Viser opslag med etiketten vanter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten vanter. Vis alle opslag

torsdag den 7. januar 2021

Vanter med halve fingre

 Jeg er blevet færdig med vanterne til knægten, der er fæstet en hel masse ender og de er lagt i en kuvert klar til at putte i postkassen i morgen. 

Jeg har strikket dem i Sock Yarn fra Bumbo by Mayflower, opskriften er Killan fra Drops

Jeg har strikket den største størrelse på pind 2½. 

Jeg har brugt 40 g garn. 

Jeg sendte et billede af en tegnet hånd til min søn, så han kunne se hvilke mål jeg skulle have for at være nogenlunde sikker på hvad størrelse jeg skulle strikke til ham, jeg fik målene tilbage og skrev dem på hånden. Nu er målene gemt som billede og jeg har dem til en anden gang. 

Nu håber jeg bare på at de passer ham, ellers må jeg i gang med at lave nogle på større pinde. 













fredag den 7. februar 2020

Bamsesovedragt

Jeg er blevet færdig med at testhækle en af to størrelser af bamsesovedragten fra HOS GRANNY`S  Den størrelse jeg  har hæklet hedder 0-1 mdr.
Jeg ved ikke hvornår opskriften kommer til salg, da den jo lige skal testhækles i alle de andre størrelser også. Jeg skal selv igang med str. 12 - 18 mdr.

Dragten er hæklet i Lima fra DROPS, det er lavet af 65 % uld og 35%  alpakka., et meget lækker garn, som har en løbe længde på 100 m / 50 g. så et lidt tykt garn, der sammen med mønsteret giver en dejlig tyk og varm kørepose.
Jeg har brugt 11 nøgler mørkebrun og 2 nøgler hvid.

Jeg vil nok  ikke anbefale opskriften hvis du er ny hækler, da jeg vil mene at sværhedsgraden ligger på en 3 - 4  ud af 5.

Jeg vil lige lade hæklenålen hvile i et par dag og i stedet hygge mig med strikkepindene og søndag + mandag har jeg planer om at bruge min symaskine lidt. Har nemlig købt stof til tasker på AOH messen sidste weekend.









mandag den 7. oktober 2019

Vintersæt til en 2. årig

Jeg har lovet Loan at jeg vil hækle og strikke en vintersæt til hende pige på snart 2 år.
Sættet skulle bestå af vanter, hue og futter til brug i barnevognen når det bliver rigtigt koldt. Loan har valgt Crocodile stitch futter, Pixihue med krave og et par luffer i Kunstgarn fra Hjertegarn i farve 22
Futterne og huen havde jeg opskrift til, men jeg havde ikke rigtigt opskrift til lufferne og kunne ikke rigtigt finde en hvor der også var tommelfinger i. Derfor har jeg kombineret flere opskrifter for at få lavet et par luffer, med tommel og crocodil stitch, så de passede til futterne.

Garnet som Loan valgt var noget jeg havde et par rester af og da jeg kom til den sidste luffe, blev jeg godnok temmelig varm om ørene for var ikke sikker på at jeg havde nok garn til det sidste. Da jeg havde lavet den sidste tommelfinger, var der 1 meter garn tilbage. Det var meningen at jeg ville lave bindebånd til lufferne, men det havde jeg ikke garn nok til, så der er kommet elastik i. Jeg sender et stykke elastik med, så der kan sættes nyt i hvis det der er i nu, bliver for stramt.

Den opskrift jeg har på Pixihue med krave, er til noget andet garn, så strikkefastheden passede ikke helt, derfor har jeg slået 16 masker mere op end til den største størrelse. Jeg har hæklet den sammen i toppen, det har jeg ikke prøvet før, men synes at det blev rimeligt godt.

Nu håber jeg alle ting passer.

I kan finde opskriften på Crocodile stitch HER opskriften er på engelsk
I kan finde opskriften på Pixihue med krave HER
Opskriften på lufferne findes kun i mit hoved, så den kan jeg desværre ikke linke til og der kommer heller ikke en på skrift, jeg har ikke overskuddet til at bruge den tid det kræver, studere jo til sygeplejerske, så der er rigeligt med skriftlige opgaver.