Viser opslag med etiketten bestillings arbejde. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bestillings arbejde. Vis alle opslag

torsdag den 8. august 2024

48 stk. stolesokker færdige

 Jeg nåede at blive færdig med alle 48 stolesokker, inden jeg drog mod Nordjylland af, for at holde 1 års fødselsdag med barnebarnet. 

Stolesokkerne skal bruges til deres ekstra stole som ridser deres nye gulv. Jeg har lavet til 12 stole, så er der nogle at smide væk af og så kan de også have mange gæster uden at være bekymret for gulvet. 

Jeg har hæklet i noget meget tykt uld og akrylgarn, som en veninde købte til mig i en genbrugsforretning på Fyn. Garnet var på kæmpe cone, jeg mener de største vejede omkring 3-4 kg. Jeg vil mene at det er garn fra en nedlagt fabrik som væver tæpper Det ligner i hver fald sådan noget tæppe kan være lavet af. 

Jeg har hæklet på nål 7.




fredag den 21. juni 2024

Opdate på stolefødder

 Jeg har jo lovet min søn og svigerdatter at lave nogle stolefødder til deres ekstra stole, da de har skarpe kanter og ødelægger deres flotte nye gulv. 

Mit første forsøg var at hækle med Drops Snow og derefter filte dem i maskinen, dette forsøg gik ikke som ønsket og derfor har projektet ligget lidt stille. 

Nu har jeg fundet mit tæppegarn frem som er hjembragt fra Fyn. 

Jeg har lavet seks masker i en magisk ring, jeg har ikke taget ud, men bare hæklet rundt til jeg havde en længde jeg tror passer godt. 

Da stolefødderne skal passe stoleben på 2 x 2 cm og stolene befinder sig i Nordjylland, skulle jeg finde noget at prøve dem på. Jeg har ikke noget herhjemme som er firkantede og måler 2x2 cm, men når jeg går til bussen er der et jernstakit med stolper som  så vidt jeg kan bedømme er de der 2x2 cm. Derfor tog jeg den første hæklede med hen til stakittet og prøvede om jeg kunne få den ned over den ene stolpe. Det kunne jeg og den sidder godt fast. Så nu er det bare at fortsætte med at hækle, da jeg har lovet at lave til 12 stole, så 48 stolefødder alt i alt. 







søndag den 24. marts 2024

Ikke alt bliver som jeg havde tænkt.

 Jeg har lovet min søn og svigerdatter at jeg vil lave nogle stolesokker til deres ekstra stole, altså de stole som de tager ind, når de han mange gæster. Stolene ridser deres nye gulv og det er de selvfølgeligt kede af, derfor lovede jeg at lave en hel masse stolesokker til dem. 

Jeg havde forestillet mig at hækle i tyk uldgarn og filte dem, så de blev dejligt tykke og slidstærke. 

Jeg målte stolebenene sidst jeg var hjemme hos dem, de måler 2x2 cm og er firkantede. 

Jeg hæklede en enkelt sok i Drops Snow på nål 8.  Sokken målte i bunden 5,5 cm og højde 8 cm inden den kom i vaskemaskinen, sammen med en helt almindelig 40 graders vask. 

Da den kom ud af vaskemaskinen var den faktisk filtet meget mindre end jeg havde forventet,  Bunden målte 4 cm og højden var 6 cm, derfor kom den med i vaskemaskinen på 40 grader, endnu engang og bagefter kom den med en tur i tørretumbleren. 

Efter to vaske og en tur i tumblerne var målene: Bund: 3 cm, højde: 6 cm.... hmmm altså ikke filtet nok til at passe et stoleben på 2x2 cm, den skulle jo gerne sidde fast. 

Altså skal jeg hækle sokken noget mindre for at få den til at mål 2 cm eller måske endda lidt mindre i diameter, den færdige højde kan godt være 6 cm, da den jo gerne skal gå et stykke op at stolebenet for at sidde fast. Så på den igen. 









tirsdag den 2. januar 2024

Viggos vest til yngste barnebarn

 En af de sidste dage i 2023 blev jeg færdig med at strikke en vest til mit yngste barnebarn. Han er helt modsat sin storebror en lille kold baby, så derfor spurgte min svigerdatter om jeg ikke kunne strikke en Viggos vest til ham, det kunne jeg selvfølgeligt godt. 

