søndag den 25. september 2022

Hæklet Julekringle

 Jeg er ved at pakke alle de ting jeg har lavet til Krea og loppehjørnet Sæby, men jeg så kom jeg i tanke om at der da lige skulle et par kringler med i pakken, man kan da ikke reklamere for jule-hælerier uden at der også er et par kringler. 

De er hurtige at hækle, jeg gjorde det at jeg talte omgangene ved den første kringle, da jeg var nået de 58 omgange målte jeg den, for så kunne jeg bare hækle derud af med næste kringle indtil jeg nåede de 21,5 cm. 

Opskrift og garn er fra Krea deluxe, som du kan købe hos Krea og loppehjørnet i Sæby. 

De er hæklet i Organic cotton på nål 2,5.

Nu skal der pakkes færdigt, så pakken kan blive sendt i morgen. Bagefter skal jeg i gang med at hækle figurer til mit barnebarns sangkuffert og der skal hækles en tumleløve mere. 









Krea deluxe mini julekugler

 Jeg brugte noget at dagen i går, på at hækle mini julekugler fra KREA DELUXE De skal sendes til Sæby, sammen med alle de andre Krea deluxe ting jeg har hæklet, de kommer til at hænge i KREA OG LOPPEHJØRNET . Da jeg har modtaget garn og opskrift til ophækling er dette oplæg reklame. 

Jeg har hæklet i Organic cotton 50 g på nål 2,5 i opskriften anbefales nål 2,75 men den havde jeg ikke, derfor valgte jeg 2,5. Farverne jeg har brugt er 01 natur hvid, 21 støvet blå, 36 army grøn, 41 eukalyptus og så har jeg brugt garnet Shiny i farven 01 guld. 

Kuglerne er super hurtige at hækle og er et oplagt resteprojekt, jeg vil mene at alle farver kan bruges, det er kun fantasien der sætter grænser. 

Den tynde lædertråd er noget jeg havde liggende i gemmerne, jeg ved ikke hvor jeg har købt det, men der stod Din egen smykkesmed på indpakningen. Tykkelsen på lædersnoren er 1mm og der er brugt 25 cm til hver kugle. 










lørdag den 24. september 2022

Julesok fra Krea deluxe

 Jeg har hæklet endnu en ting til Krea og loppehjørnet - By Grønning en julesok, hæklet i Organic Wool 2 fra Krea deluxe. I opskriften er der angivet at man kan hækle julesokken enten i to tråde Organic Wool 1 eller en tråd Organic Wool 2. Vi valgte at jeg skulle hækle i Wool 2 og tænkte at jeg så bare skulle have ca. halvdelen af det garn med som er angivet i opskriften, da de i opskriften har hæklet i to tråde Wool 1. Det kan jeg så nu bekræfte at sådan kan man ikke bare lige tænke, vi skulle havde regnet antal meter ud, der bliver brugt i to tråde Wool 1 og derefter regne ud hvor mange g. der skal bruges af Wool 2. 

Da jeg så ikke havde garn nok til at hækle en hel julesok, måtte jeg prøve at regne lidt på det og har forsøgt at hækle en julesok, der er ca. 2/3 størrelse af den originale. Den er hæklet på pind 4,5 som beskrevet i opskriften. Jeg har brugt ca. 90 g grøn farve 45 og knap 50 g hvid farve 01.

Jeg blev temmelig udfordret med at skulle brodere på sokken, da jeg ikke er helt glad for at brodere kors-sting, eller brodere i det hele taget, men det gik, selv om det tog lang tid. Da sokken er hæklet i spiral, vil linjerne altid blive forskudt, som man kan se på bagsiden af sokken, den kan man så bare hænge ind mod væggen. 

Opskriften er i bogen Hæklet Klassisk Julepynt, som kan købes hos KREA OG LOPPEHJØRNET - BY GRØNNING

Garn er modtaget til ophækling af julesok, derfor reklame. 







 

tirsdag den 13. september 2022

Sommer-strømpegarn fra Netto

 Jeg har jo altid gang i et par strikkede strømper, nogle gange tager det længere tid at strikke et par end andre gange, det er ofte betinget af hvor mange nattevagter jeg har og om der et tid til at strikke. Jeg køre heldigvis ikke så meget i bus længere, hvor jeg også strikkede strømper, da jeg er flyttet og derfor får jeg ikke strikket så meget på mine strømper. Men i går fik jeg et par færdige, et par strikket i sommergarn, et par som er til mig selv. 

