lørdag den 5. september 2020

Jeg er testhækler på et smukt babytæppe.

 Tæppet jeg testhækler hedder hjertetæppet, det er et virkeligt smukt tæppe, som jeg hækler i samme garn som original garnet, nemlig Mandarin Petit fra SANDNES GARN Farve nr. 2336 som er udgået af produktion. Farven ses bedst på billede 2 og 3. 

Det er første gang at Pernille skriver en opskrift, så hun har helt sikkert fået sin sag for, det er jo en ting at skrive det man hækler så man selv kan forstå det, men at få det skrevet ned i en opskrift som ALLE gerne skulle kunne hækle efter, det kræver meget meget arbejde, både for den som skriver opskriften, men helt bestemt også for dem som siger ja til at testhækle opskriften. Når den engang er blevet helt færdig, bliver det en super duper god opskrift, er jeg 100 % sikker på. 

På det sidste billede kan I få et lille indblik hvordan jeg arbejder med at testhækle, jeg skriver alle mulige og umulige noter for hver enkelte række, hvis der er noget som JEG synes kunne skrives anderledes, eller hvis JEG synes at der mangler noget i rækken og så er det op til designer om hun vil bruge det, eller bare bruge noget af det. Har man så feks. 7 testhæklere, så er der mange meninger man skal tage stilling til og sortere i hvad man har lyst til at bruge. Så nej det er ikke bare sådan lige at lave en opskrift og udgive den. 

Jeg er ikke 100 % fan af garnet, efter min mening er det for løst spundet og man kan nemt komme til at skille garnet af, altså kun få fat i nogle af trådene, når man hækler med det. 






Ingen kommentarer:

Send en kommentar