søndag den 10. maj 2020

Otte små kaktusser

Jeg synes hæklede kaktusser er hyggelige og praktiske, de stikker ikke og så skal de ikke have vand, bliver de støvet putter man dem 
bare i vaskemaskinen og tørre dem efterfølgende i tørretumbleren, så er de friske igen. 

Denne gang har jeg hæklet otte små af slagsen, de små krukker der er plantet i er købt i Søsterne Grene 

Jeg har brugt 4/8 bomuldsgarn i lys grøn, noget hvidt mohair og noget grå polyester/mohair til at give effekt med. 
Opskrifterne er fra bogen Hæklede kaktusser
Jordklumperne er hæklede i brun bomuldsgarn, jeg har prøvet dem inden i krukken efterhånden som jeg lavede udtagningerne, for at de kom
til at passe ned i krukken. 
 

Til de små her, som måler 8 cm i højden og 5 cm i bredden, har jeg brugt en rest lys grøn bomuld fra Mayflower og noget langhåret mohairgarn.
De er hæklet på nål 4. 


De kaktusser her er hæklet i lys grøn bomuldsgarn, som jeg ikke ved hvor jeg har købt og en rest grå polyester/mohair garn jeg havde i gemmerne, 
det er ikke så langhåret men giver en lodden effekt. Højden på disse er 12 cm. Hæklet på nål 4


De sidste her er også hæklet i den lysegrønne bomuld af ukendt oprindelse, de er hæklet på nål 2½, det var lidt hårdt ved fingrene at hækle omgangen 
efter boblerne, jeg tror jeg havde strammet lm efter boblen for meget og det var derfor svært at hækle den i næste omgang. Disse måler også 12 cm i
højden. 

Alle otte bliver sat til salg i min Facebook forretning. 































Ingen kommentarer:

Send en kommentar