Viser opslag med etiketten Nederdel. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Nederdel. Vis alle opslag

lørdag den 30. maj 2020

Hæklet nederdel i str. xs

Jeg startede på den her nederdel for længe siden, jeg skulle hækle en nederdel til en kollega, men den jeg begyndte at lave til hende var for lille, så i stedet for at travle op lod jeg den ligge og startede på en et nummer større. Nu har jeg endelig taget mig sammen til at hækle den her færdig. 

Jeg har hæklet den efter en opskrift fra Drops, opskriften hedder Dazzle  jeg har strikket en nederdel til mig selv efter samme opskrift. I kan se min nederdel HER og I kan se min kollegas nederdel HER

Jeg har brugt bomuldsgarn fra tre forskellige firmaer. 
Mayflower: lyserød nr. 1488, Mørk brun nr. 1437, Orange nr. 1494, Rødbrun nr. 103 og Gul nr. 1405
Drops💗You: Mørk Lilla nr. 1089
Bumbo bomuld: Grøn nr. 241
Jeg har brugt 270 g i alt. 
Jeg har hæklet på nål 3. 

Nederdelen er blevet en str. xs. Den måler 32 cm i livet, så har en livvidde på 64 cm, længden til spids er 60 cm og længden til Top ( af bølgen) er 54 cm. 













torsdag den 9. april 2020

Plissenederdel str. 110

I dag har jeg støvet min symaskine af. Jeg skulle nemlig sy en ny lynlås i min datters bukser, ej møj arbejde som jo bare skal gøres, jeg har nu taget tilløb til det i 
over en måned tror jeg, men nu er det gjort. 
Bagefter fandt jeg et mønster og noget stof frem som jeg har købet i Stof og stil, da jeg var inde og købe lynlås til bukserne. 
Det er det komme denne søde bling bling nederdel ud af, det er en str. 110 altså 5 år. 
Jeg har brugt Dette mønster og Dette stof samt Dette elastik Jeg synes faktisk at den er blevet super sød.

Nu skal jeg så bare finde ud af hvad jeg skal sy af resten af stoffet, det er ikke nok til en nederdel mere, hvis striberne skal passe samme, og det skal de jo. 














mandag den 11. marts 2019

En glad modtager

Jeg har fået Dazzle nederdelen afleveret til min kollega, hun blev super glad for den, men den sidder også perfekt på hende, det er altså bare så stor en fornøjelse at lave noget som passer perfekt.

Jeg har fået tilsendt et billede hvor hun har nederdelen på og jeg har fået lov at bruge billedet her på bloggen.

I kan indlægget om nederdelen lige HER




tirsdag den 5. marts 2019

Hæklet nederdel, Dazzle fra Drops

Jeg har hæklet en nederdel til en kollega, jeg havde min egen på en dag på arbejde og hun var vild med den, så jeg tog en masse bomuldsgarn med på arbejde og så valgte hun selv de 7 farver som skulle bruges.

Jeg har brugt opskriften Dazzle fra Drops design , den er hæklet af Mayflower, Drops love you 7 og bumbo garn, alt sammen 4/8 bomuld. Den er hæklet på nål 3.

Puha der er bare sååå mange ender som skal hæftes, når man har så mange farveskift. Men jeg er ikke fan af at hækle tråden med, for jeg synes altså det bliver så grimt, jeg synes aldrig at man kan skjule det helt, så hellere hæfte bagefter, eller måske jeg skulle blive så klog at hæfte ender efterhånden som arbejdet skrider frem, det gør jeg nogle gange, men hvad hjælper det, når jeg ikke har gjort det den her gang.

I kan se den nederdel som jeg har hæklet til mig selv HER

Nu håber jeg så bare at den passer hende, men mon ikke den gør :-)









fredag den 20. juli 2018

Hæklet nederdel i Bomuld

Jeg har endelig hæklet en nederdel til mig selv, jeg har længe haft lyst til det og nu har jeg altså taget mod til mig.

Jeg købte en hel del Drops💖you7,  100 % bomulds, igennem en facebook gruppe, viste ikke helt hvad jeg skulle bruge det til, men kom så på at jeg kunne jo lave en nederdel i flere farver, hvis jeg bruge nogle af alt det andet bomuldsgarn jeg har liggende.
Det blev så en kombination af garn fra Drops, Mayflower og Bumbo, syv forskellige farver i alt.
Når man hækler med så mange forskellige farver, bliver der en hulens masse ender som skal fæstes, det fik jeg så ikke gjort løbende, dumme mig, men det blev gjort en aften hvor der var så varmt at jeg ikke kunne hækle, fordi mine hænder var våde af sved.
Jeg har brugt 450 g ialt. Jeg har brugt nål 3,5

Garnet har ikke helt samme hæklefasthed som det der er brugt i opskriften, så i stedet for at hækle str. xxxl ( som jeg skulle i følge måleskemaet) har jeg hæklet str. xl, den er så også blevet en del længere end i opskriften, men for mig gør det ikke noget, for så kan jeg bruge den på arbejde også og så elsker jeg lange nederdele.
Længden er 82 cm, fra øverste kant til nederste kan af en spids.

Jeg var meget i tvivl om jeg skulle sætte forskellige farver knapper i eller om de skulle være samme farve alle 5, jeg valge at de skulle være samme farve. Jeg skal have syet knaphullerne lidt mindre, jeg havde ikke tænk på at de jo udvider sig og så er knapperene faktisk for lille, så de hopper ud af kanphullet og så risikere jeg jo at tabe nederdelen.

Jeg skal have et eller andet inden under når jeg bruger den, på grund af hullerne, om jeg syr et lille underskørt eller bare bruger cykelshorts har jeg ikke helt bestemt mig for, men i første omgang bliver det cykelshorts, for jeg skal absolut have den på i aften, når jeg skal ind og se LOC i Tivoli, sammen med min datter. J
eg skal så også have en overdel ud over, det var kun for at I skulle kunne se hvordan den sidder at jeg har toppen inden i.
I kan finde opskriften til nederdelen lige HER  Det er en Drops opskrift.













torsdag den 21. juni 2018

Nederdel i Jersy

Jeg manglede en arbejdsnederdel, så derfor gik jeg mit stof igennem. Jeg fandt et stykke pragtfuldt prikket jersy, eller rettere jeg fandt to stykker, noget jeg har købt igennem en gruppe på facebook, for meget meget længe siden.

Jeg har syet nederdelen efter HOMEMADE mønsteret RITA , jeg har brugt samme mønster til
min AVIS NEDERDEL Mønsteret er til fast stof, men jeg tog chanchen og lavede den i jersy.

Jeg har lavet nederdelen ud i et stykke og ikke med bærestykke som mønsteret angiver og så har jeg lavet den 10 cm længere.

Det gik lidt stærkt med oplægningen, efter jeg har taget billeder kan jeg se at den er lidt kortere bag på end den er foran, sikker nok fordi min bagdel er lidt stor.
Jeg havde i første omgang lagt den op med en enkelt stikning, men kanten tippede den forkerte vej, så måtte lige give den en stikning mere, så nu er den fin nok.

Alt i alt er jeg tilfreds med resultatet, det er en hurtig let nederdel, hvor der ikke er kælet for detaljerne. Den næste jeg skal lave, skal der altså kæles lidt mere for.









torsdag den 21. september 2017

Når man ikke tager sig tid til at lave en hel strikkeprøve

Hvad der skulle have været en prinsessekjole i str. 6 år, blev til en nederdel str. L

Jeg har for lang tid siden fundet en super sød prisessekjole i mohair, som jeg bare vildt gerne ville strikke. Havde fået byttet mig til noget mohair garn og længe havde jeg gået og set på både opskrift og garn. Jeg lavede en lille strikkeprøve på pind 4, ikke en hel som jeg burde og ja må indrømme at jeg havde svært ved at tælle maskerne helt korrekt, kunne godt se at strikkefastheden ikke passede helt, så gik i gang med at strikke kjolen på ½ nr. mindre end der stod i opskriften.
Jeg syntes godnok at bundstykket, borten blev lidt lang, men  bildte mig selv ind at det var fordi den skulle rynke lidt. Da jeg så kom så langt at jeg skulle til at dele arbejdet, satte jeg alle maskerne over på en lang rundpind, for jeg kunne godt se at den virkede rimelig stor til en str. 6 år, jeg målte og ja det ville aldrig blive til en barnekjole som så godt ud på barnet.
Fik så heldigvis den geniale ide at jeg da kunne lave en voksen nederdel i stedet.
Opskriften til prinsessekjolen kan i finde HER

Jeg måtte selvfølgeligt lave stykket noget længere og tage lidt mere ind. For oven har jeg lavet et stykke med rib 1 r og 1 vr. på ca 6 cm, i midten lavede jeg en hulrække, til at trække den strikkede snor igennem.
Jeg startede snoren med 6 masker, men kunne godt se at det blev for tykt, så efter 10 cm tog jeg ind til 3 masker, strikkede ca. 150 cm med 3 masker, tog så ud til 6 masker igen og strikkede 10 cm, så der blev et lidt tykkere stykke i hver ende af snoren. Det var ingen fornøjelse at strikke snoren, det var virkeligt kedeligt.

Jeg kan desværre ikke selv passe nederdelen, så den bliver sat til salg på Etsy og Facebook.

Der skal gå lang tid inden jeg skal strikke af Mohair garn igen, der er da snuller over alt fra det garn, så nu skal jeg igang med støvsugeren.

Jeg har brugt 350 g til nederdelen
Nederdelen er strikket på pind 4 og 3,5

Moralen må være, lav altid en god og brugbar strikkeprøve, ellers kan det gå grueligt galt. Jeg var så heldig den her gang at jeg kunne få noget brugbart ud af det mislykkede projekt.