onsdag den 23. februar 2022

Just do it, endeligt færdig

Jeg har endelig haft tid til at færdiggøre denne lækre sag til mig selv. Jeg købte garnet sidste sommer, det var min lillesøster som introducerede mig for den skønneste dejlige lille garnforretning i Aalborg. Forretningen hedder Handdyed og kommer du til Aalborg og er vild med håndfarvet lækkert garn, så skal du helt bestemt besøge denne skønne butik, hvis du ikke kommer til Aalborg, så kan du besøge hendes hjemmeside. Den finder du lige HER. Opskriften til denne skønne trøje har jeg hentet gratis på samme hjemmeside, opskriften hedder Just do it. 

Jeg har strikket på pind nr. 9 og ribben på pind nr. 6. Jeg har brugt. 312 g af den Mohair som hedder: Den behårede. Farveskiftet er fortaget HELT tilfældigt, både hvad angår antal pinde med den enkelte farve og hvor på omgangen farveskiftet er foretaget, det synes jeg giver en rigtig god effekt. 

Trøjen er strikket med vendepinde i den nederste del, således at ryggen bliver længere end forsiden. 

Hvis du besøger butikken har hun et lille hjørne i forretningen, hvor hun sælger rester af forskellige garn, det var der jeg fandt garnet til denne trøje, så kan man købe mange forskellige farver, uden at ende op med en masse rester selv, altså behøver man ikke købe 10 hel fed for at få 10 forskellige farver til sit projekt. 















fredag den 18. februar 2022

Weekend slipover til min datter.

 Jeg er blevet færdig med en Weekend slipover til min datter, mønsteret kan købes hos PETITEKNIT

Jeg har strikket den i to tråde Super soft fra Lana Gatto, som jeg her købt hos BUTIK SMUKSAK farve nr. 20742, Stone Gray Melang. Jeg har strikket på pind 6 og brugt ca. 625 g til en str. XS.

Mon ikke min kære datter bliver lige så glad for den her vest, som hun er blevet for den Stockholm slipover v-neck jeg strikkede til hende for et stykke tid siden.