Jeg har købt sommer- strømpegarn i Netto for efterhånden længe siden. Sommergarnet består af 58% Bomuld, 33% Akryl og 9% Polyamid.

Strømpen er str. 39, jeg har slået 64 masker op på pind 2 til ribben og skiftet til pind 2½ til resten af strømpen, men jeg synes faktisk at strømpen er lidt for stor i omkreds, så har slået 60 masker op til det næste par strømper. Jeg er så spændt på hvordan garnet opføre sig i vask, om det evt. krymper lidt, for så vil den jo nok komme til at passe med de 64 masker. 

Det er et dejligt meleret garn, som er nemt at strikke af og skønt at have på. Dejligt at kunne have hjemmestrikkede strømper på om sommeren, uden at fødderne koger helt op.











tirsdag den 6. september 2022

Macaron og hindbærsnitte

 Jeg har fået hæklet lidt mere til Krea og loppehjørnet Sæby 
Denne gang har jeg hæklet 3 stk. Macaron og 1 hindbærsnitte. Alt sammen er hæklet i Organic Cotton fra Krea deluxe Opskrifterne er også fra Krea Deluxe, begge dele kan du købe hos Charlotte i hendes butik Krea og loppehjørnet, som du finder i Sæby Nordjylland. 

Alle kagerne er hæklet med nål 3. Der går ca 7g. garn til en Macarone og til bunden af hindbærsnitten skal du bruge ca. 11g.

De små Macaron er et dejligt lille og hurtigt projekt. Der skal bruges lidt mere tid på at hækle en hindbærsnitte, da den er hæklet i 4 dele og der er en del sammensyning, men det er hele arbejdet værd. 

Reklame da garn og opskrifter er modtaget til ophækling. 











lørdag den 3. september 2022

Ispinde til Krea og loppehjørnet Sæby

 Jeg har jo indgået et samarbejde med en skøn lækker butik i Sæby Nordjylland. Samarbejdet kom i stand da jeg var på sommerferie hjemme i Nordjylland og min mor lige skulle vise mig en ny forretning. Charlotte manglede en ophækler, altså en som hækler efter de opskrifter hun sælger, så dem der er interesseret i opskrifterne, kan se hvordan det færdige resultat bliver. Jeg nåede at hækle en nusseklud inden jeg tog tilbage til Sjælland. 

Jeg havde lige et par projekter der skulle laves færdig, inden jeg kunne gå i gang med at hækle det jeg havde fået garn med hjem til. 

Nu har jeg fået hæklet 4 ispinde. De er hæklet i Krea Deluxe økologiske bomuldsgarn. Et helt vildt lækkert og blødt garn, som er spundet på en måde så man ALTID får alle trådene med. Ispindene er hæklet på nål 3 og der er brugt ca. 7g garn til hver is. 

Ispinden sidder fast ved at sætte et elastik rund om pinden, ca. 3,5 cm inde. Jeg har syet rundt om pinden da jeg monterede ispinden, for at være helt sikker på at den ikke faldt ud igen. 

Du kan købe garnet og opskrifterne i Charlottes butik Krea og loppehjørnet 9300 Sæby.

Nu vil jeg i gang med at hækle kager. 

REKLAME, da garn og opskrift er modtaget i gave til ophækling. 












fredag den 2. september 2022

Tumle Løve

 Min datter bestilte en Tumle Løve, som hun skal bruge i barselsgave. Gaven skulle være færdig midt i september, men den lille baby kunne åbenbart ikke vente så længe med at blive født, hun kom til verden d. 9. august, så derfor fik jeg temmelig travlt med at blive færdig. 

Løven har drillet mig undervejs, men nu er jeg kommet  i mål med den og er  endelig blevet færdig. Hovedet er blevet lavet noget mindre og der er puttet mindre fyld i, i forhold til det første hoved jeg lavede, og nu kan  faktisk tumle.... dejligt. 

Nu skal min datter bare komme hjem fra Cykle-ferie, så hun kan få den og aflevere den til den lille ny pige.  Jeg håber forældrene bliver glad for Tumleløven. 

Tumlebolden er købt hos Hobbii den bold jeg har brugt her hedder 10x11 cm. 
Jeg har hæklet i bomuld 8/4 på nål 2,5.

Hovedet har jeg hæklet efter opskriften Lion fra Lovelybabygift