Viser opslag med etiketten a. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten a. Vis alle opslag

torsdag den 5. november 2020

Italiensk aflukning og virtuel undervisning

 Når man kombinerer Italiensk aflukning med seks timers virtuel undervisning, ja så føles det faktisk ikke som en tidsrøver, jeg nåede endda også at få hæftet alle ender, samt samlet masker op til et ærme. Man kan nemlig godt lytte og ordne sit strikketøj samtidigt, eller det kan jeg i hvert fald godt. 

Nu mangler jeg så kun ærmerne, knapstolpe og halskant, så er jeg færdig med fødselsdags- + julegave til min veninde. 

Jeg får ikke strikket så meget i aften, for der er vildt meget at læse til i morgen. 

Jeg vil lige slå et slag for Italiensk aflukning, det bliver bare super flot og også rimeligt elastisk, så helt klart min favorit måde at lukke strikketøjet af på. 

I kan se hvordan man laver Italiensk aflukning i DEN VIDEO HER

På billede 2 kan I se hvor flot det bliver lukket af. 







fredag den 9. oktober 2020

Hjerte babytæppe/svøb

 En af de gode ting ved virtuel undervisning er at jeg kan sidde med et stort håndarbejde, som jeg ikke ville kunne tage med i skole, derfor er jeg i dag blevet færdig med hjertetæppet som jeg har testhæklet for  Pernille. Opskriften er ikke kommet i handel endnu, men jeg tror ikke det tager så langt tid endnu før den kommer. 

Jeg har hæklet i Sandnes garn, Mandarin Peitt, det er også det garn der er brugt i opskriften. Farven hedder Mørk Karry og er gået ud af produktion, jeg købte de sidste ti nøgler hos Tante Hanne. Garnet kommer under min kategori som hedder, SVÆRT AT HÆKLE MED, da det er løst spundet og jeg nogle gange ikke får alle trådene med. Det skal så også siges at resultatet blive super flot, så det er "bøvlet" værd. 

Jeg har brugt næsten ti nøgler, har hæklet på nål 3. Det færdige tæppe måler 115 cm X 115 cm. Jeg har lavet en kant på tæppet af musetakker, dette er ikke beskrevet i opskriften. 

På nogle af billederne kan det godt se ud til at der er farveforskel på garnet, det er syns bedrag, da jeg ikke er super god til det der med at tage perfekte billeder. 












fredag den 25. september 2020

Flere mundbind/masker

 Min veninde var her den anden dag så uheldig at hun gik glip af sit TooFoodToGo måltid. Hun havde købet et måltid som skulle hentes inden et bestemt tidspunkt, hun havde så ikke været opmærksom på at forretningen lå inde på selve Københavns Hovedbanegård, hun havde ikke noget mundbind og blev derfor nægtet adgang til området :-( virkeligt surt. Derfor besluttede jeg mig for at jeg ville sy et mundbind til hende, som hun kan have i tasken hele tiden. 

Jeg skulle og så selv have et mundbind mere, jeg bruger dem jo næsten hver dag, når jeg tager bussen frem og tilbage til Hvidovre Hospital. 

Jeg har brugt noget 100 % bomuldsstof som jeg har købt i Nuuk, da jeg boede i Grønland. Der er to lag stof og et lag ILC 151, et indlægsstof lavet til mundbind (Det er ikke et filter som så mange skriver).

Mønsteret på mundbindet kan du hente gratis lige HER hos Toppatterns og ILC 151 kan du blandt andet købe lige HER men søg lige lidt på nettet, det kan muligvis købes billigere et andet sted.