gå til, jeg vil mene den er et godt begynderprojekt til dem som vil prøve kræfter med kabelstrik for første gang. Den er rigtig godt beskrevet og mønsteret er nemt og overskueligt. 

Opskriften kommer når alle teststrikkere er færdige og de sidste rettelser er blevet skrevet. 

Jeg har strikket den på pind 6 og 7 med en tråd Drops Air og en tråd Blackhill super kid mohair. 
Til en str. 3xl har jeg brugt 390g Air og 280g Blackhill.