søndag den 28. august 2022

Ikke alt bliver som man har tænkt.

 Denne tumleløve driller mig utroligt meget.  Hovedet er blevet for tungt, så nu kan den ikke tumle, blot ligge sig ned på siden. øv øv øv. Jeg havde det godt nok på fornemmelsen da jeg sad og lavede hovedet, men tænkte: nej da det hoved er da ikke så tungt igen, men jo det var det. 

Nu skal hovedet pilles af og der skal hækles et nyt og mindre hoved, jeg har heldigvis garn nok, om jeg så har garn nok til at lave en løvekrop til det hoved jeg allerede har lavet og dermed lave en bamse, det er jeg ikke helt sikker på, men så må jeg prøve at finde på et eller andet, kroppen kan jo laves så det ser ud til at den har trøje på.








torsdag den 18. august 2022

Det blev en OMMER.

 Nogle gange sidder tingene bare ikke lige i øjet første gang. Det gjorde det bestemt ikke med den her vælteløve jeg er ved at lave for min datter, hun skal bruge den som barselsgave, så den SKAL sidde lige i øjet. 

Sidste gang jeg hæklede en væltepeter, hæklede jeg runde om den bold der er inden i og det var utroligt hårdt for hænderen, derfor bestemte jeg mig for at hækle to halvkugler og hækle dem sammen om kuglen, lige som det er beskrevet i opskriften fra HOBBII Jeg var bare ikke tilfreds med resultatet, der kommer en meget tydelig og forhøjet kant hele vejen rundt og det synes jeg faktisk ikke er pænt. Jeg kan så også de at de i opskriften har skjult sammenhæklingen med et ballerinaskørt. 

Nu har jeg pillet op og så laver jeg den på samme måde som sidste gang, ved at hækle rundt, mens kuglen er inden i. 









tirsdag den 16. august 2022

Woolstocks Irma til min veninde.

 Jeg var hjemme hos min veninde i søndags, hvor vi sad ude i haven og nød solens, mens jeg arbejde på at gøre Woolstocks Irma færdig,  jeg manglede at sy den sammen og strikke halsribben. Min veninde havde ingen ide om at trøjen var til hende, hun var vild med farven og også med selve trøjen, så vild med den at hun var parat til at købe garn og opskrift. Så I kan tro at hun blev vildt overrasket da jeg var færdig, havde taget billeder og rakte den til hende med ordene: værsgo den er til dig :-) 
Hvor er det dejligt at kunne glæde en person med sit hjemmestrikkede tøj, som jeg glædede min veninde med de ord. 

Jeg havde lidt svært ved at tyde hvordan jeg skulle strikke ærmekupplen, jeg kunne ikke helt få tallene til at passe, derfor skrev jeg til Woolstock, fik dog først svar tilbage efter jeg havde lavet ærmerne færdig. Men det jeg misforstod var at ærmekupplen skulle måles LANGS kanten og ikke måle fra indtagningen og op (som jeg normalt måler). Jeg ved at hun er ved at omformulere den del af opskriften, da jeg ikke er den første der har haft udfordringer med det. 

Jeg har strikket trøjen i Adriafil Knitcol farve 89 og har brugt 250 g af denne, manglede dog til de sidste omgange af haldkanten, da jeg lavede dobbeltstrik og italiensk afslutning. Den anden tråd jeg stikkede i var Lana Grossa Colorissimo farve 019, denne har jeg brugt 215 g. Jeg har strikket på pind 12 og 9. 

Du kan finde opskriften HER

Og du kan købe garnet HER















fredag den 12. august 2022

Sutteklud i lækker blødt bomuld

 Jeg er i Nordjylland på ferie hos min mor og far, min mor fortalte mig om en ny forretning i Sæby, en forretning hvor der blev solgt garn og stof, men også et sted hvor man kunne leje en reol og sælge sine bruge ting eller sit håndarbejde. En forretning lige efter mit hoved som jeg selvfølgeligt skulle ind og se. 

