søndag den 29. oktober 2023

Test strik af Sea Foam Sweater

 Jeg er så heldig at jeg har fået lov til at teststrikke Sea Foam Sweater for Amalie Di knit Jeg teststrikker str. 3 XL. 
At være teststrikker betyder jo at man skal læse korrektur, der skal prøves undervejs, så man er sikker på at størrelserne passer og at de holder målene. Det betyder så også at man nogle gange skal trevle en hel del op. Det har jeg gjort med den her. Da jeg var kommet et godt stykke længere en halskanten, blev Amalie opmærksom på at ærmerne måske ikke var vidde nok, så der skulle pilles op til halskanten og laves lidt om på maskefordelingen og udtagningerne. 

Nu er jeg så nået et godt stykke ned under ærmerne og er ved at kunne se en ende på bolen, så skal der bare strikkes ærmer, dem glæder jeg mig til for der er der struktur strik og så går det stærkt. 

Jeg strikker i en tråd Drops Air farve 23 og en tråd Blackhill Super Kid Mohair farve 128, på pind 7

Jeg vil mene at denne trøje er et god hvis man skal strikke struktur strik for første gang.





lørdag den 7. oktober 2023

Endnu en Pixihue med krave

 Denne gang har jeg strikket en Pixihue i str. 6 - 9 mdr. og jeg har allerede slået op til en størrelse 9 - 12 mdr. 

Den er strikket i Hjertegarn Merino Cotton, som består af 50 % merinould og 50 % bomuld, et virkeligt lækkert blødt garn. Den er strikket på pind 3½. 

Det var meningen at jeg skulle have mål på alle størrelserne, men den her gang glemte jeg at måle huen inden jeg lagde den ud på min stand i Kirppu, så jeg bliver nok nødt til at tage et målebånd med derud, for at få målene på den. 







søndag den 1. oktober 2023

Endnu en pixihue i Merino Cotton

 Nu havde jeg jo fundet en hel del Hjertegarn Merino Cotton frem, for jeg havde faktisk besluttet mig for at ville strikke en Pixihue med krave i alle 5 størrelser der er i opskriften. 

Denne gang har jeg strikket størrelse 3 - 6 mdr. i farven Isblå 1620. Jeg synes faktisk ikke at der er ret meget forskel på de to størrelser når jeg ser på de mål jeg har taget, men det er så heller ikke helt nemt at måle 100% korrekt i ribstrik og jeg kan ikke lige ligge de to huer oven på hinanden da den ene jo er afleveret til barnebarnet. 

Jeg har brugt 55 g. 

Du kan finde opskriften HER

Du kan finde garnet HER








Pixihue i Merino Cotton

 Jeg blev lige nødt til at strikke en Pixihue i noget garn som har samme løbelængde som det der bliver brugt i den opskrift jeg har. I opskriften er der ikke angivet en strikkefasthed, derfor bliver jeg nødt til at gå efter løbelængden. 

Mit valg faldt på HJERTEGARN MERINO COTTON i farven Lysegrå 434. Jeg har strikket på pind 3,5 som i opskriften. Jeg har strikket en størrelse 0 - 3 mdr.

Grunden til at jeg blev nødt til at strikke i garn som lignede det i opskriften var at jeg ikke var helt sikker på at den pixihue jeg strikkede i to tråde Drops Alpakka havde den rigtige størrelse. Men nu har jeg mål på begge huer og det er ikke meget de afviger fra hinanden.
Jeg har brugt nøjagtigt 50 g, der manglede dog garn nok til den sidste omgang, så derfor er afslutningen på huen ikke helt som den er i opskriften. 

Huen er nu afleveret til mit yngste barnebarn, den passede ham nemlig rigtig godt. Han er 2 måneder, så kan bruge den her i overgangen til vinter, måske endda også når det bliver rigtig vinter. 

Det sidste billede viser Pixihuen i to tråde Drops Alpakka. 

Du finder opskriften til Pixihue med krave HER