Viser opslag med etiketten vaske- og karklude. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten vaske- og karklude. Vis alle opslag

søndag den 19. november 2023

Endnu et par hæklede karklude

 Jeg fik et nøgle garn uden banderole, i en garnpakke jeg købte, så måtte i gang med at lave en brandeprøve, jeg havde på fornemmelsen at det var bomuldsgarn, men var alligevel usikker, da garnet føltes meget glat. 
Brandeprøven vist at det var bomuldsgarn, så jeg vil tro det er noget merceriseret bomuldsgarn. Jeg er ikke helt sikker på om det er normal 8/4 bomuldsgarn, det føles faktisk lidt tykkere. 

Jeg havde 100g og har hæklet to karklude af det. Den ene med 56 masker, som måler 27x27 cm og en med 50 masker, som måler 22x22 cm. De er hæklet i det mønster jeg altid hækler karklude i, nemlig halv grums, 1 fm og ½ stgm, som hækles forskudt af hinanden på hver omgang, for at holde styr på det, starter jeg hver omgang med 1 fm og slutter hver omgang med ½ stgm. Jeg har hæklet på nål nr. 3






 

tirsdag den 29. august 2023

Karklude til de unge mennesker

 Jeg nåede at få hæklet 3 karklude mere til de unge mennesker i Nordjylland, inden min ferie derover var færdig og jeg tog tilbage til København. 
Det blev til to ensfarvede og en rasteklud. 


Den mørkeblå klud på de sidste 4 billeder, er hæklet i Bumbo Organic Cotton på nål 3, jeg har 60 masker og der er brugt 50 g. 

De to andre klude er hæklet på nål 3, kan ikke huske hvilket bomuldsgarn, og der er 50 masker, så de er lidt mindre end den mørkeblå. 

Jeg var så heldig at få fat på 10 nøgler Bumbo Organic cotton til 69 kr. i Krammerland Pandrup, så er I i nærheden af Pandrup er der altså mulighed for at købe billig bomuldsgarn, de har bare ikke særligt mange farver at vælge imellem. 















onsdag den 23. august 2023

Et par karklude, til min søn og svigerdatter

 Jeg har hæklet et par karklude sideløbende med den lange sengeslange, den var jo ikke til at tage med på kursus eller i bussen, så måtte have et lille projekt som jeg kunne tage med mig. 
Det er blevet til to karklude, hæklet i bomuldsgarn på nål 3 og som altid når jeg hækler karklude, halv grums.


De er nu afleveret og den ene er allerede taget i brug. Der var ved at være noget lavt i deres beholdning af hæklede og strikkede karklude, så de var meget velkomne. 

Jeg kan ikke huske hvor jeg har købt garnet, det er noget garn som hedder Falkegarn, farven er lidt underlig lys grøn. 

De er hæklet at samme garn, den ene er bare våd, derfor er der forskel på farverne. 








fredag den 24. marts 2023

Flere hæklede klude i reloved denim

 Jeg har fået hæklet af al det reloved denim jeg købte, engang tilbage i 2022. 
Jeg fik hæklet ialt 7 klude i størrelsen 27 x 27 cm, af de 450 g jeg havde + en klud der blev 24 x 24 cm.

Kludene er lidt tykkere end dem jeg hækler i normal 8/4 bomuld, eller de føles i hver fald både tykkere og noget mere stive i det. Jeg er spændt på hvordan de er at bruge.


















søndag den 12. februar 2023

Det første indlæg i 2023 lod vente på sig

 Jeg har altså ikke glemt jer, eller stoppet med at lave indlæg her på bloggen, jeg har bare ikke fået lavet ret meget håndarbejde her i 2023. Det skyldes mange forskellige ting, blandt andet er jeg flyttet i ny og egen lejlighed, jeg har søgt nyt job, muligvis fået det, men i hver fald sagt mit nuværende job op og så har jeg også haft nogle personlige udfordringer, der har gjort at jeg ikke lige har fået noget håndarbejde fra hånden. 

Men nu er jeg fit for fight igen og jeg har fået hæklet et par karklude. De er hæklet i Recycled Denim, et garn jeg har købt i Netto engang i 2022. Det er et sjovt og anderledes garn at have i hænderne, ret stift, men jeg vil tro det bliver skide godt til klude. Bruger man QR koden på garnet er der også link til opskrifter på strikkede klude lavet i garnet. Garnet består af 95% bomuld og 5% mix, hvad det mix er vides ikke. 

Hver klud vejer ca. 62g. Jeg har som sædvanligt hæklet kludene i halv grum. Jeg har 58 m i hver række og har hæklet på nål 3. Kludene måler 27 x 27 cm. 









mandag den 11. juli 2022

Sidste klud til Herman er nu hæklet færdig

 Jeg startede med 900g bomuldsgarn og sluttede med at have hæklet 30 vaskeklude til mit barnebarn Herman. Der blev en lille rest på 17g tilovers.

Jeg er lige blevet færdig med at hæfte ender på de sidste ni klude, som nu skal sendes afsted til Hune, hvor mit dejlige barnebarn bor, sammen med min søn og svigerdatter. 

Kludene bliver ikke vasket inden de bliver sendt afsted, det får de selv lov til at gøre. 

Jeg må indrømme at lige nu hænger hæklede klude mig langt ud af halsen og jeg kommer ikke til at hækle klude det næste lange stykke tid. 

Hvilket mønster jeg har brugt kan I læse om i et tidligere opslag, som i kan finde lige HER