onsdag den 14. august 2019

Cashmere trøje færdig

Her til morgen blev jeg færdig med trøjen i Blackhill Cashmere once fra Garnudsalget.dk færdig. Jeg er meget tilfreds med den, håber jeg bliver ved med at være det når hun får den og prøver den. Hun har prøvet den undervejs, da jeg ville være helt sikker på at den passede som den skulle. Når nu man strikker i et så dyrt garn, ja så skal det færdige arbejde altså passe.

Trøjen er strikket efter opskriften Wanderling som også er købt hos Garnudsalget.dk, jeg har undladt lidt af det som er i opskriften: Jeg har ikke strikket de tre snoninger ned midt på ryggen, jeg har ikke lavet lommer og jeg har ikke strikket den i A-form. Opskriften er på engelsk og strikkes oppe fra og ned.
Den er strikket på pind 3½ og 3 og der er brugt 200 g til en størrelse S.

Jeg havde købt 250 g hjem, så har et helt nøgle + en lille rest tilbage, det skal jeg prøve at strikke en tubehue/halsedisse som vi har set hos Hobnob i Tivoli. Min datter forelskede sig i den da vi var i Tivoli sidste vinter og var inde i Hobnob huset for at snage. Den jeg skal lave bliver uden striben.

Min datter har allerede købt garn til en trøje mere i en lysere grå farve, så den skal jeg snart igang med, har dog lige lidt andet der skal startes først.











Ingen kommentarer:

Send en kommentar