torsdag den 29. august 2019

Hvorfor startede jeg ikke med ærmerne ?

Jeg er ved at strikke EFTERÅRSDRØM fra Wadils men med striber inspireret at Wadils Tilda. Det eneste jeg mangler nu er at strikke ærmerne og HVOR jeg dog fortryder at jeg ikke startede med dem, som jeg ellers har gjort rigtig mange gange. Det er bare kedeligt at skulle igang med ærmerne når man er færdig med selve trøjen.

Trøjen bliver strikket i to tråde Drops Brushed Alpaca Silk seks forskellige farver.

For at få begge forstykker og rygstykket ens, satte jeg en maskemarkør i den sidste farve inden jeg delte arbejdet i tre stykker, derefter flyttede jeg den op i den farve jeg lige havde strikket, så jeg hele tiden viste hvilken farve jeg skulle strikke som den næste. Det vil jeg også gøre når jeg strikker ærmerne.

Jeg overvejer at strikke ærmerne rundt i stedet for frem og tilbage, da jeg HADER at sy sammen.  Jeg kan ikke overskue at strikke begge ærmer på en gang, som jeg ellers normalt ville gøre, men at skulle holde styr på 24 nøgler garn , det bliver alt for meget, at holde styr på 12 nøgler er rigeligt.

Selve trøjen er strikket frem og tilbage i et stykke og ikke i tre stykker som der er angivet i opskriften. Den er 10 cm kortere end anvist i opskriften.

Så nu vil jeg slå op til det første ærme og så skal den trøje altså laves færdig. Jeg skal jo igang med min næste KAL, den 1/9-2019 hvor jeg skal strikke September Sweater fra PetiteKnit


Her er maskemarkør sat i, for at holde styr på striberne. 

Her kan man se at jeg har strikket med lilla og markøren sidder i den lilla farve.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar