Viser opslag med etiketten Tasker og indkøbsnet. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Tasker og indkøbsnet. Vis alle opslag

torsdag den 13. juni 2024

Hæklet håndtaske

 Jeg er ved at rydde op og ud af alt mit garn. I den forbindelse fandt jeg noget akryl garn frem som jeg har købt for rigtig lang tid siden, garnet har altid være tiltænkt at lave tasker i, den taske jeg havde i tankerne da jeg købte garnet var French market bag, det blev dog ikke den jeg lavede i første omgang. 
Jeg har i stedet hæklet en taske og sat bambus håndtag på, jeg synes faktisk at tasken er blevet super sød, jeg går lige lidt og overvejer om jeg skal sy et for til den. 

Tasken måler 35 cm i bredden og 26 cm i højden, uden hankene. 

Jeg har brugt lige lidt over 200g og jeg har hæklet den i fastmasker på nål 9. 
Jeg har ikke brugt nogen opskrift, så den er hæklet ud fra hovedet og er ikke skrevet ned som opskrift. 









onsdag den 5. januar 2022

Totebag til min veninde

 Så fik jeg endelig lavet den sidste del, af fødselsdags- og julegaven til min veninde. En Totebag syet i noget lækkert stof jeg har købe i Stof og stil for længe siden. 

Nettet måler 51 x 43 cm. Mønsteret er et jeg har tegnet af efter et net jeg selv har, jeg har dog lavet den lidt større end mit eget. 

Gaven som består af to hæklede kaktusser og det her net. Håber virkeligt at hun bliver glad for gaven og synes at den var værd at vente på. 









fredag den 10. september 2021

Der er rigtig gang i symaskinen for tiden.

 Jeg har fået lavet endnu et indkøbsnet. Det var meningen det skulle være et af dem man kan rulle sammen med et elastik og putte i tasken, jeg glemte bare at sy elastik i bunden af det, så nu er det bare et ganske almindeligt indkøbsnet. 
Jeg har brugt et gratis mønster fra STOFFOGSTIL et nemt mønster at gå til. 

Stoffet har jeg købt hos STOFOGSY jeg er ikke helt sikker på om det stadig kan købes hos dem, men så har de så mange andre skønne stoffer. 

Jeg har planer om at sy mange mange flere indkøbsnet, shopper og tote-bags i nærmeste fremtid. 













lørdag den 14. august 2021

French Marked Bag

 Det er ingen hemmelighed at jeg er VILD med Petiteknit´s opskrifter, også de sidste hun har lavet på tasker. 


Da jeg første gang så hendes French marked bag, var min første tanke at den taske var lige sådan en taske min veninde Lene ville elske. Så jeg tænkte at jeg da måtte strikke sådan en til hende, det har jeg nu gjort, nu mangler der bare at komme for i og hanke på, men det må vente til i morgen, hvor jeg er hjemme hos mig selv igen (lige nu passer jeg min datter og svigersøn´s kat og lejlighed).

Jeg har strikket tasken i Jutegarn fra Søsterne grene, i en svag grøn farve. Jeg har strikket på pind 5 og brugt 4,5 nøgle jutegarn. Bunden måler 26 cm og selve mønsteret måler og 26 cm, så lidt større end den originale opskrift. Jeg skal så lige hilse og sige at det er VILDT hårdt for hænder og skulder at strikke i det garn.

Jeg ved endnu ikke hvilket for der skal i, jeg må i gemmerne og finde noget stof der passer. Hanken har jeg købet hjem fra Søsterne Grene. Jeg tror der kun kommer en rem i, men det har jeg ikke helt bestemt mig for endnu. 

Du kan finde opskriften på French marked bag lige HER Det er en supernem taske at strikke, det sværeste er nok opstarten på strømpepinde med få masker. 










torsdag den 26. april 2018

Har handlet stort hos læderiet

Jeg fandt ud af at Læderiet i Århus har mange spændende ting til at lave tasker med, noget af det jeg var allermest glad for at opdage at de har, er afstivning til bunden af tasken.
De kommer i stykker af 1,5 x 1 meter, men kan da heldigvis rulles sammen, så de er lidt nemmere at sende.
Jeg bestilet et stykke,  et par tænger til at klemme taske og pung-hanke sammen med, samt nogle låse m.m.

