Viser opslag med etiketten kaktus og sukkulenter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kaktus og sukkulenter. Vis alle opslag

onsdag den 10. august 2022

4 kaktusser = 1 gave

 Nu er alle 4 kaktusser færdige. Du kan finde alle tre opskrifter i bogen Hæklede kaktusser af Sarah Abbondio, har du ikke bogen kan den købes rigtig mange steder, blandt andet hos Rito, eller hos Bog og ide, den koster ca. 100 kr. 

Jeg har strikket alle kaktusserne i bomuldsgarn og fyldt dem med bamsefyld, så de kan vaskes i maskinen hvis det skulle blive nødvendigt. 
Alle Kaktusserne er monteret på en klump hæklet jord og ligger løst i kurvene, så de kan nemt tages op og kan puttes i andre kurve eller krukker hvis det skulle blive aktuelt. 

Næste projekt er også et hækleprojekt, bestilt af min datter som barselsgave. Det er en elefant med musik i snablen. 







tirsdag den 9. august 2022

4. og sidste kaktus, i denne omgang

 Jeg fik hæklet den 4. og sidste kaktus, til den gave jeg er ved at lave, på de ni timer det tog at køre fra min adresse i Vangede og til min søn og svigerdatters adresse i Nordjylland. Det tog ni timer, da mine forældre havde campingvogn med og vi var så uheldige at komme til at holde i kø i en hel time. Men intet er så galt, så det ikke er godt for noget, for jeg fik hæklet den sidste kaktus og gaven er nu klar til at blive  afleveret. 

Jeg har taget billeder uden den kurv som den skal stå i, da kurven ligger sammen med de andre kaktusser, hjemme hos mine forældre. 

Denne gang blev det til endnu en Parodia Scopa som du kan finde  i bogen Hæklede kaktusser af Sarah Abbondio









torsdag den 4. august 2022

Hæklet Pilosocereus Glaucescens kaktus

Jeg er lige blevet færdig med den 3. kaktus af den gave jeg er ved at lave, så nu tror jeg på at jeg bliver helt færdig med gaven, inden jeg ankommer til Nordjylland i morgen. Jeg kan heldigvis hækle i de 5 timer det tager at køre derover i bil. 

Denne gang har jeg hæklet en kaktus der hedder Pilosocereus Glaucenscens, opskriften kan igen findes i bogen Hæklede kaktusser af Sarah Abbondio.  Jeg har sat et træspyd igennem den lange af kaktusserne, for at gøre den lidt stabil. Jeg har hæklet på nål 2,5. Kurven er købt hos Søstrene Grene. 








tirsdag den 2. august 2022

Kakuts Parodia Scopa

 Jeg er her til morgen blevet færdig med nr. 2 kaktus af den gave jeg er ved at lave. 

Denne gang er det den kaktus som hedder Parodia Scopa i bogen Hæklede kaktusser af Sarah Abbondio, 

jeg har hæklet den i bomulds garn på nål 2½, kurven er en jeg har købt i Søstrene Grene. 

Nu er jeg gået i gang med at hækle jorden til den 3. kaktus, jeg håber jeg kan nå at hækle 4 kaktusser i alt, inden jeg skal på ferie i Nordjylland på fredag. 











lørdag den 30. juli 2022

Kaktus med perler

 Jeg er blevet færdig med min første kaktus hæklet med perler, de næste kaktusser jeg skal hækle, skal IKKE være med perler, det tager lidt længere tid end dem jeg plejer at hækle og det orker jeg ikke lige nu. 

Jeg er faktisk blevet temmelig glad for resultatet. 

Jeg har hæklet efter opskriften Echinocereus schereri som du kan finde i bogen Hæklede kaktusser af Sarah Abbondio, der er rigtig mange fine opskrifter i den bog. 
Jeg har hæklet på nål 2½ i almindeligt bomuldsgarn. 

Hjælpevideoer til at hækle perlerne med ind i arbejdet, kan du finde HER









tirsdag den 26. juli 2022

Perler i hæklet arbejde

 Jeg har lavet et par videoer, hvor jeg prøver at vise jer hvordan jeg hækler perler ind i arbejdet på den kaktus jeg er ved at hækle. 

Videoerne er filmet fra to forskellige vinkler. 
Håber i kan bruge dem til noget. 












søndag den 24. juli 2022

Hvorfor gøre tingene på en nem måde, når nu man kan gøre det svært for sig selv?

 Jeg er ved at hækle kaktusser, denne gang vil jeg prøve at hækle efter en af de opskrifter jeg ikke har fået prøvet endnu. Mit valg er faldet på den kaktus der hedder Echinocereus Schereri (ved ikke hvordan det udtales, men den er pæn) fra bogen Hæklede kaktusser af Sarah Abbondio. 

Ifølge opskriften skal der syes perler på til alleer sidst, efter den er fyldt og samlet, men jeg her bestemt mig for at prøve noget helt andet. Jeg har trukket perler på en sytråd og vil hækle perlerne på løbende. Jeg skal bare lige finde en teknik der gør at perlerne ender på forsiden. Jeg prøver mig lidt frem og når jeg har fundet en metode som virker godt for mig, vil jeg prøve om jeg kan filme det og ligge en video op, så I kan bruge den hvis I har lyst. 

Jeg brugte en meget tynd og lang nål, da jeg trak perlerne på sytråden.  Sytråden har jeg til at ligge i en Ikea lynlåspose mens jeg hækler, for at undgå at den ruller på gulvet. 





lørdag den 25. december 2021

2 stk. hæklede kaktus

 Endelig fik jeg tid til at gøre en julegave færdig, lidt forsinket desværre, men bachelor opgaven var altså lidt vigtigere at få skrevet færdig. Nu mangler jeg bare lige at sy en lille ting som også skal med i gaven og så kan jeg få den sendt afsted. Som min far altid siger, så er det godt at have noget til gode, bare det ikke er tæske, det håber jeg modtageren er enig i :-) 

Jeg har hæklet efter opskriften Parodia Scopa i bogen Hæklede kaktusser af Sarah Abbondio. Garnet er 100% bomuld fra Mayflower, jeg ved ikke hvor meget der blev brugt til jorden, men til selve kaktusserne er der brugt knap 100 g. Det hvide garn er noget mohair jeg havde i gemmerne. Alt er hæklet på nål 3. 

Krukkerne er købt i Bilka.












onsdag den 25. august 2021

Gave til min mor.

 Det er længe siden jeg har hæklet kaktusser, hver gang jeg gjorde det og lagde opslag op om det, kommenterede min mor opslaget med: Ej hvor er de flotte, sådan nogle kunne jeg godt tænke mig. Så nu har jeg hæklet to Parodia Scopa til hende,  som en forsinket fødselsdagsgave. 

Potterne er købt i Søsterne Grene, for laaaang tid siden, garnet er 100% bomuld jeg havde i gemmerne. Jeg have ikke helt nok af den lyseste grønne farve, så jeg måtte supplere med en mørkere grøn, jeg spurgte selvfølgeligt min mor om det var ok, det var det heldigvis. 

Jeg blev kun færdig med den ene inden jeg tog hjem på ferie hos mine forældre, så den anden har jeg lavet færdig mens jeg var her. 

Min mor blev rigtig glad for gaven. 

Opskriften er fra bogen hæklede kaktusser.