fredag den 7. februar 2020

Bamsesovedragt

Jeg er blevet færdig med at testhækle en af to størrelser af bamsesovedragten fra HOS GRANNY`S  Den størrelse jeg  har hæklet hedder 0-1 mdr.
Jeg ved ikke hvornår opskriften kommer til salg, da den jo lige skal testhækles i alle de andre størrelser også. Jeg skal selv igang med str. 12 - 18 mdr.

Dragten er hæklet i Lima fra DROPS, det er lavet af 65 % uld og 35%  alpakka., et meget lækker garn, som har en løbe længde på 100 m / 50 g. så et lidt tykt garn, der sammen med mønsteret giver en dejlig tyk og varm kørepose.
Jeg har brugt 11 nøgler mørkebrun og 2 nøgler hvid.

Jeg vil nok  ikke anbefale opskriften hvis du er ny hækler, da jeg vil mene at sværhedsgraden ligger på en 3 - 4  ud af 5.

Jeg vil lige lade hæklenålen hvile i et par dag og i stedet hygge mig med strikkepindene og søndag + mandag har jeg planer om at bruge min symaskine lidt. Har nemlig købt stof til tasker på AOH messen sidste weekend.









Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar