Viser opslag med etiketten Mig. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Mig. Vis alle opslag

mandag den 11. september 2023

Sophie Shawl næsten som opskriften foreskriver

 Jeg var jo kommet til at købe nyt garn hos GAIA GARN det ene nøgle jeg købte var et nøgle Cassiopeia i røde nuancer, der er 150g i et nøgle så nok til et Sophie Shawl. 
Da garnet ikke har helt den samme strikkefasthed og løbelængde som det er er brugt i opskriften, bestemte jeg mig for at tage ud og ind på hver 4. pind, så det ikke blev så langt som det originale. 

Mit færdige sjal måler 42 cm på det bredeste sted og er ca. 180 cm langt. Altså er det bredere og kortere end dem i opskriften. 

Jeg er vild med dette smukke farveskiftende garn i 100% uld. 
Jeg har strikket på pind 4½. 
Der var ikke meget garn til overs, så igen kom min krydderivægt mig til gode. 

I går nåede jeg også at få lavet strikkeprøve til Sweater no. 20.













fredag den 8. september 2023

Når man er træt, skal man strikke noget nemt.

 Min hjerne har været for træt til at lave strikkeprøve til Sweater no. 20 fra My favourite Things knitwear, jeg har købt garnet da jeg var i Nordjylland sidst. Der ligger nemlig den lækreste skønne lille garnforretning, ikke særligt langt fra hvor min søn og svigerdatter bor. Den hedder BUTIK SKAARUP og er helt sikkert et besøg værd hvis man er på de kanter. Garnet er Filcolana Peruvian Highland wool og Filcolana Alva.

Nå men når nu hovedet er for træt til at lave strikkeprøve, så måtte jeg jo starte op på noget nemt som jeg ikke skal tænke så meget til. Derfor er jeg startet på på et Sophie Shawl fra PETITEKNIT, jeg strikker det i CASSIOPEIA Købt hos Gaia garn en ny web forretning som min svigerdatter gjorde mig opmærksom på. De sælger bæredygtigt garn, de opkøber overskudsgarn m.m og får det spundet til nye garner. 

Jeg strikker på pind 4,5 og tager ud på hver 4. omgang, så jeg følger ikke helt opskriften.







onsdag den 6. september 2023

Siddeunderlag til bålsted del 2

 Jeg blev enig med de unge mennesker om at jeg ikke bare skulle lave siddeunderlag til de 4 træstubbe de har stående omkring deres bålsted, men at jeg også skulle lave til den bænk de har stående lidt derfra. 

Jeg besluttede at jeg ville lave siddeunderlagene dobbelt, da garnet ikke er super godt til at filte og for at få en noget tykkere pude at sidde på for at være helt sikker på at holde kulden væk fra rumpen. 

Jeg viste godt at jeg ikke havde nok garn til alle 8 siddeunderlag, nu hvor jeg ville hækle dem dobbelt, men havde håbet på at jeg ikke skulle begynde på en ny midt i en. Så heldig var jeg ikke. 

Uheldet blev ved at forfølge mig, da den næste cone garn jeg fik fat i havde haft gæster i form at MØL. Fy for den, enhver garn elskers marridt, især når man elsker uldgarn. 

Jeg fandt ikke levende møl eller levende larver i garnet, men jeg fandt en masse ekskrementer og en hel del overbidt garn, det betød så at jeg lige pludseligt fik en masser ender som skulle hæftes. Jeg turdet godt fortsætte med at hækle af garnet da det jo skulle varmebehandles/filtes i maskinen. Jeg var dog så heldig at det kun var den yderste halvdel af conen som havde haft besøg, så den sidste halvdel var hel og perfekt. Når jeg er helt færdig med at hækle dem skal min sofa støvsuges godt og grundigt for at være sikker på der ikke er overlevende æg, desuden har jeg også opsat en mølfælde for at fange eventuelt levende møl, jeg havde heldigvis en på lager. 

Jeg havde to cone garn på lager i mit kælderrum, som jeg så ikke viste om der også havde været møl i, for en sikkerheds skyld hentede jeg dem op og proppede dem i ovnen ved 60 grader i et døgn. Jeg har nemlig læst at man også kan varmebehandle garnet i ovnen, hvis man ikke har plads til det i fryseren. 









søndag den 18. december 2022

Ballonsweater med perler

 Jeg havde bestemt mig for at den næste trøje jeg skulle strikke til mig selv, skulle være Ballonsweater fra PETITEKNIT, strikket i lækkert håndfarvet garn fra JANET EKBØL, 75% Merino uld og 25% Angora og med perler på forsiden. 

Jeg er startet op på trøjen, jeg er nu kommet så langt at jeg er ved at strikke ryggen. Jeg må indrømme at jeg ikke er HELT tilfreds med halsen, jeg synes den er meget løs og slet ikke sidder så tæt som på billedet i opskriften. Halsen har jeg strikket på pind 3, med har åbenbart ikke stikket stramt nok. Jeg overvejer at sy strikke-eleastik i halsen til sidst. 

Om lidt skal jeg så til at tage en stor beslutning, en beslutning jeg er begyndt at tænke over allerede nu. Hvilke perler skal jeg strikke ind på forstykket og hvordan skal jeg strikke dem ind ?
 

Skal jeg vælge de perlemors perler jeg har eller skal jeg vælge de mere bling bling perler jeg har?
Skal der strøes perler ud over hele forstykket eller skal jeg lave en trekant af perler, med spidsen af trekanten nedad? 
Ja der er mange beslutninger der skal tages når man vælger at lave en trøje med et tvist ud over hvad opskriften foreskriver. 





lørdag den 10. december 2022

Juletræs hue, på en anden måde

 Jeg havde garn til over fra juletræs huen til Lia, nok til endnu en juletræshue, jeg tror endda at jeg har garn nok til en mere, men den bliver først lavet i det nye år. 

Denne gang har jeg hæklet juletræshuen så den har ens farvet julekugler på en omgang, det gjorde at jeg ikke havde så mange ender der skulle hæftes til slut. 

Jeg har hæklet på nål 4 i garnet Cosy fra Go Handmade Hobbii, et garn som består af 60% bomuld og 40% Akryl. Stjernen er også hæklet på nål 4 men i garnet Amigo fra Hobbii, et garn af 100% akryl, grunden til at stjernen er hæklet i noget andet garn, er at jeg ikke kunne få en rigtig gul i Cosy. 

Jeg har for mange år siden købt labels med MUTTIS KREATIVE DUKKEHUS og jeg kan simpelthen ikke huske hvor jeg har købt dem.  Jeg glemmer ofte at sy disse labels/mærkater i mit håndarbejde, men denne gang har jeg husket det. 

Juletræshuen har en omkreds på 50 cm. Hæklefasteheden passer ikke helt, så jeg har improviseret lidt undervejs. 









søndag den 4. december 2022

Strikkede juletræer

 Så fik jeg strikket lidt flere juletræer. Der blev ialt 4 træer af et nøgle Lopi fra Lettlopi, det sidste træ blev dog en lille smugle mindre end de andre, da der ikke var helt nok til den sidst omgang løkker. 

Opskriften og garnet købet jeg som kit da jeg var på krea-messe i Frederiksberg Hallerne, kittet er fra Sønder-design og kan kun købes på diverse krea-messer og markeder. 

Jeg har strikket træerne på pind 5. 

Træerne står ikke skide godt eller stabilt, da de buer lidt i bunden, derfor har jeg sat en tynd lædertråd i toppen, så man kan hænge juletræet på en gren eller andet hvis man ønsker det. 








fredag den 18. november 2022

Jeg er høj på knapper

 Jeg elsker knapper, især gamle knapper og derfor er jeg altid på udkik efter poser med knapper når jeg er i genbrugsbutikker m.m. 

I mandags var jeg heldig at finde en stor pose med gamle knapper til 45 kr. i Kirppu Søborg. En 4 liters pose som var næsten helt fyldt. 

Der var en hel masse fantastiske stof knapper i forskellige farver og udformninger, dem er jeg helt vildt glad for at få fingrene i. Der var også en hel del stofovertrukne hægter, som jeg ikke helt ved hvad jeg skal bruge til lige nu, men jeg skal nok finde ud af det. 

Der var en blanding af stofknapper, metal knapper, træ knapper og plast knapper

Jeg har taget billeder af de mest specielle knapper, så I alle sammen kan se hvor heldig jeg har været og måske kan forstå min lykke.