lørdag den 30. maj 2020

Lidt (mere) om strikkeprøve

Jeg vil strikke en Stockholm Slipover V-neck til mig selv, opskriften er fra Petiteknit. Den skal  strikkes i noget af det garn jeg har, 
Reloved Merino fra Smuksak og Brushed Alpaca Silk fra Drops.

Jeg lavede en strikkeprøve på pind 4½ som der står i opskriften, den passede perfekt. Så jeg slog masker op og begyndte på min slipover, så kom jeg lige i tanke om at man faktisk bør vaske og blokke sin strikkeprøve, for det er den strikkefasthed man skal gå efter, da garnet ofte udvider sig efter vask. Jeg vaskede, blokkede og tørrede min prøve, derefter målte jeg den igen og så var strikkefasthenden bare en helt anden, jeg havde nu 17 masker på 10 cm, så min slipover vil blive for stor. 

SÅ HUSK ALTID AT LAVE STRIKKEPRØVE, SAMT AT VASKE OG BLOKKE DEN !!!!

Jeg måtte igang igen, der måtte tre strikkeprøver til før jeg ramte den rigtige strikkefasthed efter vask og blok. Prøven er strikket på pind 3.

Jeg er nu gået igang med en ny pullover på pind 3, den bliver lidt tæt og det kan jeg ikke helt blive enig med mig selv om er ok. Nu bliver den strikket og vasket og så må jeg se hvad jeg synes om det endelige resultat og om den kommer til at passe mig. 

Jeg tror det der gør at jeg skal helt ned i nål 3 er at Brushed alpaca silk er tykkere end den mohair der bruges i opskriften, for Reloved Merino har næsten samme strikkefasthed og løbelængde som Sunday garnet. 

Nu strikker jeg lystigt videre på min slipover. 







Ingen kommentarer:

Send en kommentar