Jeg har strikket den i 50g Arwetta Classic fra Filcolana. som er et garn der består af 80% Uld og 20% nylon, så kan vesten nemlig vaskes i maskinen og det er jo en fordel for en børnefamilie med to børn under to år. Jeg har brugt den farve der hedder nr. 352, red squirrel.

Jeg har strikket på pind 2½ og 3.

Du kan finde opskriften på Viggos vest hos LEKNIT en dejlig opskrift der er nem at strikke efter. 









fredag den 29. december 2023

En hel masse julekugler

 Jeg fik strikket 17 julekugler i alt inden d. 23 december. Julekuglerne er nu afleveret hos en hel masse Heste ejere i Hune, de tre af dem hang på juletræet hos min søn og svigerdatter juleaften. 

Jeg har strikket julekuglerne i forskelligt strømpegarn, fra blandt andet Mayflower, Drops og Brugsen.
De er monteret på 8 cm styropor kugler. Hanken hæklede jeg, 30 lm i alt. 











søndag den 3. december 2023

Endnu en udfordring.

 Jeg fik endnu en udfordring af min svigerdatter. Nemlig om jeg eventuelt kunne strikke hendes hest Ari på en julekugle, Ari er tofarvet, så ikke lige det nemmeste når det skal være på en julekugle, hvor der ikke er forfærdeligt mange masker. 
Men jeg syntes faktisk at jeg er kommet ret godt i mål med at lave Ari på en julekugle og min svigerdatter er fuldt ud tilfreds med den. 

Jeg har strikket med strømpegarn på pind 2½ og har en Styropor kugle på 25 cm i diameter inden i. 









søndag den 19. november 2023

Udfordring accepteret

 Min svigerdatter gav mig en udfordring, som jeg selvfølgeligt straks accepterede. 
Hun ville gerne have nogle strikkede julekugler med en Islænder i tølt og hun var overbevist om at dem som har Islænder opstaldet hos dem også ville være interesseret i sådan nogle julekugler. 

Jeg havde hverken opskrift på strikkede julekugler eller på en Islænder i tølt, men jeg havde da både garn, pinde og styropor-kugler liggende. 

Min sviger datter sendte mig et billede af en strikket trøje hvorpå der var en Islænder i tølt, så den kunne jeg tegne et diagram efter, hvordan kuglen skulle strikkes behøvede jeg ikke en opskrift til, da jeg udmærket kender principperne i at strikke en kugle. 

Strikkepindene er for øvrigt nogle jeg har arvet fra min mormor, det er pind nr. 2½. 
Styropor kuglen er 26 cm i diameter. Det sværeste ved at strikke de her julekugler er når styropor kuglen er kommet i og de sidste indtagninger skal strikkes, men det kan godt lade sig gøre.  Garnet er almindeligt strømpegarn.

Det færdige resultat er blevet en hvid kugle med en mørkebrun Islænder og den er blevet godkendt at min svigerdatter og alle hestepigerne. 

Nu skal jeg så i gang med at strikke 10 stk julekugler i forskellige farver. Jeg har fået en lang ønskeliste. 














torsdag den 7. september 2023

Siddeunderlag til bålsted 3. og sidste del

 Jeg hæklede til kl. 2 i tirsdags, for jeg havde en tid i vaskehuset onsdag morgen kl. 8 og jeg SKULLE bare være færdig med alle 8 siddeunderlag så jeg kunne få dem filtet på en gang. 

Nu er det her garn ikke det nemmeste at filte, så tænker der må være andet i det end bare uld. 
Jeg filtede dem  to gange på 60 grader, med hoppebolde og tennisbolde sammen med. Der var 4 siddeunderlag i hver maskine. 

Garnet er fra en tæppefabrik og jeg har hæklet på nål 8.

Før filtningen målte siddeunderlaget 48 cm og efter filtningen var de 43 cm, de træstupper som de skal bruges på er ca. 40 cm i diameter. 

Nu er de filtet og tørret og så mangler de bare at blive afleveret, det bliver de sidst på måneden, for der skal jeg til Nordjylland igen.