mandag den 10. maj 2021

Et meget omfattende projekt.

 Jeg har købt den nye strikke app fra Kimmie Munkholm, den der hedder Min strikkejournal, du kan finde Kimmies Instagram konto HER hvor du kan finde link til appen. Jeg kan helt klart anbefale appen, den er super god at bruge. Den koster 29 kr/ md, eller 299 kr/år. Man kan ligge sin opskrift ind under det projekt man laver, samt de videoer man evt. bruger. Alle Kimmies videoer ligger inde i appen.

Ved at købe den app, har jeg givet mig selv et meget omfattende projekt, som jeg gik i gang med i fredags. Jeg er begyndt at registrere mine igangværende projekter, mine kommende projekter (dem jeg har købt garn til) og mit garn som jeg ikke lige har noget bestemt projekt til. Pyha det kommer til at tage laaaang tid, jeg har godt nok meget garn. 

Nå men under arbejdet med at finde de projekter jeg har startet op, faldt jeg over en halvfærdig sweater, som jeg egentligt skulle strikke til en kollega, men havde dummet mig med strikkefastheden, så måtte lave en anden på større pinde. I kan læse om det i et gammelt oplæg som hedder Dumme dumme mig

Jeg er blevet enig med mig selv om at den trøje altså skal til at være færdig nu, den har været i skammekrogen længe nok, faktisk siden september 2018. Jeg kan komme videre med Bølgevesten til min veninde, før hun lige har prøvet den, så jeg kan med god samvittighed strikke lidt på den her. 

Trøjen strikkes i Drops Snow, eller Eskimo som det hed dengang, opskriften hedder Russian Winter også fra Drops og I kan finde opskriften lige HER, Det bliver en lækker tyk sweater som passer perfekt til det danske vejr. 





Ingen kommentarer:

Send en kommentar