Viser opslag med etiketten Sandnesgarn. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Sandnesgarn. Vis alle opslag

fredag den 5. juli 2024

Hjertesvøb i 100% bomuld

 Jeg skal være bedstemor for 3. gang til november. Denne gang er det min datter og svigersøn som skal være forældre, derfor skulle jeg selvfølgeligt hækle et dejligt babysvøb til den lille ny. 

Jeg bestemte mig for at det skulle være hjertesvøbet fra @kreativenille Pernille Svendsen. Jeg testhæklede svøbet for hende tilbage i 2021. 

Jeg har hæklet i Sandnes garn Mandarin Petit, 100% bomuld i farven 8052 grøn, jeg mener at den farve er udgået, men er ikke helt sikker. 

Jeg har hæklet på nål 3 og brugt 10 nøgler. Svøbet måler 125 x 125 cm. 

At hækle svøbet har også være en terapi for mig, en måde at slippe for alle tankerne der suser rundt i mit hoved lige for tiden. Jeg har nemlig været nødt til at tælle hele tiden for at være sikker på at det kom til at ligne det det skulle. Jeg har dog efter at jeg har hæftet ender opdaget en fejl på en række lidt nede, jeg har forskudt hullerne, men kun på 1/4 af omgangen. Jeg har valgt at trykke på PYT knappen. 










mandag den 15. januar 2024

Cables sweater scarf

 Jeg har strikket det flottest og mest atypiske sjal. Det er en blanding af et sjal og et sweater. 

Opskriften har jeg fundet hos KnitaTude og den hedder Wrapped up in cables Sweater Scarf, du kan finde opskriften HER

Jeg har strikket det i Double Sunday fra Sandnes garn i farven 2650 på pind 5 og 8. Jeg startede med at strikke ribkanten på pind 4, men jeg syntes at det blev alt for tæt, så jeg skiftede til pind 5, hvilket jeg er mega glad for nu. I stedet for at trævle op og vinde garnet op, strikkede jeg den nye ribkant af den der var blevet for tæt. Jeg har brugt knap 450 g. 

Det færdige resultat blev 231 cm langt og ca. 38 cm bredt, jeg har IKKE vasket og blokket det og det kommer jeg heller ikke til. Jeg har nemlig pakket det ind og sendt det videre ud i verden til en veninde som skal have det i gave. 
















tirsdag den 1. marts 2022

Ego-strik = Zipper jakke

Så blev der tid til at lave noget ego-strik færdig. Den her Zipper- jakke har godt nok lagt i lang tid og råbt på mig henne hjørnet med alle mine UFO´er.  Men nu er den færdig og jeg elsker den allerede, Jeg har strikket den i HJELHOLTS HÅNDVÆRKSGARN farve 13 Beige og Sandnes Tynd Silk Mohair farve 2543, Brunt sukker jeg har brugt lidt over 700 g. håndværksgarn og næsten 150 g Silk Mohair. Opskriften kan du finde hos PETITEKNIT, jeg har strikket en str. XL da jeg ikke ønskede den skulle være oversize, jakken er strikket på pind 5. Lynlåsen var en jeg havde i gemmerne.

Det var med bævende hjerte at jeg lavede hul til lommerene. Det har jeg aldrig prøvet før, men der altså bare noget skræmmende ved at skulle klippe i det arbejde man lige har brugt masser af tid på at strikke, sådan havde jeg det også første gang jeg strikkede en trøje som skulle syes to rækker tråde og klippes op imellem. 

Grunden til at jakken har fået lov til at ligge så længe i UFO kurven, var at der skulle syes lynlås i og de der indvendige lommer, som jeg virkeligt har haft mareridt om..... helt uden grund, for det var faktisk ikke så slemt som jeg troede. 



















fredag den 9. juli 2021

Torsdag aften/nat blev der lavet strikkeprøve til Zipperjacket.

 Jeg brugte min torsdag aften/nat på at vinde Håndværksgarn op fra fed til nøgler, lave strikkeprøve, vaske den for til sidst at blogge og ligge den til tørre. 

Strikkefastheden før vask var 16 masker og 23 pinde, efter vaske 15 masker og 22 pinde på pind 5, så denne gang ramte jeg strikkefastheden spot on.

Nu bliver kassen og strikkeprøven lagt lidt til side, mens jeg får strikket min Ankers tee færdig, har tre nattevager foran mig, så den skal nok blive færdig i løbet af weekenden. 

Jeg glæder mig vildt til at komme i gang, den bliver super blød og har en fantastisk farve. 

Jeg har valgt Håndværksgarn farve 13 Beige, som jeg har købt hos Hjelholt´s uldspinderi og Tynn Silk mohair farve 2543 Brunt sukker, som jeg har købt hos Garnværkstedet







fredag den 9. oktober 2020

Hjerte babytæppe/svøb

 En af de gode ting ved virtuel undervisning er at jeg kan sidde med et stort håndarbejde, som jeg ikke ville kunne tage med i skole, derfor er jeg i dag blevet færdig med hjertetæppet som jeg har testhæklet for  Pernille. Opskriften er ikke kommet i handel endnu, men jeg tror ikke det tager så langt tid endnu før den kommer. 

Jeg har hæklet i Sandnes garn, Mandarin Peitt, det er også det garn der er brugt i opskriften. Farven hedder Mørk Karry og er gået ud af produktion, jeg købte de sidste ti nøgler hos Tante Hanne. Garnet kommer under min kategori som hedder, SVÆRT AT HÆKLE MED, da det er løst spundet og jeg nogle gange ikke får alle trådene med. Det skal så også siges at resultatet blive super flot, så det er "bøvlet" værd. 

Jeg har brugt næsten ti nøgler, har hæklet på nål 3. Det færdige tæppe måler 115 cm X 115 cm. Jeg har lavet en kant på tæppet af musetakker, dette er ikke beskrevet i opskriften. 

På nogle af billederne kan det godt se ud til at der er farveforskel på garnet, det er syns bedrag, da jeg ikke er super god til det der med at tage perfekte billeder.