tirsdag den 20. august 2019

Boblejakke KAL

Det skrider fremad med min Boblejakke, opskriften kan du købe hos SikSaks, hvis ikke du er med i hende KAL over på instagram #boblejakkekal

Jeg har haft lidt udfordringer undervejs, først opdagede jeg at jeg havde misset en tråd, strikker med dobbelt garn, så det er en meget god ide at sørge for at få begge tråde med når man strikker. Fejlen var i starten på det første ærme, så det var bare ikke en mulighed at trævle op og rette fejlen, så derfor blev den løse tråd syet fast, med rimeligt godt resultat synes jeg .

Det andet problem var så at rundpinden til ribkanten skilte sig af, så lige pludseligt sad jeg med pinden i den ene hånd og en masse løse masker i den anden, jeg var så heldig at jeg har to sæt af den størrelse rundpinde, så den der var gået i stykker blev limet, mens jeg brugte den anden til at strikke ribben færdig med.

Det tredje og indtil nu sidste problem, er at jeg ikke har garn nok af den brændte orange. Jeg har slået 10 masker mere op end der er beskrevet i opskriften, del for at være sikker på at jakken bliver stor nok i omkreds og dels fordi jeg vil have knapper i, så jeg kan lukke den og reelt bruge den som jakke. Jeg måtte hive min kasse med eskimo garn frem, se hvilke farver jeg havde rigeligt med nøgler af og så bestemme mig for hvilken farve jeg vil strikke det sidste af.
Det bliver den turkise som bliver farve nr. 3 i min boblejakke.













Ingen kommentarer:

Send en kommentar