Forretningen hedder Krea- og loppehjørnet og du kan finde hendes Facebookside lige HER og du kan følge hende på Instagram på @Krea_og_loppehjorenet_saeby 
Det er en vidunderlig forretning, som forhandler blandt andet Mayflower garn og garn fra Krea Deluxe.
En forretning der helt sikkert er et besøg værd. 

Jeg faldt i snak med indehaveren Charlotte og fandt ud af at hun mangler nogle der gerne vil hækle forskellige modeller til at udstille i forretningen, det ville jeg selvfølgeligt meget gerne gøre for hende, så jeg fik noget garn og opskrifter med hjem. 

Nu har jeg så hæklet en skøn sutteklud, 
Opskriften er fra #Kreadeluxe og den er strikket i #Kreadeluxe organic cotton. Et virkeligt blødt og lækkert garn at hækle i, det er spundet på en måde så man altid får alle trådene med når man hækler. 

Jeg har brugt farverne: 41 eukalyptus til kluden, der er brugt 1 nøgle af 50 g. Jeg hækler åbenbart lidt mere løst end dem der har lavet opskriften, for jeg havde ikke nok til at hækle fm. kanten på kluden. 
Til hovedet og den sidste række på kluden har jeg brugt farven 03 sart gul, hvor jeg har brugt lidt over ½ nøgle. Til kanten på kluden og butterfly er der brugt farve 36 armygrøn. Næsen er farve 10 varm rosa og øjnene er farve 30 brun.










torsdag den 11. august 2022

Endnu en musikalsk elefant, er klar til at flytte hjemmefra.

 Min datter har en gammel folkeskole veninde, der snart skal have en baby, derfor har min datter bestilt en musikalskelefant til barselsgave hos mig. Nu er elefanten færdig og klar til at flytte ind hos den lille ny, når hun engang kommer til verden. 

Jeg har hæklet i Scheepjes stone washed, som er et garn bestående af 78% bomuld og 22% akryl, jeg har hæklet på nål 3 og brugt ca. 125 g. Jeg har købt garnet hos Yarnliving men du kan også købe det andre steder. Det er et dejligt garn at hækle i, som giver en lodden overflade. Det fås i mange lækre farver. 

Da jeg hæklede snablen, satte jeg en nål igennem snoren til spilledåsen, så slap jeg for at trække spilledåsen op hele tiden og jeg havde ro til at hækle. 

Du kan finde opskriften på elefanten hos Zhaya design, den findes på Tysk, Engelsk og Hollandsk. Er du ikke specielt god til engelske skal du ikke fortvivle, den er nem at hækle efter. 
















onsdag den 10. august 2022

4 kaktusser = 1 gave

 Nu er alle 4 kaktusser færdige. Du kan finde alle tre opskrifter i bogen Hæklede kaktusser af Sarah Abbondio, har du ikke bogen kan den købes rigtig mange steder, blandt andet hos Rito, eller hos Bog og ide, den koster ca. 100 kr. 

Jeg har strikket alle kaktusserne i bomuldsgarn og fyldt dem med bamsefyld, så de kan vaskes i maskinen hvis det skulle blive nødvendigt. 
Alle Kaktusserne er monteret på en klump hæklet jord og ligger løst i kurvene, så de kan nemt tages op og kan puttes i andre kurve eller krukker hvis det skulle blive aktuelt. 

Næste projekt er også et hækleprojekt, bestilt af min datter som barselsgave. Det er en elefant med musik i snablen. 







tirsdag den 9. august 2022

4. og sidste kaktus, i denne omgang

 Jeg fik hæklet den 4. og sidste kaktus, til den gave jeg er ved at lave, på de ni timer det tog at køre fra min adresse i Vangede og til min søn og svigerdatters adresse i Nordjylland. Det tog ni timer, da mine forældre havde campingvogn med og vi var så uheldige at komme til at holde i kø i en hel time. Men intet er så galt, så det ikke er godt for noget, for jeg fik hæklet den sidste kaktus og gaven er nu klar til at blive  afleveret. 

Jeg har taget billeder uden den kurv som den skal stå i, da kurven ligger sammen med de andre kaktusser, hjemme hos mine forældre. 

Denne gang blev det til endnu en Parodia Scopa som du kan finde  i bogen Hæklede kaktusser af Sarah Abbondio