mandag den 31. maj 2021

Maj måneds Karklude hæklet i bussen.

 Sidste dag i denne måned og jeg afsluttede nr. 11 klud på busturen hjem fra arbejde. Ja du læste rigtigt, jeg har hæklet 11 klude i bussen frem og tilbage fra arbejde, i den her måned. 

Jeg fandt blandt andet posen med bomuldsrester frem. Jeg havde dem i en pose og når jeg var færdig med en rest, tog jeg en tilfældig rest op af posen og hæklede videre. 
Jeg kom så også til at købe noget skønt Irene garn i Netto, et multifarve garn i skønne blå, lilla og grønne farver, det kom der 4 klude ud af. 

Alle kludene måler 27 x 27 cm, de er hæklet på nål 3 i det jeg kalder halvgrums. 

Alle kludene er sat til salg på min FB side Muttis kreative dukkehus, som I finder lige HER

Nu holder jeg en pause i karklude produktionen, jeg har nemlig gang i en Anker Tee til mig selv, jeg strikker den i 100% bomuld, men mere om det senere. 















Ingen kommentarer:

Send en kommentar