lørdag den 26. december 2020

September Jakke til min veninde

 Ja jeg nåede altså ikke at blive færdig med min venindes fødselsdags- og julegave inden jul, eller rettere jeg nåede at blive færdig inden jul, men ikke tids nok til at den kunne nå frem inden juleaften, så nu får hun den efter nytår. Hun ved godt hvad hun skal have, hun har nemlig selv valgt den. 

Jeg har strikket en September jakke til hende, den er strikket i tre tråde Reloved Merino. Den er dejlig tyk, lige som en strikket jakke skal være. Den er strikket på pind 3½ og 3. Jeg har brugt 910 g til en størrelse 3xl

Det at den er strikket i tre tråde og på pind 3½ , har gjort at den faktisk var virkelig hård at strikke, især for min nakke, det er en af grunden til at den har taget så lang tid at lave, en anden grund er mit studie, der har været en eksamen og derefter et tema hvor der har været virkeligt meget at læse til. 

Nu er Jakken færdig, fået et bad og ligger til tørre på badeværelsegulvet. Mit badeværelse er meget lille (jeg bor i en studielejlighed) så den kan kun lige være der, når den ligger på tværs, men sådan er det jo når man bor småt. 

Opskriften kan du finde hos PETITEKNIT

Garnet kan du købe hos SMUKSAK YARN











Ingen kommentarer:

Send en kommentar