Jeg var desværre ikke hjemme da posten kom, så jeg måtte afsted til posthuset på min cykel ( ejer ikke en bil). Hmmm ikke lige den nemmeste pakke at få med hjem på cykel. Men jeg havde taget noget med til at binde den fast med, jeg overvejede et øjeblik at trække cyklen hjem, men 3,5 km er altså langt at trække sin cykel, så jeg tog den mindst trafikrede cykelsti hjem og det gik uden problemer.

Nu skal jeg så bare igang med at sy tasker :-)

I kan finde link til Læderiet HER


afstivning til bunden af tasker. 2 mm tyk


søndag den 17. september 2017

Sælskinds taske

Min kollega og nabo, havde købt et stort flot sælskind, i en grøn nuance. Hun ville gerne om jeg kunne sy en taske til hende af det, meget gerne magen til den skindtaske jeg lige har syet til mig selv. I kan læse om den HER og HER

Mønsteret blev lagt på og efter at havde flyttet rundt på mønsterdelene et par gange, fik jeg plads til det hele, den ene lynlåskant skulle dog syes sammen af to dele.

Hun ville gerne have en ring i hver side så hun kan sætte en lang skulderrem med karbinhager i, den har hun selv hjemme i Danmark. Det vil sige at der skulle sys et par ekstra stykker sælskind i siderne, for enden af lynlåsen. Pyha DET gav problemer, først måtte jeg ri den på i hånden, ellers kunne jeg ikke holde det hele på plads, hårene gør at delene glider meget nemt fra hinanden, så ville  min maskine bare ikke sy i alle de lag, den kunne åbenbart ikke gribe undertråden, så det blev bare et langt sting hen over de mange lag. Jeg gjorde alt, skiftede nål to gange, trådede maskinen om, mange gange, til sidst ændrede jeg trådspændingen og det hjalp, men det var godnok lige før jeg ikke kunne opfylde hendes ønske.




Hankene var hellet ikke nemme at få på, man kan jo ikke sætte dem på med nåle og det er også meget svært at markere hvor de skulle sidde, man kan jo ikke tegne med en kuglepen hvor de skal sidde, så kom jeg på at jeg kunne tegne med mit stof kridt, jeg lagde mønsteret på , hvor jeg havde klippet hul der hvor hankene skulle sidde og så tegnede jeg med kridtet. Hankene er lavet af resterne fra min egen taske, altså resten af en 3/4 lang læderjakke.



Tasken er foret med sort hørstof, den har en inderlomme med lynlås.  For at stykkerne ikke skulle skride for meget når jeg syende den sammen, hæftede jeg delene sammen med hæfteklammer, som jeg så selvfølgeligt fjernede bagefter.
Tasken er nu afleveret til min kollega og hun blev mega glad for den. Jeg må også sige at jeg selv er meget tilfreds med resultatet.











tirsdag den 5. september 2017

Min første lædertaske del 2

Blev færdig med min taske i søndags, den blev egentligt lavet med salg for øje, men nej for pokker, da jeg var blevet færdig med den, var jeg bare helt sikker på at den skulle jeg da selv beholde og jeg tror jeg bliver super glad for den.

Tasken er super bløg og rummelig og så synes jeg den er blevet SMUK.

Jeg har lavet en lomme i foret, det er første gang jeg har lavet en paspoleret lomme og ja jeg må sige at jeg er super tilfreds med resultatet.
Elsker også bare det stof jeg har brugt som for.

Da jeg havde syet bunden på tasken, sad jeg lidt og undrede mig over hvordan jeg lige skulle få vendt retsiden ud, når jeg havde fået syet foret på, kunne bare ikke greje det inde i mit hoved, ind til det slog mig at jeg havde glemt at åbne lynlåsene på tasken inden jeg syede bunden på, hele retsiden var jo lukket inde !!!! heldigvis kunne jeg få fat på lynlåstappen og med møje og besvær fik jeg lirket lynlåsen op... puha godt jeg ikke skulle til at pille op og godt at jeg opdagede det INDEN jeg syede foret på. :-) :-)

Da jeg havde fået åbnet lynlåsen og syet foret på, gik det super nemt med at få vent tasken.

Taskens mål er: Bredde 22 cm, højde 35 cm og længde 48 cm.

Min nabo har købt et stykke sælskind stort nok til at sy en taske ud fra samme møster, så nu skal jeg igang med at sy en sælskindstaske til hende.






Så skal bunden sys på, næste gang husker jeg at åbne lynlåsen inden. 

Klar til at sy bunden på foret og så skal tasken vendes, nervepirrende øjeblik

tasken er allerede taget i brug